DTL: Der er behov for en dansk transportstrategi

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd

Under overskriften ”SAS: Dansk luftfart forsvinder uden en strategi” sender direktør Lars Wigelstorp Andersen et nødblus til vejrs:

”Konkurrencen er benhård og er i høj grad drevet af europæiske konkurrenters kreative forretningsmodeller, hvor der shoppes rundt i europæiske lovgivninger i EU - eller af selskaber, der ganske enkelt er hjemmehørende i en del af verden, hvor forholdene er helt anderledes og efter dansk standard undertiden helt uacceptable. Hvis det fortsætter, vil dansk luftfart forsvinde, og kun disse selskaber vil være tilbage til at betjene danskerne.”

Ord til andet kunne dette være dækkende for godstransporten. Social dumping og unfair konkurrence, kreative forretningsmodeller, regelshopping, postkasseselskaber og systematisk spekulation i regel- og lovbrud – i tillid til manglende kontrol – er dagens orden.

Så derfor endnu et nødblus: Hvis ikke den danske regering snart begriber alvoren, så mister vi et transporterhverv på danske hænder og på danske løn- og arbejdsvilkår. 

Der er behov for en national transportstrategi
Jeg må derfor tilslutte mig Lars Wigelstorp Andersens efterlysning af en national strategi for luftfart - og supplere med kravet om en strategi for godstransporten. For også hér gælder det, at et tab af et helt erhverv på danske løn- og arbejdsvilkår, har en række negative følgevirkninger, hvorfor man samfundsmæssigt set må se på det fulde billede:

Hvis ikke den danske regering snart begriber alvoren, så mister vi et transporterhverv på danske hænder og på danske løn- og arbejdsvilkår. 

Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL

Det siger sig selv, at der er en række helt umiddelbare tab for Danmark ved at miste et godstransporterhverv på danske hænder.

Der er en lang række virksomhedsejere og en endnu længere række af ansatte, lige fra chauffører, mekanikere, specialopbyggere, lastbilforhandlere og til regnskabsmedarbejdere og så videre, som vil kunne stille sig op i arbejdsløshedskøen eller gå tidligere på pension. Alene omkostningerne ved omskolingsindsatser, dagpenge, kontanthjælp, beskæftigelsesindsatser og så videre burde holde enhver borgerlig politiker søvnløs året ud.

Dertil kommer alle de tabte indkomstskatteindtægter, indtægter fra moms og vejbenyttelsesafgift, ja, hele puljen af regulerede og velordnede bidrag til den danske model – en model med alle de samfundsunderstøttende bidrag, som vi udmærket ved ikke bliver tilgodeset af de udenlandske operatører. Her burde flertallet af borgerlige politikere få sig endnu et søvnløst år.

Tab af vognmænd rammer udkanten hårdt
Der er slet ingen tvivl om, at et tab af et dansk vognmandserhverv på danske hænder også vil ramme hårdt på landet og i det, vi kalder udkants-Danmark. For her ligger mange små, mindre og halvstore vognmandsvirksomheder, som dels binder landet og landets transportopgaver sammen, men som også skaber liv i lokalsamfundet og skaber lokale arbejdspladser.

De kommer ikke igen, fordi nogle østchauffører kører transporterne. For de overnatter i bilerne, på rastepladser, på parkeringspladser ved havneanlæg eller – som vi aktuelt ser det i Kolding – i barakker indrettet som ”chauffør-hoteller”.

Udkantsproblematikken burde virkelig holde politikerne i R, K, V og LA vågne om natten, for enhver kan se tåbeligheden i med den ene hånd at flytte velfungerende arbejdspladser ud i provinsen (for milliardbeløb), mens man med den anden skaber grundlaget for, at færre lokale selv er i eller skaber beskæftigelse – og dermed skatteindtægter.

Politikerne mister tilliden fra vognmænd
Og derfor er der også hvad vi af mangel på bedre kunne kalde hele det ”moralske” tab: Tab af tillid til politikerne, tab af tillid til, at de er optaget af at sikre danske arbejdspladser, tab af tillid til, at der er hjælp at hente, når man udkonkurreres på unfair vilkår, tab af tillid til, at ens mangeårige bidrag har været påskønnet og så videre.

Det tab kan politikerne måske bære i en tid. Men ikke i længden. For med tiden – og vi ser det jo allerede – fører det til politisk desillusion, politikerlede og modstand.

Og politikerne? De taber troværdighed – for ingen kan længere tro på, at de reelt arbejder for landets bedste. Ingen kan længere tro på skåltalerne om styrken ved den danske model, hvis et flertal af borgerlige politikere ikke løfter en finger for at bevare den.

Og konklusionen hos den danske vognmand er naturligt, at man forventer, at danske selvkørende vognmænd og danske chauffører skal indrette deres danske tilværelse efter rumænske løn- og konkurrenceforhold.

Det er også derfor, vi i disse år oplever voksende problemer med at rekruttere til vognmandserhvervet og til chaufførjobbene. For hvem har lyst til at starte en ”karriere” bag rattet på en lastbil, hvor man med dansk skat, danske huslejeniveauer, danske fødevarepriser, dansk afgiftssystem og så videre skal skabe en fremtid for sig selv og sin familie – på en rumænsk lønning?

Den form for ”konkurrenceudsathed” vil de fleste med den sunde fornuft intakt nok betakke sig for. Og det er derfor, at det borgerlige Danmark må komme ind i kampen.

Vi har brug for politisk vilje - fra højre til venstre - i Folketinget, så vi kan få lavet en strategi for fremtidens godstransport. Ellers taber vi erhvervet.