Debat

DTL-direktør: Godt at regeringen ikke lader sig intimidere af EU-kommissær

DEBAT: Regeringen og transportministeren gør det helt rigtige ved ikke at lade sig kue af EU-Kommissionen på spørgsmålet om 25-timers parkeringsbegrænsning. Det skriver Erik Østergaard, adm. direktør for DTL.

Der er brug for parkeringsrestriktioner på de danske rastepladser, så de ikke indbyder til at afholde lange hvil ulovligt. Det mener Erik Østergaard, adm. direktør for DTL-Danske Vognmænd.
Der er brug for parkeringsrestriktioner på de danske rastepladser, så de ikke indbyder til at afholde lange hvil ulovligt. Det mener Erik Østergaard, adm. direktør for DTL-Danske Vognmænd.
Kim Rosenkilde

Jeg er redaktør for Altinget: kommunal og har tidligere skrevet om såvel fødevarepolitik, transportpolitik og retspolitik. Jeg kom til Altinget i 2013 fra Avisen Kommunen. Jeg er uddannet journalist fra Syddansk universitet (2009) og læste inden da en bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL-Danske Vognmænd

Det var med betydelig lettelse, at jeg læste transportminister Ole Birk Olesens reaktion på EU-Kommissionens seneste henvendelse – denne gang vedrørende 25-timers tidsbegrænsning på statslige danske rastepladser langs motorvejene.

Ministeren sagde – og jeg kan ikke være mere enig: ”Som jeg ser det, så handler det her om, at vi har en branche, der hidtil har fået deres omkostninger til campering og overnatning for lastbilchauffører betalt af de danske skatteydere. Det har ført til et meget stort træk på rastepladserne, særligt i weekenderne.” Således sagde Ole Birk Olesen til Altinget.

Og ministeren har helt ret. Den slags henvendelser skal vi ikke lade os kue af. Og det er svært at se transportkommissær Violeta Bulc henvendelse som andet end et forsøg på at intimidere den danske regering.

Kommissær taler mod bedre vidende
Kommissæren skriver i sin henvendelse til den danske regering: ”Chaufførerne vil […] være ude af stand til at parkere under det fulde weekendhvil på minimum 45 timer, uden at de bliver nødt til at flytte lastvognen under hvileperioden, hvilket er ulovligt.”

Men dette skriver kommissæren, velvidende at der ligger en EU-dom, der fastslår, at 45-timers-hvilet ikke må afholdes i bilen, og at man netop har store problemer med at håndhæve dette flere steder i Europa.

Enhver ved, at ingen lavtlønschauffør kører i taxa fra lastbilen til hotellet for at holde 45-timers-hvilet. For det afholdes de facto i bilen. Ligesom alle andre pauser. Og derfor fyldes der unødigt op på rastepladserne – til skade for chauffører med behov for at afholde korte hvil – og til gene for andre trafikanter.

EU-kommissæren mener desuden, at de danske regler strider mod tjenesteydelsers fri bevægelighed, og hun indbyder den danske regering til at ”reflektere” over aspekterne i sagen.

Hvem har sat Violeta på sporet?
Men måske Kommissionen hellere skulle reflektere over vilkårene på vejene?

Jeg tænker, at visse danske transportkøbere eller måske en eller anden dansk organisation – som har medlemmer med forretningsmodeller baseret på, at lavtlønschaufførerne overnatter ubegrænset og gratis i bilen på blandt andet danske rastepladser – har sat Violeta Bulc på sporet af sagen.

Hertil må man bare sige med ministeren: Det kan ikke være skatteydernes opgave at sikre den form for forretningsmodel gratis campingfaciliteter.

Og uanset: Det efterlader én med indtrykket af, at EU-Kommissionen igen og igen nægter at anerkende, hvordan virkeligheden udspiller sig på de europæiske veje for vejgodserhvervet.

Og hver gang de nationale parlamenter forsøger at tage bestik af virkeligheden og justerer på lovgrundlaget eller skærper sanktionsregimet, så kommer EU-Kommissionen farende med trusler om dummebøder.

Stik piben ind, Violeta og co.
Det vil være min opfordring til EU-Kommissionen, at den – i perioden frem til en eventuel vedtagelse af mobilitetspakken og forhåbentlig klarere og langt mere gennemtænkte og stringente regler – stikker piben ind.

For Violeta Bulc og co. må acceptere, at det præcis er de eksisterende EU-reglers uklarhed, som i høj grad tvinger de nationale parlamenter ud i en både nødvendig og hård kurs over for de mange, mange forskelligartede aspekter af godstransporten, der indgår i den systematiske spekulation i social dumping og unfair konkurrence på de europæiske veje.

Hele området er et mangehovedet uhyre: Postkasseselskaber, systematiseret regional 3.-landskørsel, cabotagekørsel, kombikørsel, fusk med AdBlue, fusk med køre- og hviletid, nedprioritering af sikkerhed og altså også det forhold, at man lukrerer på gratis og ubegrænset adgang til nationale rastepladser, så man ikke skal sende sine lavtlønschauffører hjem til familien eller betale for et hotel. Alt sammen er noget, der indgår som elementer i den systematiske spekulation i unfair konkurrence og social dumping.

Alt dette burde være EU-Kommissionen bekendt. Og det er det skam også: For det er jo netop årsagen til, at de sidder og arbejder med mobilitetspakken, som skal forsøge at løse blandt andet alle de ovennævnte problemer.

Heunicke, Schmidt og Birk viser vejen
Nu er det jo ikke længe siden, at EU-Kommissionen sidst måtte inkassere et eklatant nederlag ved EU-Domstolen. Også her havde Kommissionen forsøgt at banke den danske regering på plads – men de danske cabotageregler og den danske fortolkning af en cabotagetur var helt fin.

Her skylder vi tak til daværende transportminister Magnus Heunicke (S) og hans efterfølgere, Hans Chr. Schmidt (V) og Ole Birk Olesen (LA), som alle har valgt at stå fast – og ikke lade sig intimidere af EU-Kommissionen.

Og derfor er der også grund til at glæde sig over, at Ole Birk Olesen (LA) også i denne sag fejer Kommissionens spørgsmål af bordet. Danmark skal ikke lade sig true af Kommissionen.

Og skulle en eventuel prøvelse ved EU-Domstolen munde ud i, at Danmark blev dømt, så vil der være gået adskillige år. De kommer ikke skidt tilbage. Og i mellemtiden vil der muligvis være vedtaget helt nye regler, som forhåbentlig dæmmer op for de problemer, som overhovedet har gjort sagen relevant.

De små lande bankes først på plads
Men der tegner sig et mønster – for det er ikke sjældent, at Danmark eller andre små lande mødes først med EU-Kommissionens vrede. Jeg tror strategien er, at man forsøger at banke de små lande på plads først, så de store lande holder sig tilbage med ellers nødvendige og fornuftige initiativer.

Og falder der en dom, så kan man sætte ind over for de store lande. Det er, ærlig talt, ikke særlig kønt. Det er heller ikke særlig klogt.

Men fra DTL-Danske Vognmænd en klar opbakning til ministeren for klar tale: Det er ikke skatteydernes opgave at sikre transporterhvervets ikke-skattebetalende lavtlønschauffører logi på ubestemt tid.

Og pengene ville, som ministeren rigtigt påpeger, gå fra andre nationale infrastrukturforbedrende initiativer.

Så til Kommissionen: Det er en ommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Østergaard

Adm. direktør, DTL Danske Vognmænd
civiløkonom, MBA (GSB Chicago)

0:000:00