DTL: Social dumping og lavtlønnede chauffører svækker tilliden til EU

DEBAT: Et opgør med social dumping og unfair konkurrence kræver politisk handling, men et tumultarisk forløb omkring de såkaldte vejpakker svækker tilliden til Unionen, og danske politikere har for længe lukket øjnene for virkeligheden, skriver Erik Østergaard.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL - Danske Vognmænd

Nu brager valgkampen løs – og ikke overraskende er social dumping og unfair konkurrence igen kommet i fokus.

Siden skandalen med Kurt Beiers filippinerslumlejr i Padborg i efteråret har det da også været stadig vanskeligere på Christiansborg at lukke øjnene for virkeligheden.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens refleksioner i begyndelsen af april om mindsteløn i nogle af de brancher, der er presset af social dumping, unfair konkurrence og nogle umulige regler for fri bevægelighed og udstationering i EU, var måske ikke den rigtige medicin. Men diagnosen for lidelsen stod skarpt: Godstransporterhvervet lider under lavtlønschauffører, enten fra Østeuropa eller fra 3.-land, som vi så det i Kurt Beier-skandalen. Det svækker tilliden til EU.

Svækkelsen af tilliden til EU er da også til at tage at føle på. Et helt tumultarisk forløb omkring de såkaldte vejpakker, og en reelt fortsat stor usikkerhed om deres videre skæbne, har hensat mange af os i en betydelig måben over, hvordan så stort et apparat, både politisk og processuelt, kan spille fallit.

I en helt særlig hovedrolle så vi Europa Parlamentet, og særligt dets transportudvalg, hvor langt over tusinde ændringsforslag fra østlandene til det sidste forsøgte at obstruere en vedtagelse.

Strukturelle problemer
Samtidig kom det frem, at den danske ambassade i Warszawa i Polen løbende har ydet bistand til danske transportvirksomheder, der har ønsket at etablere sig i Polen. I sig selv uskyldigt – for naturligvis skal udenrigstjenesten yde bistand til dansk erhvervsliv, og der er næppe tvivl om, at man på ambassaden følger reglerne og blot leverer den vidensbistand om polske regler og forhold, som man nu bedst kan.

Men det er måske værd lige at grave et spadestik dybere: Polen har en enorm mangel på chauffører, da en stor del af de Polske chauffører mere eller mindre permanent ligger og kører i Nord-/Vesteuropa – fordi de er billigere end disse landes chauffører. Derfor udsteder blandt andet Polen chaufførtilladelser til 3.-landschauffører fra for eksempel Ukraine eller Filippinerne.

Og lige nu kører cirka 125.000 chauffører fra ikke EU-lande rundt i EU, samtidig med at der i visse lande i EU er høj arbejdsløshed, og hvor man med forholdsvis enkle greb kunne omskole nogle af disse EU-borgere til at blive chauffører.

Tredjelandschauffører
Så når danske transportvirksomheder er draget til Polen de senere år – så er det ikke alene for at hente polske chauffører, men også for at hente 3.-landschauffører. Præcis som man så det i Kurt Beier-sagen. Det må formodes, at den danske ambassade i Polen er bekendt med disse mekanismer.

Måske var det klogt af den danske regering – in casu udenrigsministeren – at tænke Danmarks samlede interesser ind i udenrigstjenestens praksis, da Polen formentlig ikke er det eneste land, der henter 3. lands chauffører ind på den måde.

Dette skal især ses i lyset af, at en enstemmig vedtagelse kort før jul, på tværs af alle partier i Folketinget, fastslog, at der skal sættes en stopper for lignende tilfælde som i Kurt Beier sagen. Blandt andet til det formål nedsattes det såkaldte Padborg-udvalg med beskæftigelsesministeren og transportministeren for bordenden.

Vigtigt valgkampstema
Men alt ovenstående er opskriften på at gøre social dumping og unfair konkurrence til et centralt – og helt nødvendigt – valgkampstema. Regeringens nedsættelse af Padborgudvalget og styrkelse af Arbejdstilsynet er både rigtig og nødvendig – men langt fra tilstrækkelig.

I lyset af vejpakkernes fortsat usikre skæbne – hvor der selv i det bedste scenarie vil gå flere år, før de politiske beslutninger vil begynde at have effekt ude på vejene - forudser jeg, at Danmark og en række andre nord- og vesteuropæiske lande må ty til nationale tiltag, der skal sikre nationalstaterne mod effekterne af lavtlønschauffører, unfair konkurrence og social dumping.

Skulle dette ske, så er det ikke en udvikling, vi vil begræde. Statsministerens relevante refleksioner om udfordringerne markerer også situationens alvor. At tale om muligheden for at lave mindstelønninger i udvalgte erhverv er ikke noget man bliver populær af – slet ikke lige op til et valg, hvor både fagbevægelsen og arbejdsgiverside vil slå syv kors for sig.

Ufrugtbare rammer
Dette til trods for, at der reelt i transportbranchen gennem reglerne i godskørselslovens § 6. stk. 3 i mange år de facto har været et lovfastsat lønniveau, om end den kun har været gældende for danske virksomheder - og ikke udlændinge, der kører i Danmark.

Jeg synes, statsministerens refleksioner var både nuancerede, dialogsøgende og med et skarpt blik på reelle udfordringer. Og det fortjener Lars Løkke Rasmussen ros for. Og jeg deler statsministerens bekymring over, at der er en fare for øget mistillid til EU, når der er EU-regler, der ikke skaber rammer, som er brugbare for os som nation.

Jeg glæder mig til en valgkamp, hvor denne dagsorden står centralt. For de danske vognmænd er det en dagsorden, der skiller får fra bukke, og hverken kandidaterne til Folketinget eller til Europa-Parlamentet bør kunne slippe afsted med at stikke hovedet i busken i disse spørgsmål. Man må dele sig efter anskuelser.

Forrige artikel FDM: Der er brug for en transportpolitisk masterplan med blik for klimaet FDM: Der er brug for en transportpolitisk masterplan med blik for klimaet Næste artikel Brancheorganisation: Gør den danske model repræsentativ Brancheorganisation: Gør den danske model repræsentativ