Vognmænd til Ole Birk: Dine absurde argumenter redder ikke PostNord

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

Forleden drøftedes fremtidens postleverancer, og interessenter fra branchen, postordførere, en minister og andet godtfolk var på plads.

Og selv om der var lagt op til et ”nu skal vi se fremad”, så stod seancen umiskendeligt rammet ind af de enorme problemer, der omgærder PostNord.

Transportminister, herunder med ansvar for postdistribution, Ole Birk Olesen (LA) slap ikke godt fra dagen.

Ifølge ministeren mener regeringen nemlig ikke, at et udbud af PostNords opgaver er en ”ideel løsning”.

Og nej, vi er nok for længst forbi de ideelle løsninger. Vi taler trods alt om en virksomhed i dybe økonomiske problemer, og som bundede en imageanalyse blandt forbrugerne så sent som i går.

Enten er Ole Birk Olesens argument et forsøg på manipulation – eller begrundet i manglende kendskab til Folketingets praksis. Hvad der er mest bekymrende, vil jeg overlade til læserne at vurdere.

Erik Østergaard
Direktør, DTL-Danske Vognmænd

Men at begrunde det med, at et udbud ikke kan gennemføres under den nuværende postlov, virker ærlig talt som et besynderligt argument fra en, nå ja, lovgiver.

Så blot til orientering: Lovgivning kan ændres, justeres, fjernes – hvis der vel at mærke er flertal for det.

Argumentationen holder ikke 
Hvis den eksisterende lovgivning ikke tjener samfundets interesser, burde det være en regerings fornemste opgave at få den forbedret.

Men for at det ikke skal være løgn, så brugte ministeren også dét argument, at der ikke findes erfaringer fra udlandet i forhold til udbud af postdistribution. Nuvel.

Til dét er der vel blot at sige, at Danmark, som ét af Europas mest digitaliserede lande (hvilket sådan set er en central del af kernen i PostNords problemer) reelt set er ”first mover”.

Derfor kan vi, efter at have sagt A, heller ikke bare læne os tilbage og konstatere, at vi som samfund lykkedes med at digitalisere og bruge elektronisk formidling og dermed fjernede grundlaget for det røde postbud med tasken fyldt med konvolutter og dermed fejlede i at drive en ordentlig postdistribution.

Nu er tiden derfor til at sige B og få sat PostNord i udbud, så vi kan finde en tidssvarende model for fremtidens distribution.

Ministeren brugte også som argument, at et udbud ville kræve, at postomdelingen kom på finansloven – og at det var regeringen ikke interesseret i.

Hertil må man bare spørge:

De eksorbitante pengetilførsler, som er planlagt tilført til PostNord, er måske nok klappet af med et aktstykke i finansudvalget – men ikke desto mindre kommer de omkring folketingssalen, når man vedtager finansloven.

Medmindre, naturligvis, at regeringen har en meget stor hemmelig papkasse uafhængig af finansloven?

Det er dog næppe tilfældet, så enten er Ole Birk Olesens argument et forsøg på manipulation – eller begrundet i manglende kendskab til Folketingets praksis. Hvad der er mest bekymrende, vil jeg overlade til læserne at vurdere.

Nyt forslag er ikke nyt 
Selv om forsamlingen på dette tidspunkt snildt kunne have fået en overdosis, så stoppede ministerens besynderlige argumenter ikke der.

Således påpegede Ole Birk Olsen, at regeringen finder, at den bedste model vil være, at alle pakker pålægges et gebyr, som så skal finansiere en stabil distribution i yderområder.

Havde nogen på dette tidspunkt åbnet et vindue eller en dør, var vi nok flere, der var blevet blæst ned af stolen.

Er ministeren slet ikke klar over, at regeringens forslag reelt er en genindførelse af en udligningsordning – blot i ny forklædning – noget, som lige er blevet afskaffet?

Det er blevet sagt, at historien gentager sig – første gang som tragedie, anden gang som farce. Men der er efter min mening ikke nogen grund til så åbenlyst at jagte farcen, sådan som vi var vidner til forleden på Christiansborg.

For sandheden er jo, at spillet om PostNord stadig udspiller sig tragisk:

Servicen er forsvundet, forbrugertilliden i bund, ventetiderne på post lange, priserne tårnhøje, og for de ansatte er usikkerheden og arbejdsbetingelserne omvendt proportionale med de økonomiske saltvandsindsprøjtninger.

Sagen står som en konflikt med vores naboland Sverige, og krydssubsidieringen og tilskuddene svækker markedet og de private aktører.

Der er ærlig talt ikke meget at grine ad, og derfor ville det klæde ministeren at komme med nogle meningsfulde og gyldige argumenter.