DTU: Derfor lukker vi DTU Transport

DEBAT: Forskning, rådgivning og uddannelse går ikke tabt ved lukningen af DTU Transport. Men aktiviteterne bliver tilpasset for at imødekomme økonomiske udfordringer og den teknologiske udvikling, skriver Niels Axel Nielsen, koncerndirektør ved DTU.

Af Niels Axel Nielsen
Koncerndirektør, DTU

I januar meldte DTU ud, at universitet lukker DTU Transport.

Lad mig understrege, at det er instituttet som organisatorisk enhed, der nedlægges – altså hverken forskningen, uddannelserne eller den forskningsbaserede rådgivning. Der er tale om en intern omorganisering.

Der er tre årsager til omorganiseringen:

1. Økonomiske udfordringer

2. En hastig teknologisk udvikling i samfundet, der giver nye muligheder for forskerne til at udnytte ’big data’ i forskningen

3. Ny teknologi inden for transportområdet som for eksempel droner og intelligent trafikstyring (ITS), der ligeledes stiller nye krav til forskning og rådgivning inden for transportområdet.

De økonomiske udfordringer
De økonomiske udfordringer er både af generel art og af specifik art:

Generelt oplever DTU en betragtelig nedgang i indtægterne. Blandt andet bliver universiteternes uddannelsesindtægter reduceret med to procent årligt de kommende fire år. Samtidigt skæres der kraftigt i nationale forskningsmidler med i alt 1,4 milliarder kroner i 2016. Vi ved ikke, om de sidstnævnte nedskæringer bliver gentaget de kommende år. Desuden sker der en vedvarende reduktion af den forskningsbaserede rådgivning med to procent årligt.

Disse udfordringer stiller nye krav til, at vi organiserer og tilpasser opgaverne på universitetet. Når vi vælger at sætte ind på transportforskningen, skyldes det – ud over nye muligheder inden for transportforskningen – at DTU Transport er vores mindste institut med kun 83 årsværk. Det er kun en tredjedel af den gennemsnitlige institutstørrelse på DTU og er derfor i driftsmæssig forstand kritisk lille.

Endvidere omfatter de specifikke udfordringer for transportforskningen blandt andet, at flere af de største offentlige bevillingsgivere – i Danmark såvel som i EU – prioriterer midlerne til forskningssamarbejder med industrien. Det er nødvendigt for DTU at organisere transportforskningen, så den både fokuserer på beslutningsstøtte til transportinvesteringer og transportregulering samt i større omfang og i samarbejde med DTU’s øvrige forskningsmiljøer styrker mulighederne for forskning, der retter sig mod styring, optimering og planlægning af transport og mobilitet – i samarbejde med styrelser, virksomheder og internationale parter.

Hastig teknologisk udvikling 
På samme tid ser vi en hastig teknologisk udvikling, som også har en betydning for, hvordan DTU forsker og rådgiver inden for transportområdet. Der er tale om en udvikling, der frembyder nye, spændende muligheder.

Et eksempel er ’big data’ – indsamling og analyser af store datamængder – der er eksploderet på få år, og som præsenterer nye muligheder for transportforskningen, hvis vi bringer disse data i anvendelse, når der udvikles modeller og analysemetoder. DTU råder på andre institutter over forskningsmæssige kompetencer inden for dataopsamling, dataanalyse, it og ’big data’, der på modelområdet vil kunne give styrket synergi med den betydelige dataindsamlings- og modeludviklingsaktivitet, som er en central del af transportforskningen.

Vi ser også, at nye teknologier inden for mobilitet og transport er under hastig udvikling for eksempel droner, selvkørende biler, nye drivmidler og lignende. De dækkes ligeledes af andre faglige miljøer på DTU, som aktivt kan inddrages i transportforskningen fremover. På den måde vil vi sikre, at modeludvikling og rådgivning på transportområdet er baseret på et datagrundlag, der tager højde for sektorens teknologiudvikling og brugernes præferencer.

Ved at styrke den interne koordination og videndeling og inddrage de stærkeste og mest relevante kompetencer fra andre faglige miljøer i transportforskningen kan vi løfte kvaliteten af vores leverancer inden for forskning, rådgivning og uddannelse på transportområdet.

Hvor er vi nu?
Efter en analysefase i februar er vi nu i dialog med medarbejdere ved at fastlægge den nye organisation.

Vi er fuldt opmærksomme på, inden for de nye rammer, at skabe et samlet forskningsmiljø og kontaktpunkt for eksterne samarbejder og transportsektoren. Jeg forventer at kunne fortælle mere om dette i et følgende indlæg.

Forrige artikel Dyhr: Besparelser på forskning er dårlig forretning Dyhr: Besparelser på forskning er dårlig forretning Næste artikel Genlæs debat om kommunernes transportdagsorden Genlæs debat om kommunernes transportdagsorden
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge

    Den evige hvile vil være bedst for ukvalificerede

    Der ville være god mening i at lukke foretagendet fuldstændigt. De har ikke været i stand til at fortælle den tidligere trafikminister og folketingspolitikerne generelt om de store samfundsændringer den førerløse bil forårsager allerede om få år. Det forårsager massearbejdsløshed samt nedlæggelse af veje og broer.

    Hertil kommer at man ikke har været i stand til at fortælle politikerne om den åbenbart stadig aktuelle fejlinvestering på Femern-bælt.

    Når man ser TV fra mellemstore tyske byer er det slående hvordan de flexible 6-leddede sporvogne dominerer gadebilledet.

    DTU synes på alle måder at have sovet i timen så jeg kun kun anbefaler at man går ind til den evige hvile.

  • Anmeld

    Bertel Johansen

    Godt med færre partiske eksperter

    Trafik i DK er i alt for høj grad styret af såkaldte "eksperter" der vurderer og måler tingene ud fra en på forhånd fastlagt politisk dagsorden der skal dokumentere kollektiv trafiks velsignelse og individuel trafiks skadelige indflydelse. "Eksperternes" tal er aldrig forkerte, men er udvalgt blandt mange til at dokumentere dette, så frafald af DTU Transport vil ikke blive savnet. Femernbælt er et godt eksempel: Den optimale økonomi i forhold til samfundsudbytte opnås med en ren bilforbindelse, men det har DTU aldrig regnet seriøst på.