Debat

EL: Gældssanering kan få DSB på fode igen

TRANSPORTDEBATTEN: I forbindelse med indgåelsen af den nye kontrakt mellem staten og DSB skal der igangsættes en grundig gældssanering af DSB, skriver Enhedslistens trafikordfører, Henning Hyllested.
Foto: ft.dk
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henning Hyllested
Trafikordfører, Enhedslisten

De kommende forhandlinger om den nye DSB-kontrakt vil være præget af den slagskygge, der hviler over DSB:

Den rentebærende gæld på ca. 12 mia. kr., som dels skyldes IC4-skandalen, men også de uindfriede investeringer i Rejsekortet, Sveriges-eventyret og det kedelige faktum, at DSB's omkostninger er for høje i forhold til indtjeningen.

Desuden tog den gamle VKO-regering pænt for sig af DSB's driftoverskud i 00'erne og brugte pengene til skatteletelser.

Fakta

Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Femte udgave af Transportdebatten sætter fokus på DSB.

DSB er som altid et omdiskuteret emne. Denne opmærksomhed er ikke blevet mindre af, at staten i starten af dette år skal genforhandle kontrakten med DSB. Samtidig har blandt andet Produktivitetskommissionen sat fokus på DSB med anbefalinger om, at der er behov for mere konkurrence på jernbaneområdet.

Den næste måned vil en række forskellige transportpolitiske aktører komme med deres indspark i debatten om DSB, forholdet til staten, jernbanedriften og meget andet.

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

DSB er i færd med at effektivisere (spare) for en mia. kr. i resten af den nuværende kontraktperiode.

Besparelserne er mest sket ved at fyre ansatte, omlægge arbejdsrutiner og lade de tilbageblevne løbe endnu hurtigere - med stress og manglende arbejdsglæde til følge.

Naturligvis vil et sådant forslag udløse et ramaskrig hos de borgerlige, der vil fortælle, at det er ulovlig statsstøtte, som EU aldrig vil acceptere.

Henning Hyllested
Trafikordfører (EL)

Forkert retning
Det er ikke nogen farbar vej, og da slet ikke når vi ser, hvad der yderligere gemmer sig af besparelsestiltag, f.eks. enmandsbetjening og førerløse S-tog.

Enmandsbetjening, først på Kystbanen og visse regionalstrækninger, men hvis ledelsen synes, det går godt (og hvad vil det sige?), vil det med garanti brede sig til IC-trafikken på visse tidspunkter af døgnet.

Det vil være en serviceforringelse af de helt store, skabe forringet sikkerhed og utryghed for passagererne - herunder dårligere tilgængelighed for vores handicappede medborgere.

Men det er billigt!

Enmandsbetjeningen vil bidrage til at jage passagerer væk og dermed forringe DSB's driftsgrundlag.

Vi har intet imod effektiviseringer og gennemtænkte besparelser, men de skal opnås gennem forhandlinger og aftaler med personale og passagerer, også selvom det så tager lidt længere tid at få gennemført.

Tænk langsigtet
DSB's elendige økonomi med den store gæld skyldes bl.a. de hovedløse dispositioner, der blev truffet af VKO-tidens skiftende transportministre, der ikke forstod, at togtrafik er noget, der ikke skal underkastes markedskræfternes lunefulde spil, men kræver langsigtet og forstandig planlægning.

Hvor dialogen med de ansatte og med passagererne er af største vigtighed, samt at togtrafikken skal ledes af jernbanekyndige folk, ikke af djøf'ere, der har en udtalt management-tilgang til virksomheden.

DSB har brug for at komme på fode igen efter de turbulente år, og vi foreslår derfor en grundig gældssanering af DSB i forbindelse med indgåelsen af den nye kontrakt.

Det kan f.eks. ske ved, at staten overtager gælden helt eller delvist i en periode på f.eks. 20 år eller mere og placerer den i et separat selskab (en "trafikal skraldespand", lig statens skraldespandsselskab på det finansielle område, "Finansiel Stabilitet").

DSB på fode igen
Staten betaler så kreditorerne, DSB får en lempeligere afdragsordning med staten og betaler tilbage til staten i takt med, at det atter går bedre med DSB's samlede økonomi.

Naturligvis vil et sådant forslag udløse et ramaskrig hos de borgerlige, der vil fortælle, at det er ulovlig statsstøtte, som EU aldrig vil acceptere.

Vigtigere end hensynet til EU er det, om DSB teknisk set vil gå fallit og ikke kunne fungere som den robuste offentlige kollektive jernbaneoperatør, der er brug for som alternativet til vej- og flytrafikken.

Man er dog nødt til at erkende, at med den miljøbelastning, vej- og flytrafikken afstedkommer, og med udsigten til hastigt svindende fossile brændstoffer, da skal der satses på de mest miljøvenlige transportmidler: tog, busser og letbaner.

De samme transportmidler, der vil medvirke effektivt til at dæmpe trængslen på vores veje.

En gældssanering løser ikke alle DSB's problemer.

Men den vil på afgørende vis medvirke til at give DSB et tiltrængt pusterum, så det kan komme på fode igen, få overskud til at modernisere togtrafikken, ekspandere og genopbygge den tillid, der har fået nogle alvorlige ridser som følge af VK-regeringens fejlslagne trafikpolitik.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henning Hyllested

Fhv. MF (EL), transportordfører, landdistrikts- og øordfører, turismeordfører
Havnearbejder (Esbjerg Havn)

0:000:00