EL: Gode cykelforhold er også statens ansvar

Af Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

I en by som København er der kun fordele ved at cykle. Det er sundt, og det skaber mindre støj, trængsel, CO2, luftforurening end en tur med bilen.

Det lader det heldigvis også til, den nuværende regering er den første til faktisk at forstå.

Jeg venter med spænding på den nationale cykelstrategi, som transportministeren har i støbeskeen. Men ord gør det ikke alene. Der skal handling til.

60 procent af de københavnere, der både bor og arbejder eller uddanner sig i byen, tager cyklen.

Staten skal få pendlerne til at cykle langt
Det er straks sværere at få folk til at cykle, hvis arbejde og hjem ligger i hver sin kommune.

Som det er nu, er det både besværligt og dyrt for kommunerne at oprette zoner med en hastighedsgrænse på 30 km/t.

Morten Kabell
Teknik- og miljøborgmester

I samarbejde med vores nabokommuner, Region Hovedstaden og med støtte fra den statslige cykelpulje er vi ved at anlægge et net af supercykelstier for at imødekomme pendlernes behov for at komme nemt og trygt på tværs af regionen.

Men ifølge eksperterne skal de opgraderes, hvis vi for alvor skal have folk til at tage de lange cykelture på arbejde.

Blandt andet er det et problem, når de mange cykelpendlere skal krydse en statsvej som fx en motorvej.

I dag bliver de sendt ud på lange omveje. Vi har brug for genveje i form af cykelbroer. Men det er dyr løsning for mange af de økonomisk trængte kommuner.

Derfor må staten hjælpe med at skabe cykelgenveje over de motorveje, som regeringen glad og gerne finder penge til.

Hvor skal cyklen parkeres - i Holland?
Et andet sted, hvor regeringen gerne må komme mere på banen, er i samspillet mellem kollektiv trafik og cykel.

I dag hersker et sandt cykelkaos ved stationerne i hele hovedstadsområdet. Og som transportministeren selv har erfaret, er risikoen for at få stjålet sin cykel ved stationen alt for stor.

Regeringen er med til at finansiere Parker og Rejs for bilister, men hvorfor ikke give cyklisterne lige så gode muligheder for stille køretøjet fra sig, inden de står på toget?

Inspiration kræver bare en tur til Holland, hvor der er cykelparkering ved stationerne af en helt anden standard, end vi ser i Danmark.

Ikke alle forbedringer koster
Det er ikke alle cykelforbedringer, der kræver store udskrivninger. Trafiksikkerhed har en stor betydning for, om pendlerne vælger cyklen.

Og her spiller bilernes fart en meget væsentlig rolle.

I København så vi gerne, at fartgrænsen for biler blev sat ned til 40 km/t og helt ned til 30 km/t på strækninger, hvor der er mange cyklister og fodgængere. Det kan være ved skoler og på små beboelsesveje.

Et beskedent ønske set i international sammenhæng. I Paris har man netop besluttet at sætte fartgrænsen til 30 km/t i stort set hele byen.

Som det er nu, er det både besværligt og dyrt for kommunerne at oprette zoner med en hastighedsgrænse på 30 km/t, og politiet i København er meget restriktivt med at give os lov.

Fortsæt sporet
Derfor var det også glædeligt, at daværende transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) i januar åbnede for at gøre det lettere for kommunerne selv at sænke hastighedsbegrænsningerne.

Jeg håber, at den nye transportminister, Magnus Heunicke (S), vil følge sin forgængers ambitioner til dørs.

Jeg håber, regeringen nu har fået noget inspiration til sin nationale cykelstrategi.

Vi gør meget i kommuner som København, men vi har brug for, at regeringen påtager sig sin del af ansvaret.