FDM: Grøn omstilling kræver omtanke

Af Thomas Møller Thomsen
Administrerende direktør, FDM 

Den grønne omstilling i transportsektoren er en svær øvelse, der kan angribes fra en række forskellige vinkler.

Begrænsning af væksten i transporten i form af afgifter eller fysisk planlægning er en kendt tilgang, der i mange år har været anvendt i Danmark.

En anden tilgang er at øge effektiviteten i transporten ved eksempelvis at overflytte bilister til kollektiv transport. Det er en løsning, der virker, hvor mange mennesker skal fra ét sted til et andet.

Et tredje virkemiddel er at øge energieffektiviteten i biler og optimere trafikafviklingen.

Det er i Danmark et virkemiddel, der i høj grad hænger sammen med afgifterne.

I Danmark er det dog først og fremmest afgifterne, der styrer forbrugernes bilvalg.

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør

Et fjerde virkemiddel er at finde alternative drivmidler, og det er på sigt det vigtigste valg, som skal træffes.

Potentiale i overflytning
I FDMs tidligere debatindlæg om den grønne omstilling så vi på afgifterne og de alternative drivmidler.

Vi påpegede, at det i FDMs optik er her, nøglen til den grønne omstilling for personbilerne ligger.

Denne gang vil vi se nærmere på potentialet i overflytning af bilister til kollektiv trafik samt, hvordan den grønne omstilling bør ses i sammenhæng med samfundsøkonomi og en række af biltrafikkens eksterne omkostninger.

Eller sagt på en anden måde: Den grønne omstilling skal ske på den billigste og mest effektive måde.

Et eksempel på samfundsøkonomisk udfordring i forhold til at flytte bilister over i den kollektive transport er de politiske ønsker om letbaner og hurtig busser i egne baner, det såkaldte Bus Rapid Transfer (BRT).

Letbaner og busser kan ideelt set effektivisere persontransporten både energi-, miljø- og trængselsmæssigt, hvis belægningsgraden er stor nok.

Men sker det uden øje for den samlede effekt af mobiliteten, kan det let blive en samfundsøkonomisk dårlig løsning.

Marginale gevinster
I forbindelse med planer om en letbane/BRT i Aalborg blev der lavet en samfundsøkonomisk beregning af nettoeffekten. Resultatet var tankevækkende. Begge projekter vil have en negativ internrente på hhv. -7,4 og -2,6 pct.

De marginale positive gevinster for miljøet blev mange gange overskygget af den samlede fald i mobiliteten.

Den tid, de rejsende vandt i letbane og bus, var mindre end en tredjedel af det tidstab, bilister, der mistede vognbaner, ville få. Lidt polemisk sagt, er det at kaste gode penge efter dårlige.

Derfor opfordrer FDM til, at fremtidige projekter for letbaner og BRT regnes nøje igennem, før de endelige beslutninger tages.

Med Produktivitetskommissionens undersøgelser in mente er risikoen for at samfundsøkonomisk urentable projekter gennemføres desværre stor.

Blandt trafikkens afledte effekter er også luftforureningen med sundhedsskadelige stoffer. Det er desværre ikke en selvfølge, at klimahensyn og lokal luftkvalitet går hånd i hånd.

Forureningsproblemer
Eksempelvis har dieselmotorer i personbiler gået deres sejrsgang i Europa, hvor høje km/l-tal har virket tillokkende på forbrugerne.

Det har givet en række europæiske storbyer udfordringer med luftkvaliteten, herunder København.

Netop det at navnlig de lidt ældre dieselbiler har en større udledning af sundhedsskadelige stoffer som sodpartikler og kvælstofilter, de såkaldte NOx'er, har i Danmark ført til øgede afgifter på disse biler.

Det giver mening i de større byer, men udenfor er det sundhedsmæssige problem minimalt.

Her er det til gengæld et problem, at forbrugeren skifter til benzinbiler, der ikke er helt så energieffektive og dermed øges CO2-udledningen. Det er svært at få det bedste i alle verdener.

Husk trafiksikkerheden
Et andet vigtigt aspekt i forbindelse med personbiler er sikkerheden.

Selvom der i gennem mange år er sket en stor reduktion af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken, er hver ulykke én for mange.

Derfor gør FDM en stor indsats for at fremme mere sikre biler. Det gør vi bl.a. gennem sikkerhedssamarbejdet EuroNCAP, der er en uafhængig testorganisation startet af de europæiske bilklubber.

I Danmark er det dog først og fremmest afgifterne, der styrer forbrugernes bilvalg.

Konsekvensen af den førte afgiftspolitik er, at de danske bilister presses ned i markedets absolut mindste biler.

Nogle vil påstå, at det er godt for den grønne omstilling, da de ganske vist kører længere på literen, men de seneste tal viser, at Danmark nu er faldet ned på en fjerdeplads, når det gælder nybilsalgets gennemsnitlige CO2-udledning.

Holland ligger nu klart i front på trods af, at hollænderne køber langt større biler end danskerne.

Småt er ikke nødvendigvis godt
At det forholder sig sådan, skyldes at de mindste biler ikke har den mest moderne energiteknologi, og dertil kommer, at de små biler er langt mindre sikre end de større biler.

Med andre ord, FDM opfodrer til, at færdselssikkerheden også inddrages i den grønne omstilling - småt er ikke nødvendigvis godt.

Den grønne omstilling i transporten bliver en vanskelig øvelse, og det er givet, at alle virkemidler skal i spil.

Det nytter ikke at se passivt til, mens en forældet afgiftspolitik reelt afskærer danske forbrugere fra energieffektive biler og alternative drivmidler.

Investeringer i kollektiv transport skal i højere grad målrettes en overflytning af bilister og ikke som i dag, hvor tocifrede milliardbeløb bruges på udbygninger, der ikke giver bilister et nyttigt alternativ.

Den grønne omstilling kommer ikke af sig selv, men skal hjælpes på vej af gennemtænkte og sammenhængende politikker.