FDM: Letbanerne kommer for sent til Danmark

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Inden vi alle bryder ud i skønsang om letbanernes fortræffelighed, bør vi overveje, om det virkelig er den måde, hvorpå vi får mest mobilitet og vækst for pengene.

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

I disse år er letbaner det nye inden for kollektiv transport. Der er projekter for letbaner i alle de fire største byer i Danmark.

I internationalt perspektiv er Danmark dog kommet meget sent i gang. Letbaner har de seneste årtier været en central del af mange europæiske byers kollektive transport. Spørgsmålet er, om det er på tide, at vi i Danmark også hopper med på toget, eller om letbaner nu også er den bedste løsning i dag?

Har man fulgt den politiske proces og debatten omkring letbanerne, er det tydeligt, at det på lokalpolitik niveau handler meget om at skabe vækst og fremkommelighed i fremtiden. Finansieringen skal findes både i kommune-, regions- og statskassen. Der er altså flere, som bidrager til projekterne, og dermed også politikere på forskellige niveauer, som investerer politisk kapital.

Det er ganske fornuftigt at støtte og udbygge kollektiv trafik i de områder, hvor der i forvejen er megen trafik og forventning om øget trængsel.

Det bedste er naturligvis at udvide transportmulighederne for pendlerne, som skal ind til eller rundt i de store byer, så de bilister, som kan, får muligheden for at vælge den kollektive trafik til frem for at holde i kø på vejene.

Mest mobilitet for pengene?
Man kan dog med rette spørge, om letbanen nu også er den bedste løsning, hvis målet er at få mest mulig mobilitet for pengene. Udfordringen er, at letbaner opføres i de indre dele af byerne eller i et bånd rundt i ringbyerne. Hermed tager de kritisk plads fra vejene.

FDM støtter, at investeringer i infrastruktur prioriteres til de projekter, der giver bedst samfundsøkonomisk forretning. Det siger næsten sig selv, at sådan bør det også være i en tid, hvor pengene er små og skal bruges med omtanke. Hos Finansministeriet har man da også sat som krav, at infrastrukturprojekter skal have en samfundsøkonomisk forrentning, der er højere end de fire procent, hvis de skal stemples som rentable.

Men hvordan er det med letbaneprojekterne? Er de rentable? Svaret er desværre et klart nej. I Aarhus er den samfundsøkonomiske forrentning 1,7 procent, i Odense 0,8 procent. I Aalborg er den så negativ, at samfundet samlet set mister 3,4 milliarder kroner, mens tabet for samfundet ved letbanen i Ring 3 ved København er på fænomenale 8,4 milliarder kroner. Begge steder kaster man altså gode penge efter dårlige.

Bilister taber tid
Baggrunden for den negative forrentning er ikke kun høje anlægs- og driftsomkostninger samt forvridninger på arbejdsmarkedet for pendlerne og skatteyderne. Men også tidstabet for bilisterne, som ikke opvejes af tidsgevinsterne for brugene af letbanen, vejer tungt. Eksempelvis får bilisterne i Aalborg et tidstab opgjort til 1,4 milliarder kroner, mens tidsgevinsterne for brugerne af letbanen kun er 0,2 milliarder kroner. Så regnestykket er allerede skidt før anlægsomkostningerne på 1,8 milliarder kroner og forvridninger af arbejdsudbuddet, fordi det bliver vanskeligere at komme på arbejde i Aalborg.

Af samme årsag trak regeringen for nylig støtten på 830 millioner kroner til letbanen i Aalborg. Det har, helt forventeligt, ført til lokal kritik, men ses projektet i et overordnet perspektiv, er der tale om ekstremt dårlig samfundsøkonomi. Samtidig har regeringen trukket støtten til analyser af yderligere letbaner i hovedstadsområdet. Det er måske heller ikke så underligt, da man må formode, at de allerede eksisterende projekter er dem, der bedst kan betale sig.

Vi er kommet for sent i gang
Så inden vi alle bryder ud i skønsang om letbanernes fortræffelighed, bør vi overveje, om det virkelig er den måde, hvorpå vi får mest mobilitet og vækst for pengene. Ellers kan vi let blive forført af letbenede argumenter om vækst og fremkommelighed, uden nogen form for dokumentation.

Med til vurderingen hører også, at interessante alternativer til de anlægstunge letbaner meget snart vil dukke op. Selvkørende biler og busser vil inden for de næste årtier med stor sandsynlighed vende grundlæggende op og ned på, hvordan trafik kan afvikles, og dermed de krav, der stilles til infrastrukturen. I det lys kan letbanerne pludselig virke meget gammeldags – ja, vi er nok kommet for sent med letbanerne i Danmark.