FDM: Mest mobilitet for pengene

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør, FDM

I trange tider skal vi derfor prioritere infrastrukturprojekter, som afhjælper trængslen der, hvor den er størst, men som ikke nødvendigvis er politiske prestigeprojekter.

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Regeringens kasseeftersyn og oplæg til finanslov efterlader ikke plads til nye investeringer i infrastruktur.

Det er bebudet, at der vil blive sparet på den kollektive transport, ligesom der må spejdes forgæves efter flere penge til vejene. Det er et problem.

Trods historisk store investeringer i infrastruktur de senere år er det et faktum, at der stadig sker store tidstab i trafikken. Det er et velfærdstab for såvel den enkelte som for samfundet. I trange tider skal vi derfor prioritere infrastrukturprojekter, som afhjælper trængslen der, hvor den er størst, men som ikke nødvendigvis er politiske prestigeprojekter.

Giv bilister et alternativ 
Netop prestigeprojekter er der ellers mange af. Togfonden er et eksempel på, hvor mange penge der kan bruges på jernbanen, uden det skaber et reelt og relevant alternativ til bilen. Idéen om at anvende over 28 milliarder kroner på hurtigtog mellem de fire største byer giver meget lidt mening, hvis målet er at lette trængslen ved at lokke bilister over i togene.

Analyserne i forbindelse med Togfondens timemodel viser, at der reelt kun vil blive flyttet 5.500 daglige bilture, hvilket er så godt som ingenting. Tænk, hvis de mange penge i stedet blev brugt på kollektiv trafik dér, hvor det faktisk er muligt at give bilisterne et alternativ. Det er derfor kun godt, at regeringen ser med skepsis på Togfonden.

Selv om der øjensynligt ikke er penge de første år til nye investeringer i infrastruktur, er det i FDM's optik alligevel positivt, at der i regeringsgrundlaget lægges vægt på en bedre balance mellem investeringerne til henholdsvis vej og bane. Efter en årrække, hvor hovedparten af pengene er brugt på jernbanerne, mener FDM, at det er vejenes tur. Det vil også give mening, hvis man vitterlig vil følge princippet om at investere, hvor det samfundsøkonomiske afkast er højt. Produktivitetskommissionen påviste på tydelig vis, at det faktisk nytter at investere i veje.

Biler vs. kollektiv trafik 
Virkeligheden er, at næsten otte ud af 10 kilometer, vi transporterer os i trafikken, sker i bil. Bilisterne bidrager samtidig massivt til samfundskassen. I år alene forventes indtægter fra danske bilister i størrelsesordenen 46 milliarder kroner. Det er 3,5 gange mere, end staten og kommunerne årligt bruger på vejene, som både erhvervslivet og den offentlige sektor også benytter.

Der tales ofte om at gøre kollektiv trafik billigere ved yderligere tilskud. Men allerede i dag betaler skatteborgerne 12 milliarder kroner netto til drift og anlæg af jernbanen og 5,5 milliarder kroner til busserne. Så reelt betaler man som passager kun ca. 30 procent af prisen, når man sætter sig ind i et tog. Af samme grund har den kollektive trafik ikke de store incitamenter til at indsætte yderligere tog i trængselsperioder, da passagerindtægterne ikke modsvarer de ekstra omkostninger. Det er uheldigt, hvis ønsket er at nedbringe trængslen.

Mest mobilitet for pengene
Produktivitetskommissionen dokumenterede, at samfundet alene de sidste 10 år har spildt 21 milliarder kroner på urentable infrastrukturprojekter. Det er desværre et meget godt udtryk for, at prioriteringerne i infrastruktur ofte sker ud fra andre hensyn, end hvad der rent faktisk kan øge mobiliteten. Kommissionens anbefalinger er samtidig en ledestjerne for, hvordan knappe ressourcer så skal anvendes.

For det første bør penge investeres i områder med trængsel og i korridorer, hvor der i forvejen er megen trafik. For det andet bør der investeres i projekter, der øger sammenhængen i og mellem områder med stor økonomisk aktivitet. Endelig bør der for det tredje investereres i intelligente trafiksignaler (ITS), kørsel i nødspor, rampedoseringer ved tilkørsel til motorveje samt udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger.

Aalborg Letbane er penge ud af vinduet 
Hverken timeplanen mellem landets fire største byer eller en letbane i Aalborg falder ind under sidstnævnte. Der er desværre ikke lavet en samfundsøkonomisk analyse af timeplanen, men COWI har lavet en analyse for letbanen i Aalborg. Den viser et samfundsøkonomisk underskud på 3,4 milliarder kroner, og dermed kan man undre sig over, at projektet overhovedet har forladt tegnebrættet. Det giver derfor god mening, at regeringen har trukket støtten fra alle landets skatteborgere til et så urentabelt projekt.

FDM ser frem til, at DTU's landstrafikmodel for alvor kommer i gang, så beslutningsgrundlaget for fremtidige projekter bliver langt mere fagligt funderet, så vi får mest mulig mobilitet for pengene.