Flere i den kollektive trafik - for miljøets skyld

Klimaudfordringen er enorm, og transportsektoren har et meget stort ansvar for at medvirke til at skabe løsninger. Derfor skal der satses stort på moderne teknologi. Ingen tvivl om det. Men den største miljøgevinst kan vi allerede høste nu - hvis vi vil.

Hvis vi skal reducere udledningen af CO2, er topprioriteten nemlig, at vi skal have flere over i den kollektive trafik. Det er ikke en option - det er en betingelse - hvis vi skal skabe et bedre miljø. Og det sker ikke ved, at vi bliver ved med at fortælle om det eller reklamere med den kollektive trafiks fortræffeligheder. Det sker kun, hvis vi leverer en bedre vare.

Vi skal bringe danskerne til og fra arbejde hurtigt og smidigt. Det betyder, at der skal være en langt bedre sammenhæng, og at vi skal være mere innovative. Arriva og Movia har vist vejen på to københavnske buslinjer, der som de eneste kan notere en markant fremgang. Vi har sat service i højsædet, skabt nye tiltag og flere afgange. Det kan vi gøre, fordi vi har lagt de gamle kontrakter på hylden. Nu får vi blandt andet betaling for antallet af passagerer. Det betyder, at det kan betale sig for os at satse stort. Det kommer kunderne, Arriva og Movia til gode. Det gængse i branchen er fast pris på en given kørsel, og det siger sig selv, at det ikke animerer til en særlig indsats.

Det afgørende ved dette projekt er altså ikke, at der afsættes flere midler, men at vi har de rigtige incitamenter.

Konkurrence om togdrift 
Det samme kan man sige om togtrafikken. Ved at skabe konkurrence får vi operatørerne til at satse. Det har sparet staten en halv milliard kroner i Midt- og Vestjylland, men frem for alt har det skabt nye, innovative løsninger, der gør den kollektive trafik mere attraktiv. Og det er her, at miljøet kommer ind som den store vinder. Med andre ord: Lad os frigøre de ressourcer, der allerede er i sektoren, men som i dag bruges forkert. Det seneste bevis for, at der er meget at hente her, er den rapport, regeringen har fået udarbejdet af Boston Consulting Group. Den viser, at hvis bare DSB blev drevet lige så godt som gennemsnittet af trafikselskaber i Europa - ikke bedre, bare lige så godt - ja så ville vi have rundt regnet 800 millioner kroner mere om året til kollektiv trafik. Se, det er ikke, fordi de ikke er dygtige i DSB, men fordi vi lever med en situation, hvor der ikke er de rigtige incitamenter. Hvis vi ser bort fra Midt- og Vestjylland og Kystbanen, lever DSB i ro og mag uden konkurrence. Og det skaber altså ikke en skarpere kollektiv trafik, som danskerne vælger til.

Min pointe er altså, at vi skal blive ved med at forske i alternative drivmidler, partikelfiltre og andre miljørigtige løsninger. Men den mest miljørigtige løsning ligger lige for. For nu at sige det ligeud: Vi skal ud af hængekøjen og skabe en situation med en ændret incitamentsstruktur og skærpet konkurrence. Det vil allerede på kort sigt betyde en væsentlig forbedring af miljøet.