Forskere: DSB-mål afspejler ikke passagerernes rejseoplevelse

Af Jens Parbo Jensen og Otto Anker Nielsen
Henholdsvis ph.d.-studerende og professor i trafikmodeller ved DTU Transport

Når vi ved, at hver tredje kollektive rejse i Danmark inkluderer én eller flere korrespondancer, er det oplagt at tænke korrespondancerne ind i planlægningen for at sikre, at passagererne får den bedst mulige rejseoplevelse.

Som vi belyste i seneste indlæg er der en stor sammenhæng mellem servicemålenes udformning og selve planlægningen af togdriften.

Når DSB som operatør er kontraktligt forpligtet til at overholde definerede kvalitetsmål, er det klart, at dette vil have et stort fokus i planlægningen. Derfor er det vigtigt, at passagerernes rejseoplevelse afspejles bedst muligt, når servicemålene defineres.

Hvis ikke servicemålene formår at afspejle passagerernes rejseoplevelse tilstrækkeligt, kan det få den konsekvens, at planlægningen ikke foretages med passagerernes reelle interesser for øje, og at de derfor oplever køreplanen som mindre attraktiv.

Skift skal medregnes
I forhold til at afspejle passagerernes rejseoplevelse bedre, drejer det sig for det nye mål for kunderettidighed især om også at inkludere skift.

Altså om passagererne når deres planlagte korrespondance. Såfremt operatøren kun måles på det enkelte togs ankomst til en station, risikeres det, at nogle tog tvinges til at fortsætte frem for at vente på skiftende passagerer fra et forsinket tog. Hvorimod eksplicitte krav til gennemførslen af planlagte korrespondancer vil give operatøren et klart incitament til at sikre disse.

Vigtigheden af gode korrespondancer viser sig særligt i de mange studier, der har analyseret passagerers opfattelse af tid, når de rejser med kollektiv transport. Den generelle tendens er, at tiden, passagererne bruger på at skifte/vente, føles op til dobbelt så lang, som den faktisk er. Når vi ved, at hver tredje kollektive rejse i Danmark inkluderer én eller flere korrespondancer, er det oplagt at tænke korrespondancerne ind i planlægningen for at sikre, at passagererne får den bedst mulige rejseoplevelse.

En naturlig del af det at rejse med den største andel af kollektiv trafik er, at togene kører efter en fast køreplan. Hvis vi ser bort fra S-togene, er det ikke mange tog i Danmark, der opererer med en frekvens på over tre tog i timen. Det betyder i praksis, at der er minimum 20 minutter mellem hver afgang. Planlægningen af den enkelte korrespondance får således stor betydning for passagerernes ventetid.

Kæmpe besparelser med ny rettidighed
På DTU har vi for nyligt analyseret fordelene ved sætte fokus på korrespondancerne, når køreplanerne i det kollektive optimeres. Med udgangspunkt i passagerernes samlede rejse, estimerede vi, hvor stor en reduktion der kunne opnås i passagerernes planlagte skiftetid blot ved at ændre på afgangstiderne for de enkelte linjer.

Analyserne viste, at der var betydelige samfundsøkonomiske besparelser forbundet med at planlægge korrespondancerne, så passagerernes samlede ventetid minimeres.

Med udgangspunkt i en køreplan, hvor planlægningen af korrespondancer har været prioriteret højt, kunne målet for kunderettidighed inkludere skiftende passagerer ved at lade dem fremgå som forsinkede i rettidighedsstatistikken, hvis deres korrespondance ikke gennemføres som planlagt på grund af et eller flere forsinkede tog.

Således vil passagerernes faktiske rejseoplevelse blive afspejlet bedre i målet for kunderettidighed, samtidig med at risikoen for ekstra skiftetid som resultat af mistede skift vil blive minimeret.

Hele vejen fra A til B
Skulle man være mere ambitiøs på passagerernes vegne, kunne man, med afsæt i ovenstående betragtninger omkring skiftende passagerer, indføre et samlet kunderettidighedsmål for hele det kollektive transportsystem og den samlede rejse.

Man kunne skele til flysektoren, hvor man køber en billet fra A til B inklusiv skift, og hvor man alligevel får erstatning, hvis man kommer for sent frem, eller pakkepost og stykgods, hvor man køber en forsendelse fra A til B med en leveringssikkerhed inden for et tidsvindue, hvor det er sælgers ansvar at sørge for, at transportkæden fungerer.

Et sådant tiltag kunne danne grobund for en fælles sammenhængende kundeorienteret planlægning, herunder IT- og planlægningssystemer, hvor fokus er på hele turen fra A til B i stedet for blot den enkelte deltur.