Hvor mange stillinger nedlægges, og hvornår sker det? Forstå besparelserne på Slotsholmen
Regeringen vil nedlægge 1.000 administrative statslige årsværk i sit finanslovsforslag for 2025. Men hvordan påvirker det ministerierne, og er der politiske benspænd for regeringen? Bliv klogere på det her.
Martin Mauricio
ForsideredaktørHvad er op, og hvad er ned?
Da regeringen i forbindelse med sit finanslovsudspil meldte ud, hvordan den agtede at nedlægge 1.000 årsværk i staten, var der flere ting, der skabte forvirring.
I flere ministerier (og hertilhørende styrelser) blev der meldt nedskæringer ud, der ikke matchede det antal nedlagte stillinger, der fremgik af finanslovsudspillet.
Hvordan hænger det sammen? Hvornår kan man forvente, at stillingerne bliver nedlagt? Og er en nedlagt stilling det samme som en fyring?
Redaktør for Altinget Embedsværk Sine Riis Lund giver et overblik over det, vi ved, og de spørgsmål, der stadig står ubesvaret hen.
Regeringen har sagt, at den vil tage sin "egen medicin". Hvad er det konkret, den foreslår?
"Regeringen foreslår at nedlægge 1.000 statslige årsværk inden for administration, og det foregår konkret ved, at man skærer omkring en halv milliard kroner fra ministeriernes budgetter i 2025."
Det er svært at gennemskue, om der overhovedet er 1.000 færre årsværk ansat i staten næste år
Sine Riis Lund
Redaktør, Altinget Embedsværk
"Samtidig har ministerierne så til sammen udpeget knap 190 områder, hvor de mener, at der er opgaver, der kan nedjusteres eller helt skæres væk. Pointen med det er, at de øvrige ansatte ikke skal lave det samme arbejde med færre mennesker, da der har været udfordringer med arbejdspres mange steder."
Flere ministerier oplever imidlertid, at de skal opsige flere årsværk, end finanslovsudspillet lægger op til. Hvordan hænger det sammen?
"Det er, fordi nedlæggelsen af de 1.000 årsværk er et enkeltstående politisk tiltag."
"I forvejen havde regeringen indført et krav om, at ministerierne fra 2024 samlet skal spare 400 millioner kroner årligt på statslig administration, og mange statslige arbejdspladser er også omfattet af et omprioriteringsbidrag, der gør, at de hvert år skal spare to procent."
Regeringen har bedt kommuner og regioner om at spare på administrationen.
Men den har samtidig haft stadig sværere ved at forklare og forsvare, at der ifølge en opgørelse fra Finansministeriet er kommet over 16.000 flere administrative medarbejdere og ledere i staten fra 2017 til 2023.
Derfor har finansminister Nicolai Wammen (S) flere gange gjort klart, at heller ikke staten kan undslippe de administrative besparelser.
I forbindelse med regeringens finanslovsudspil sagde finansministeren, at regeringen nu ville tage sin egen "medicin".
I udspillet lægger regeringen op til at nedlægge 1.000 stillinger i staten.
"Men derudover er situationen også bare helt forskellig for de enkelte ministerier. Nogle har bevillinger til midlertidige projekter, der udløber med 2024. Andre får ekstra bevillinger til nye konkrete opgaver."
"Forsvarsministeriet er et godt eksempel. På den ene side skal ministeriet nedlægge stillinger, men samtidig får man penge til nye opgaver. Det overblik har ledelsen i de forskellige ministerier først, når der tages hul på regeringens finanslov."
"Det betyder, at der vil være ministerier, hvor de skal nedlægge flere stillinger, mens man andre steder måske kan undgå fyringer, fordi der kommer andre og nye opgaver til. Det kræver dog selvfølgelig, at de berørte ansatte har kompetencer, der matcher de opgaver."
"Alt det her betyder så også, at det er svært at gennemskue, om der overhovedet er 1.000 færre årsværk ansat i staten næste år. Og om der er flere eller færre. Det er lidt et kludetæppe af politiske beslutninger, der afgør det."
Hvornår bliver stillingerne nedlagt?
"Tiltaget træder i kraft fra januar 2025, og det betyder, at det er her, at pengene til langt de fleste stillinger forsvinder. Så er der stillinger, der ikke kan nedlægges fra årsskiftet, men måske først fra andet halvår."
"Mit indtryk er, at der nogle steder er kommet udmeldinger om, hvor mange stillinger, der skal nedlægges, mens det i andre ministerier stadig er uklart, hvad der skal ske."
"Det er op til de enkelte ministerier, hvornår folk i givet fald skal fyres, men det er klart, at hvis pengene forsvinder fra januar, og man også skal tage højde for folks opsigelsesvarsler, så skal der jo ske noget inden for relativt kort tid."
Er der noget, der politisk står i vejen for regeringen?
"Nogle af forslagene til politiske opgavebortfald er omfattet af politiske aftaler og forlig. Så her vil der være tilfælde, hvor det kun kan gennemføres, hvis forligspartierne kan sige god for at skære de opgaver væk."
Der skal nedlægges flere stillinger de efterfølgende år, og her kan fagforeningerne forsøge at påvirke, hvor mange det kommer til at omfatte
Sine Riis Lund
Redaktør, Altinget Embedsværk
"Men hvis de nu siger nej til at fjerne en opgave, så er det min forståelse, at der skal fjernes andre opgaver inden for samme ministerium, fordi pengene forsvinder uanset hvad."
"Generelt er der på tværs af partier på Slotsholmen udtrykt stor appetit på at skære i antallet af administrative ansatte i staten, men det er selvfølgelig noget andet, når det pludselig bliver konkret."
Har fagforeningerne nogen muligheder for at påvirke beslutningen?
"Svaret er som udgangspunkt nej. Det er en politisk beslutning og ledelsesret at nedlægge stillinger. Og regeringen virker ret fast besluttet på sin udmelding."
"Til gengæld har Nicolai Wammen (S) meldt ud, at de 1.000 årsværk i 2025 blot er første skridt. Der skal nedlægges flere stillinger de efterfølgende år, og her kan fagforeningerne forsøge at påvirke, hvor mange det kommer til at omfatte."
"På den korte bane kan fagforeningerne selvfølgelig også være med til at sikre, at de første stillingsnedlæggelser sker på en ordentlig måde – og måske prøve at bidrage til at finde løsninger, hvor flere kan flyttes til andre opgaver i stedet for at modtage fyresedler."