Hans Chr. Schmidt: Infrastruktur som vækstmotor

Af Hans Chr. Schmidt (V)
MF og tidligere transportminister 2010-2011

Investeringer i infrastruktur fører til bedre mobilitet. Bedre mobilitet skaber aktivitet og arbejdspladser. Flere arbejdspladser skaber økonomisk vækst. Økonomisk vækst skaber velfærd.

Hans Chr. Schmidt (V)
MF og tidligere transportminister 2010-2011

En af Venstres fem mærkesager til det kommende folketingsvalg er, at vi for fremtiden skal skabe flere private arbejdspladser.

Dansk økonomi gik i minus i både 2012 og 2013, og væksten i 2014 har været meget beskeden. På den længere bane er dansk økonomi udfordret. OECD vurderer, at den danske vækst blot rækker til den sjette laveste økonomiske vækst frem mod 2030 blandt de 34 OECD-lande.

Det er et dystert fremtidsbillede at kigge ind i, og det vil kræve langtidsholdbare løsninger af en vis kaliber, hvis vi skal vende skuden og for alvor få gang i væksten.

Som transportminister ville jeg i denne situation prioritere at finde sådanne langtidsholdbare løsninger. Der ville selvfølgelig være mange ting at tage fat på. Men nogle ting er vigtigere end andre. Og lige nu er en af de vigtigste opgaver at skabe vækst og flere private arbejdspladser.

Infrastruktur er vækstmotor
Det er investeringer i bedre infrastruktur og transport, der står højest på virksomhedernes prioriteringsliste, når de skal komme med forslag til et bedre erhvervsklima. Det ville jeg lytte til.

Udbygning af trafikal infrastruktur er en oplagt vækstmotor – både på den korte og lange bane. Jeg har altid tænkt det sådan, at investeringer i infrastruktur fører til bedre mobilitet. Bedre mobilitet skaber aktivitet og arbejdspladser. Flere arbejdspladser skaber økonomisk vækst. Økonomisk vækst skaber velfærd.

Produktivitetskommissionen har anbefalet, at der for fremtiden skal satses på infrastrukturprojekter, der giver et højt samfundsøkonomisk afkast. Produktivitetskommissionen har konkluderet, at 55 pct. af de kollektive infrastrukturprojekter er samfundsøkonomisk rentable, mens det for vej-infrastruktur er 86 pct.

Grydeklare projekter og investeringsplaner
På den korte bane ville jeg tage fat på at få færdiggjort nogle af de mange grydeklare vejprojekter, som er blevet vedtaget siden den store trafikaftale i 2009, men som fortsat mangler finansiering.

Det kunne være med holdbar finansiering som tilbageløbsmidler i Infrastrukturfonden. For i modsætning til regeringen, der baserer sin Togfond på 28,5 milliarder kroner på højst usikker finansiering fra oliepenge i Nordsøen, så vil jeg ikke udskrive regninger uden vært.

På den længere bane ville jeg fremlægge en investeringsplan for store og vigtige vejprojekter som den jyske transportkorridor og en havnetunnel rundt om København – ikke en betalingsring, som Socialdemokraterne og SF heldigvis ikke lykkedes med at få gennemført efter valget.

Ministerrejser til Tyskland
Jeg ville også prioritere at sikre fremdriften i anlæggelsen af Femern-forbindelsen, der skaber 44.000 arbejdspladser i Danmark. Det er velkendt, at der er modstand mod forbindelsen visse steder i Tyskland.

Som transportminister ville jeg rejse til både Berlin og Kiel for at mødes med både politikere og borgere til en dialog om vores fælles interesser i at realisere dette vigtige projekt.