Debat

Hvordan kommer vi trængslen til livs?

DEBAT: Et nyt hold af debattører vil i den kommende tid sætte fokus på problemerne med trængsel i hovedstadsområdet. Mød panelet her. 

Et nyt hold af debattører vil i den kommende tid sætte fokus på problemerne med trængsel i hovedstadsområdet.
Et nyt hold af debattører vil i den kommende tid sætte fokus på problemerne med trængsel i hovedstadsområdet.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En ny rapport fra Region Hovedstaden viser, at der stadig er problemer med trængslen i København, og at den kun vil vokse de kommende år.

Det er ellers tre år siden, at Trængselskommissionens anbefalinger skulle styrke mobiliteten i hovedstadsområdet.

Transportdebatten benytter anledningen og spørger et nyt hold af debattører: Hvordan er det gået med trængslen, siden Trængselskommissionen publicerede sine anbefalinger? Er vi på rette vej eller var kommissionen blot en syltekrukke, der ikke er blevet brugt til noget? Og hvordan kommer vi i så fald problemerne til livs?

Mød panelet her.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Leo Larsen
Adm. direktør i Sund & Bælt Holding A/S. Leo Larsen er tidligere formand for Trængselskommissionen, og har desuden været departementchef i Miljøministeriet samt adm. direktør for Femern A/S. Han er uddannet som cand.scient. i hydrogeologi og geografi.

Sophie Hæstorp Andersen (S)
Regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Sophie Hæstorp Andersen var medlem af Folketinget fra 2001 til 2005 og igen fra 2007 til 2013. Hun er uddannet cand.scient.pol. ved Københavns Universitet. 

Kristian Pihl Lorentzen (V)
Transportordfører. Kristian Pihl Lorentzen har siddet i Folketinget siden 2005. Han har skrevet "Hvor der er vilje, er der vej – transportpolitiske visioner for Danmark" i 2010 og "På sporet af Danmark – Jernbanen før, nu og i fremtiden" i 2013. Han har en videregående officersuddannelse ved Forsvaret, hvor han har været ansat fra 1981 til 2005.

Morten Kabell (EL)
Teknik- og miljøborgmester, København. Morten Kabell har været medlem af Borgerrepræsentationen i København siden 1997 og har i flere perioder været medlem af byrådet, først fra 1998-2001 og siden fra 2006 til i dag. Han er uddannet jurist ved Københavns Universitet. 

Klaus Bondam
Direktør i Cyklistforbundet. Klaus Bondam er tidligere institutleder ved Det Danske Kulturinstitut/Benelux og har desuden været teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune. Han har gået på Skuespillerskolen ved Odense Teater.

Per Homann Jesperen
Lektor og forsker i trafikplanlægning og trafikpolitik ved RUC. Per Homann Jespersen er uddannet civilingeniør ved DTU. 

Thomas Møller Thomsen
Koncernchef og adm. direktør i Forenede Danske Motorejere (FDM). Thomas Møller Thomsen er tidligere direktør i Ingeniørforbundet, i Kræftens Bekæmpelse og for Amtssygehuset i Gentofte.

Susanne Krawack
Mobilitetschef i Aarhus. Susanne Krawack er tidligere chefkonsulent på områderne transport og klimatilpasning i Concito. Hun har arbejdet med transport, planlægning og bæredygtighed i mange sammenhænge: I Miljøstyrelsen og hos rådgiverne COWI og Tetraplan. Hun er uddannnet civilingeniør.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00