Debat

ITD: Transportbranchen anbefaler et ja 3. december

DEBAT: Fordelene ved at være en del af retssamarbejdet i EU er mange, og på den anden side vil det være både dyrt og bøvlet for de danske transport- og logistikvirksomheder at stå udenfor. Karen Roiy fra ITD forklarer hvorfor.

Anbefalingen fra den danske transport- og logistikbranche er klar: Stem ”ja” 3. december. EU-ansvarlig i ITD Karen Roiy forklarer hvorfor.
Anbefalingen fra den danske transport- og logistikbranche er klar: Stem ”ja” 3. december. EU-ansvarlig i ITD Karen Roiy forklarer hvorfor.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karen Roiy
EU-ansvarlig i ITD

Hundredvis af danske transport- og logistikvirksomheder er dagligt med til at sikre, at gods og varer bliver transporteret på kryds og tværs i Danmark og Europa. 

I dag koster det penge for de danske transport- og logistikvirksomheder, at vi står uden for det retlige samarbejde.

Karen Roiy
EU-ansvarlig ITD

De er et vigtigt bidrag til at understøtte væksten i Danmark og skaber langsomt, men sikkert, et øget behov for flere transport- og logistikansatte i Danmark. 

For ITD er det afgørende, at denne udvikling fortsætter, og en forudsætning for dette er, at danske transport- og logistikvirksomheder bliver ligestillet med konkurrerende virksomheder i Europa.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Derfor anbefaler ITD et ”ja” til folkeafstemningen den 3. december 2015.

Europol hjælper også transportbranchen
Afstemningen den 3. december vil af flere årsager sikre bedre vilkår for danske transport- og logistikvirksomheder. Et afgørende argument er Europol-samarbejdet.

Tyveri af benzin- og dieselkort, indbrud i lastbiler og tyveri af lastbiler er vigtige emner for vognmandserhvervet og eksempler på sager og områder, hvor politiet har behov for Europols fleksibilitet.

Hvis det bliver et ”nej” den 3. december, vil en sag som eksempelvis tyveri af dieselkort ikke få samme prioritet som i dag. 

Uden samarbejdet i Europol har politiet ikke de samme muligheder for at forfølge europæisk grænseoverskridende kriminalitet. 

Og det er på ingen måde sikkert, at Danmark kan lave en parallel aftale om adgangen til Europol, ligesom en eventuel parallel aftale kan tage år at få på plads. Vel at mærke år, hvor danske transport- og logistikvirksomheder er dårligere stillet end virksomheder i resten af Europa. 

Danmark kan selvfølgelig forsøge at udveksle oplysninger direkte med andre lande, men denne tilgang er langt mere besværlig og bureaukratisk.

Sidste år var der fra dansk side omkring 70.000 opslag i Europol. Opslag, der omfatter alt – lige fra helt små sager til store sager. 

Hvor mange af dem, der omhandlede transport, vides ikke, men sikkert er det, at de mange forespørgsler ikke ville være foretaget uden den nemme adgang via Europol.

Derfor er det vigtigt for danske transport- og logistikvirksomheder, at Danmark forbliver i Europol, så det danske politi fortsat kan udveksle centrale oplysninger med andre EU-lande.

Særregler er bøvlede
Et ”ja” til afstemningen den 3. december sikrer samtidig, at Danmark tilvælger direktivet om efterforskningskendelse i straffesager. 

Det giver bedre forudsætninger for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet i andre EU-lande. For eksempel i tilfælde hvor en dansk virksomhed har fået stjålet en lastvogn.

Derudover sikrer et ”ja” til afstemningen, at Danmark bliver en del af forordningerne om betalingspåkrav og småkrav. 

I dag er det sådan, at hvis en dansk transport- og logistikvirksomhed har et krav mod eksempelvis en tysk part, så tvinges den danske virksomhed til at gå gennem det tyske system, og det kan særligt være en tung administrativ opgave for mindre transport- og logistikvirksomheder. 

Forordningerne sikrer ens procedurer i hele Europa og gør det derfor nemmere og billigere for små virksomheder at føre en sag om ubestridte pengekrav på tværs af landegrænserne i Europa. 

Dyrt at stå udenfor
Endelig sikrer et ”ja”, at Danmark kommer med i konkursforordningen i EU. 

Det betyder, at en dansk transport- eller logistikvirksomhed, som handler med en virksomhed i et andet EU-land, som går konkurs, får lettere ved at inddrive de penge, som den danske virksomhed har til gode. 

Mulighederne for gældsinddrivelse er en naturlig del af det indre marked. 

Ikke mindst for mindre danske virksomheder. 

I dag koster det penge for de danske transport- og logistikvirksomheder, at vi står uden for det retlige samarbejde.

På det grundlag støtter vi, den danske transport- og logistikbranche, op om et ”ja” til folkeafstemningen den 3. december.

Dokumentation

Fakta om afstemningen:

  • 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning.
  • Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse. Ifølge Edinburgh-afgørelsen deltager Danmark i det europæiske samarbejde om retlige og indre anliggender på mellemstatsligt niveau, men ikke på overstatsligt niveau.
  • Retsforbeholdet gælder altså kun den del af samarbejdet, der foregår på det overstatslige niveau. Siden 1993 er samarbejdet om retlige og indre anliggender gradvist flyttet fra mellemstatsligt niveau til overstatsligt niveau. Med Lissabon-Traktaten fra 2009 foregår alt samarbejde om retlige og indre anliggender på overstatsligt niveau.
  • Derfor deltager Danmark ikke i nye retsakter om blandt andet strafferet og politisamarbejde. I foråret 2016 forventes EU at vedtage en ny forordning om Europol, som betyder, at Europol bliver overstatsligt. Derfor vil Danmark ikke længere kunne deltage i Europol-samarbejdet. Det er grunden til, at vi skal til folkeafstemning netop nu.

Læs mere her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00