Debat

ITD: Transportministeren viser gode takter

DEBAT: Ole Birk Olesen udtrykker høje ambitioner om effektiv og teknologiklar infrastruktur. De ambitioner skal følges op af handling, skriver Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Foto: Pressefoto
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carina Christensen
Administrerende direktør i ITD

Transport-, bolig- og bygningsminister Ole Birk Olesen har i sine første 100 dage som minister vist positiv og stigende interesse for vejgodstransporten. I vores møder med ham har vi oplevet, at han er gået til området med ægte interesse og et ønske om at sikre gode rammevilkår for vejgodstransporten nationalt og internationalt. Det er positivt set med vores medlemmers øjne.

ITD's medlemsvirksomheder repræsenterer mere end 20.000 beskæftigede i en konkurrenceudsat branche i rivende udvikling. Derfor er det helt afgørende, at der fra ministerens side er forståelse for og tages hånd om de tiltag, som vores medlemsvirksomheder efterspørger.

Ole Birk gør klogt i at fortsætte V-plan
I ITD er vi meget tilfredse med, at ministeren klogeligt har valgt at fortsætte V-regeringens arbejde, hvor der allerede var igangsat vigtige initiativer til gavn for transporterhvervet. 

Fakta
Deltag i debatten!

Det er sket i tæt samarbejde med branchen på for eksempel køre- og hviletidsområdet. Et arbejde, som ITD har haft en central rolle i, og som har resulteret i en nytænkning af sanktioneringsmodeller inden for køre- og hviletidsområdet.

Det glæder os også, at Ole Birk Olesen har demonstreret en positiv tilgang til fremtidens innovative tiltag i transportsektoren. Senest har ministeren vist dette ved at fremsætte et lovforslag, der skal åbne op for kontrollerede forsøgsordninger for selvkørende køretøjer. Det er et vigtigt led i den automatiserede omstilling af vejgodstransportbranchen. Hvis Danmark skal være i front på teknologiområdet, kræver det tiltag som dette.

I ITD er vi meget tilfredse med, at ministeren klogeligt har valgt at fortsætte V-regeringens arbejde, hvor der allerede var igangsat vigtige initiativer til gavn for transporterhvervet. 

Carina Christensen
Administrerende direktør, ITD

Ole Birk Olesens fokus på digitaliseringen af kørekort er også et positivt skridt frem, selvom vi selvfølgelig ikke må lade os bremse her. Der er behov for yderligere digitale indsatser inden for de mange transport- og kørselsdokumenter, som skal medbringes i lastbilerne i dag. Det vil både lette administrationen og kontrolarbejdet i Danmark og EU.

Fremtidig infrastruktur skal binde Danmark sammen
Ministeren har givet udtryk for, at han har en ambition om en mere effektiv og teknologiklar infrastruktur gennem flere investeringer i den danske vejinfrastruktur. Det er positivt.

Det er dog altafgørende, at ordene og ambitionen følges op af handling, og at Ole Birk Olesen sammen med transportordførerne formår at skabe grobund for nødvendige fremtidige infrastrukturinvesteringer. Det skal være med til at sikre en infrastruktur, der binder Danmark bedre sammen og som giver mulighed for en mere effektiv og fleksibel transport af varer. Her må man ikke glemme den digitale side af infrastrukturudbygningen, der bliver stadig mere væsentlig, og som også bør tænkes ind i de kommende infrastrukturinvesteringer.

Vi forventer også, at Ole Birk Olesen arbejder for at sikre fair konkurrence i transportsektoren gennem fælles europæiske regler. Fælles europæiske regler og et velfungerende indre marked skal skabe de rette vækstbetingelser for vores medlemsvirksomheder og sikre en sund konkurrence. Her oplever vi, at vi er på linje med ministeren.

Efter de første 100 dage har Ole Birk Olesen som transportminister trods nogen turbulens formået at sætte en række gode aftryk i forhold til de rammer og vilkår, som præger transport- og logistikbranchen. Vi glæder os til et fortsat tæt samarbejde med ministeren og embedsværket til gavn for den danske transport- og logistikbranche. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carina Christensen

Adm. direktør, erhvervsorganisationen Grakom
cand.negot. (SDU 1998)

0:000:00