LA: DSB skubber problemerne foran sig

Af Villum Christensen
Transportordfører, Liberal Alliance

I forbindelse med fremlæggelsen af DSB's årsregnskab i sidste uge kunne man læse i dagspressen, at det virkelig kører på skinner for DSB.

Direktøren skal have lønforhøjelse, og nye dyre spindoktorer fra Waterfront-tiden bliver genansat. Tju hej, hvor det går ...

Over 386 mio. kr. i overskud og flere kunder i togene. Det er jo alt andet lige godt.

Så ser vi dog i først omgang bort fra et miserabelt omdømme, katastrofal kundetilfredshed og faldende rettidighed på fjern- og regionaltog.

Man skal heller ikke kimse af, at dygtige PR-folk er i stand til at plante den gode historie, selvom der ret beset var tale om en pose blandede bolsjer.

Stikker man gaflen lidt længere ned i årsopgørelsen og fremtidsudsigterne, tegner sig desværre et noget mere broget billede.

Det helt store spørgsmål er, hvordan i alverden DSB skal kunne afvikle sin gæld, samtidig med at man dels skal afskrive de store tab på IC4-togene og dels står foran enorme materielanskaffelser, herunder bl.a. erstatning for de 67 dobbeltdækkervogne.

Man skal ikke have bestået 1.del af HD studiet for at se, at der er tale om et sminket lig, og at dette glansbillede slet ikke holder vand.

Villum Christensen (LA)
Transportordfører

Sminket lig
Hvis man skal bogføre over 6 mia. kr. for de 82 nye IC4-togsæt, og kun 20 er i drift, så er der langt fra den virkelighed, som årsregnskabet præsenterer, og den virkelighed, der reelt står for døren i DSB.

Selskabet har utvivlsomt interesse i at have elendige IC4/IC2-tog kørende, selv om de er enormt dyre i drift og ustabile, fordi når man fortæller omverdenen, at man reelt har droppet tanken om at alle IC4-tog skal ud at køre, så skal man samtidig fratrække 70 mio. kr. eller noget i den retning - hver eneste gang man sætter minus ud for et tog.

Liberal Alliance har bedt ministeren svare på, om der er sammenhæng mellem de bogførte tab fsva. IC4-tog, og det antal tog, man reelt ser bort fra i den fremtidige dimensionering af togkapaciteten.

Har man erkendt, at et aktiv er værdiløst, så skal man huske at fortælle det til revisionen. Sådan er det jo.

Man skal ikke have bestået 1. del af HD-studiet for at se, at der er tale om et sminket lig, og at dette glansbillede slet ikke holder vand.

Så det bliver spændende at se, hvilken en virkelighed ministeren vælger at præsentere for Folketinget. Den rigtige eller den sminkede.

EU bryder monopol
I øvrig vil der komme hjælp udefra, når der skal peges på løsninger, hvis regeringen vil følge EU-retten.

EU's 4. Jernbanepakke er lige netop vedtaget og betyder, at DSB's monopol på de danske skinner skal brydes senest i 2019.

Her vil blive indført fælles standarder og fælles godkendelser for adgang til nye (private) operatører, og det vil være EU, der udsteder tilladelser til at køre tog.

Hvis andre operatører kommer ind, så slipper DSB for de store investeringer i nyt materiel, som de ikke har råd til.

Hermed kan de komme ud af den finansielle klemme, som er så stærkt nedtonet i regnskabet.

Beregninger fra Trafikstyrelsen viser, at der allerede i 2017 vil mangle over 7000 sæder om dagen.

Man tør næsten ikke regne ud, hvad det vil koste DSB, samtidig med at selskabet har betalt for over 60 IC4-tog, som ikke kan køre, og som står og samler på støv og graffiti ude på Amager.