Movia: Der er behov for at knække den negative kurve for privatbilisme

DEBAT: Vejen til en vellykket klimaindsats lokalt og globalt kræver ambitiøse miljømål, politisk prioritering og nytænkning i transportformerne, så flere vil og kan transportere sig sammen, skriver Kirsten Jensen.

Af Kirsten Jensen
Bestyrelsesformand i Movia

Der er mange positive effekter ved nulemission, som handler om både mindre støj og luftforurening i det lokale bymiljø.

I Movia ved vi, at netop bedre miljø og mindre støj er vigtigt for mange kommuner og de borgere, der bor tæt i byerne. Derfor har vi længe arbejdet for at kunne udbyde Movias busdrift med såkaldt krav om emissionsfrihed. Det vil sige busser, der hverken udleder CO2, partikler eller støj.

70 procent af den kollektive transport afvikles på Sjælland, og over halvdelen af borgerne bruger bus. I den grønne omstilling af busdriften på Sjælland er der derfor en særligt central opgave i at løfte den bæredygtige dagsorden for den kollektive transport.

Men også en meget stor opgave – og en meget dyr opgave, som kræver oparbejdelse af knowhow, nye partnerskaber og vilje til investeringer.

Knowhow
Som en hjælp til den grønne omstilling i kollektiv mobilitet har Movia opnået støtte fra den Europæiske Investeringsbank under Elena-programmet til projektet "Transition to Electric Buses and Boats in Movia" (TEBB).

Epinion har evalueret projektet, og rapporten viser, at der er opbygget vigtig viden om de emissionsfri busser hos Movia såvel som hos kommuner og operatører, og at der er tale om et felt i stadig udvikling.

Det skal vi i Movia og i kommunerne og regionerne blive ved med at følge med i, så vi kan sikre et godt samarbejde om den grønne omstilling med operatørmarkedet.

Evalueringen peger også på, at klare politiske rammer for grøn omstilling er en af de vigtige forudsætninger for, at vi kan navigere sikkert over i et grønnere alternativ.

De politiske ambitioner og klar prioritering af grøn omstilling i kommunerne har stor betydning for udbudsprocesserne af emissionsfri busdrift.

Fossilfri busdrift i 2030
Men selv om klimakrisen er reel, og der er opbakning blandt borgere, virksomheder og politisk til grønnere drivmidler, er det en vedvarende opgave at navigere mellem kommunernes klimamål, hvordan man finder pengene og de praktiske løsninger.

I Movia er status for den grønne omstilling i 2019, at vi i alt har indsat 76 elbusser i fem kommuner, hvor København, Frederiksberg, Roskilde, Ballerup og Egedal kommuner alle har sikret grønne valg af transport til deres borgere. Havnebusserne i Københavns Havn vil fra foråret 2020 også udelukkende sejle på el.

Movia har i øjeblikket et forslag til en ny mobilitetsplan i høring hos Region Hovedstaden, Region Sjælland og de 45 kommuner på Sjælland og øerne.

Forslaget følger op på det mål om fossilfri busdrift i 2030, som Movia aftalte med kommuner og regioner allerede i 2016, og dertil føjes nu mål om, at halvdelen af busserne skal være elbusser eller andre nulemmisisonsbusser, at Movias flextrafik, som samlet transporterer cirka 3,5 millioner borgere årligt, skal køre på el i 2030, og at der skal købes grønt ind, når der købes nyt materiel til lokalbanerne.

Behov for adfærdsændring
Men bæredygtighed løftes ikke kun ved at gøre materiellet mere klimavenligt. Der er et påtrængende behov for at knække den meget negative kurve, hvor flere transporterer sig hver for sig i egne biler.

Det skaber kø og trængsel på vejene, og fremskrivninger viser, at vi ikke kan løfte den nationale dagsorden om 70 procent CO2-reduktion i 2030, selv hvis alle transporterede sig i elbiler. Flere skal transportere sig sammen, hvis vi skal lykkes.

Frem mod 2030 forventes der at bo 120.000 flere i hovedstadsområdet. Så det haster med løsninger, der understøtter samtransport på en bæredygtig måde.

Innovative løsninger
I Movias forslag til mobilitetsplan foreslås derfor anlæg af BRT, som er et klimavenligt mobilitetskoncept designet til moderne byer, der bedst kan betegnes som tog på gummihjul.

BRT har mange afgange i timen, kan rumme op til 300 personer per enhed og kører i egne vejbaner, så kø-kørsel helt undgås. Og så kører linjerne selvfølgelig på el, og udleder hverken støj, CO2 eller partikler. Dermed er BRT i realiteten et supplement til letbane og metro, men løsningen er væsentlig hurtigere og billigere at etablere, og så baner den vejen for førerløs drift.

Opgaven med at sikre fælles, grønne mobilitetsløsninger på tværs af den store sjællandske geografi er til at få øje på. 70 procent af den kollektive transport afvikles på Sjælland, og over halvdelen af passagererne rejser med bus.

Samtidig stiger privatbilismen. Her i Movia mener vi, at vejen til en vellykket klimaindsats lokalt og globalt kræver ambitiøse miljømål, politisk prioritering og nytænkning i transportformerne, så flere vil og kan transportere sig sammen.

Læs Epinions evalueringsrapport af nulemissionsudbud her.

Forrige artikel Bilimportører: Forbud mod diesel- og benzinbiler gavner ikke grøn omstilling Bilimportører: Forbud mod diesel- og benzinbiler gavner ikke grøn omstilling Næste artikel Radikale: Det skal være dyrere at rejse med den største klimasynder Radikale: Det skal være dyrere at rejse med den største klimasynder