Ny teknologi i vejtransport stiller krav til politikerne

Det, der her er nævnt, er ikke fjern fremtidsmusik. Det er lige om hjørnet. Bilfabrikkerne er klar, IT-industrien er klar – men er vores beslutningstagere klar? Her menes lovgiverne, altså politikerne. 

Erik Østergaard
Administrerende direktør for DTL - Danske Vognmænd

Af Erik Østergaard
administrerende direktør for DTL-Danske Vognmænd

Vi har set det i luftfarten gennem mange år. Starter og landinger samt en route navigation er blevet forbedret kolossalt, flytrafikkontrollen er højteknologisk, og flyene flyver nærmest af sig selv med head-up display, tablets til piloterne og elektroniske systemer, der kan foretage undvigemanøvrer i kritiske situationer. 

Vi har vænnet os til, at flybefordringer aldrig har været mere talrige, præcise, behagelige og sikre end nu. Når det går galt, er det med få undtagelser, som regel simple ting som en kuffert, der har sat sig fast på båndet, eller en besætning, der ikke er nået frem gennem trafikken. Det kører/flyver faktisk fint.  Nu er udviklingen kommet til bilernes færden i trafikken.

Hastig teknologisk udvikling
I disse år undergår den teknologiske udvikling syvmileskridt, og store bilproducenter øser tocifrede millionbeløb i forskning og udvikling af den nemme, sikre og behagelige tur på vejene. Det gælder også inden for lastbilindustrien, der faciliterer godstransporten ad vej. Det drejer sig i bund og grund om at gøre transporterne mere effektive og driftssikre.

Flådestyringen bliver koblet mere og mere på de globale ”cloud” løsninger. Alt kan med fordel forbindes med hinanden i det nye Tingenes Internet. I tilgift får vi øget trafiksikkerhed, og det bliver fx også teknisk nemmere at indføre den forkætrede roadpricing, baseret på hvor og hvor langt bilerne kører.

Den automatiske kommunikation mellem ting og maskiner, kaldet ”M2M”, vil have mulighed for at skabe øget værdi i transportbranchen på grund af optimeret logistik, brændstofbesparelser og mere effektiv drift af lastbilerne.

Fremtiden er her
Lastbilproducenterne arbejder på højtryk med at tilslutte lastbilerne til hjemmekontoret, værkstedet og andre aktører via internettet. Intelligente it-systemer forhindrer ulykkerne i at opstå, og der arbejdes med ”platooning”, hvor lastbiler kører i kolonner styret af den forreste chauffør. 

Der testes også fuldautomatiske anlægskøretøjer på fx byggepladser. Og som det nyeste er der i sommer demonstreret en lastbil, der kan køre helt af sig selv på motorvejen – mens chaufføren sidder og laver andre ting. 

Det, der her er nævnt, er ikke fjern fremtidsmusik. Det er lige om hjørnet. Bilfabrikkerne er klar, IT-industrien er klar – men er vores beslutningstagere klar? Her menes lovgiverne, altså politikerne. 

Polemik i EU
Først og fremmest må vi se i øjnene, at når det gælder lovgivningen om transportmidlers og IT-systemers teknologi, så er der her i Europa ingen vej uden om EU.

Her har man fx været fremme i skoene, når det gælder krav til køretøjers emissioner, men så absolut mindre udviklende, når det gælder om at få større kapacitet til at flytte gods på vejene - uden at belaste infrastrukturen og i øvrigt gøre noget til gavn for klimaet. 

Der har nemlig i udstrakt grad været en politisk polemik i EU omkring udviklingen af større lastbiler på vejene - baseret på en forestilling om, at skinner og indre vandveje ville kunne løse godstransportbehovet i 2030.

En blokering, der – hvis den havde foregået på søen eller i luften – ville have medført, at man stadig i dag sejlede med bulkvarer i stedet for containere og fløj i propelfly med halehjul.Tilsvarende blev indførelsen af den digitale fartskriver efter næsten 20 år med køre- og hviletidsbestemmelser i EU genstand for politisk polemik og i visse tilfælde fjerne administrative verdensforestillinger.

Fartskriver problemet
Det i en grad, der bevirkede, at den hjælp, som apparatet i virkeligheden skulle være – nemlig at hjælpe chaufføren til at holde sine hvil og pauser – blev et skoleridt i politiske kompromisser. 

Man forlangte fra politisk hold at foretage en detaljeret politisk beslutning over hver og en funktion, som fartskriveren skulle præstere, og det endte med, at fartskriveren faktisk hindrede både produktivitet og arbejdsmiljø i dagligdagen frem for det modsatte.

Det har nu af samme grund taget ca. 10 år at udvikle en version 2.0 af fartskriveren. Et tempo, der på andre fronter ville have bevirket, at vi alle i dag stadig sad med Windows Vista og PC’ere på størrelse med kommoder. Det, at der går en udstrakt grad af ”lovgivning” i en teknologisk udvikling, er nok EU’s kendemærke.

Unfair detailregulering
Apparater til kontrol, skal reguleres, og selv om de ikke er født til kontrol, skal de alligevel reguleres – for når det gælder vejtransport, så skal der åbenbart detailreguleres i en grad, som ikke ses inden for sø- eller luftfart. 

Så hvad angår den politiske proces med lovgivning, og hvad man juridisk set vil give lov til, at teknologien kan få lov til at styre, kan vi nok forvente et sandt hundeslagsmål blandt 28 medlemsstaters regeringsrepræsentanter på området samt ikke mindst 751 medlemmer af Europa-Parlamentet.

Herefter kommer de nationale parlamenters forskellige opfattelser, som også er baseret på nationale lovprincipper. Det er helt sikkert en sund og demokratisk proces. Men den tager tid! Det, der bliver en juridisk udfordring at få løst på en brugbar måde, er særligt de muligheder, der ligger i, at teknikken overtager kontrollen over køretøjet, hvor føreren nærmest kobles ud.

Teknologiske muligheder i skyen
Samtidig kræver nogle af de teknologiske muligheder for at disponere over systemer i skyen enorme sikkerhedsforanstaltninger i kommunikationen for at umuliggøre hackerangreb mindst på niveau med banksikkerheden. Det vigtigste vil ikke overraskende være, når det skal afgøres, på hvilket niveau og i hvilket omfang de store datamængder kan og skal danne baggrund for myndighedskontrol.

Det vil være prisværdigt, om ny teknologi kan øge kvaliteten af kontrollen med en branche, hvor Fanden hytter sine, og der både indgår arbitrage på løn- og arbejdsvilkår og deciderede ulovligheder for at få en bid af markedet.

Men samtidig skal der være en balance i myndigheders indblanding i den effektive godstransport, som ikke skaber unødige barrierer. Der er nok ingen tvivl om, at med de stormskridt, den teknologiske udvikling undergår i øjeblikket, vil kun den politiske proces være en bremse på, hvad man kan nå om føje år.