Ole Birk: Du kan ikke stole på Socialdemokratiets løfter om bedre veje

DEBAT: Socialdemokratiets historie med løftebrud gentager sig på transportområdet. Valgløfter brydes, og pengene bruges anderledes, end der blev meldt ud. Det er forargende, skriver Ole Birk Olesen (LA).

Af Ole Birk Olesen,
Transportordfører og gruppeformand for Liberal Alliance

Lad os begynde med det helt faktuelle.

Socialdemokratiet vandt regeringsmagten ved folketingsvalget, og ligesom de to foregående gange, hvor det er sket, blev valgsejren hevet i land ved at love vælgerne politik, som Mette Frederiksen og hendes folk vidste, at de ikke ville gennemføre.

Så nu kommer bygen af løftebrud.

Det har vi set før med Socialdemokratiet. Poul Nyrup Rasmussen vandt valget i 1998 ved at udstede en garanti om, at han ikke ville ændre på efterlønnen. Hvorefter han så gjorde det alligevel.

Helle Thorning-Schmidt vandt valget i 2011 ved at udstikke velfærdsløfter for mellem 22 og 39 milliarder kroner mere, end der var dækning for i hendes økonomiske plan 'Fair løsning'. Derfor var hendes regeringsperiode massivt domineret af det ene løftebrud efter det andet.

Og nu gentager det sig så. Tre socialdemokratiske valgsejre på 20 år, alle sikret ved at love politik, som Socialdemokratiet – mens løfterne blev afgivet – vidste, at de ikke ville levere på efter en valgsejr.

Diskussionen om den såkaldte differentierede pension kender de fleste. Det lykkedes Socialdemokratiet i valgkampen at give langt flere vælgere det indtryk, at de ville kunne gå tidligere på pension med Mette Frederiksen som statsminister, end der er penge til i den socialdemokratiske politik.

Men et løftebrud, som har potentiale til at plage endnu flere vælgere endnu mere, er på vej i transportpolitikken.

Transportløfter
Over alt i Danmark sidder folk i kø og langsomkørende trafik på vej til og fra arbejde, især på motorvejene, hvor trafikvæksten har været størst. 

Derfor præsenterede jeg som transportminister sammen med den daværende regering og Dansk Folkeparti i marts en plan for udbygning af transportinfrastrukturen i Danmark. Planen afsatte godt 60 milliarder kroner til helt nødvendige vejinvesteringer i perioden fra 2021-2030, og pengene til planen var fundet. 

Straks planen var fremlagt, meddelte såvel Mette Frederiksen som S-transportordfører Rasmus Prehn, at den blå transportpolitik på vejene stort set ikke var til at skelne fra Socialdemokratiets politik. Der var ikke et eneste vejprojekt i den borgerlige plan, som Socialdemokratiet ikke også ville gennemføre, måtte man forstå.

Andre socialdemokratiske folketingsmedlemmer overbød og meldte i deres lokale medier ud, at ikke alene ville Socialdemokratiet også nybygge og udvide bestemte vejstrækninger i deres respektive valgkredse – S-politikerne mente faktisk, at det skulle ske endnu hurtigere end i de blå partiers plan!

Over alt i landet blev vælgerne i lokal- og regionalmedier og på vælgermøder forsikret om, at de trygt kunne stemme socialdemokratisk ved folketingsvalget, også hvis de gik op i at komme hurtigere på arbejde i bil. 

Det var lige så sikkert, at Socialdemokratiet ville gennemføre de lokalt efterspurgte vejprojekter, som at de borgerlige partier ville. Et regeringsskifte ville ikke trække tæppet væk under et eneste vejprojekt noget sted i landet. Det sagde socialdemokratiske folketingsmedlemmer i alle valgkredse.

Det hele var koordineret af Socialdemokratiets sekretariat. Det kunne man se af det forhold, at nogle S-folketingsmedlemmer udsendte ordret enslydende forsikringer på Facebook om, at en socialdemokratisk regering ville gennemføre de samme vejprojekter, som vi borgerlige ville.

Løfter og penge forsvundet
Hvordan ser det så ud med disse socialdemokratiske valgløfter i dag, hvor regeringsmagten er skiftet fra blå til rød? Løfterne er pist borte.

Knap var valget overstået, før den nyudnævnte transportminister, Benny Engelbrecht, meddelte, at man ikke kunne regne noget valgløfte for sikkert. Han ville indlede forhandlinger med ”et blankt kanvas”, som han sagde det. Uden bindinger fra et eneste socialdemokratisk løfte.

Vi har fået at vide af transportministeren, at pengene til vejene måske skal bruges til noget andet. Der er jo både ”velfærd”, som der skal være mere af, og så er der også hullet i den røde togfond, som skal fyldes.

Desuden vil ministeren lige undersøge, om det egentlig er grønt nok at bygge og udvide alle de veje, og så er der jo endelig også regeringens parlamentariske grundlag, som helst skal være med til at bestemme over transportinvesteringerne, skønt vi ved, at især Enhedslisten er imod at bruge en eneste krone på mere motorvej.

Oveni har såvel Benny Engelbrecht som den nye S-transportordfører Thomas Jensen hævdet, at der jo ikke er flertal for projekterne i den blå investeringsplan længere.

Det har de ret i, hvis Socialdemokratiet ikke står ved partiets valgløfter. Men hvis Socialdemokratiet vil gennemføre, hvad det lovede i valgkampen, så er der et bredt flertal for alle vejprojekterne fra den blå plan: mindst 123 mandater eller 7 ud af 10 folketingsmedlemmer.

Så tilbage står derfor det faktum, at Socialdemokratiet nu igen har vundet et folketingsvalg ved at love vælgerne en politik, som partiet ingen intentioner har om at gennemføre.

Jeg håber, at andre end mig stadig kan forarges over det. Lad os ikke overgive os til kyniske forestillinger om, at ”sådan er politik bare”. Vi bør kunne forvente større ærlighed – også fra Socialdemokratiet.

Forrige artikel EL: Højrefløjen skal indse, at trængsel ikke løses med mere asfalt EL: Højrefløjen skal indse, at trængsel ikke løses med mere asfalt Næste artikel K: Der er 32 milliarder grunde til at investere i infrastruktur K: Der er 32 milliarder grunde til at investere i infrastruktur