Olsen Dyhr: Uansvarligt at droppe grøn transportplan

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand og klima- og transportordfører

At regeringen også har lukket for en række forsøg med elbusser, biogasbaserede lastbiler og en omlægning af store dele af den offentlige bilflåde til el fuldender billedet af en regering på vej ind i en blindgyde.

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand og klima- og transportordfører

Vi har en regering, der helt konsekvent lukker øjnene for de udfordringer, som landet står over for.

Det gælder ikke mindst på hele miljø- og klimaområdet. Regeringen henviser til, at den bare har droppet de grønne mål, som indgik i grundlaget for SRSF. Det er uklogt, fordi regeringens egne tal viser, at de mål er til gavn for samfundet.

Danmark i modstrid med klimamål
På transportområdet står det endnu værre til. For her er der overhængende risiko for, at Danmark kommer i modstrid med de klimamål, som EU er blevet enige om for 2030. Måltallene er endnu ikke fordelt ud på lande, men af et svar fra klimaministeren fremgår det, at vi næsten uanset hvad vil få problemer med målsætningen for klimaforureningen fra den ikke-kvotebelagte sektor.

80 procent af klimaforureningen fra denne sektor kommer fra landbrug og transport (med nogenlunde lige stor andel til hver). Skal vi opfylde bare EU's temmelig uambitiøse målsætning, skal der sættes ind i begge disse sektorer. Det gør regeringen for så vidt også – retningen er bare forkert; dens politik lægger op til at øge klimaforureningen.

Jeg har skrevet en del om landbrug andre steder, her drejer det sig så om transport.

Flyvning er et særligt problem. Det er alt for billigt at flyve. Der er hverken moms eller en rimelig klima- og energiafgift på flyvning – samtidig med at problemerne med social dumping vokser. Det er dog problemer, som er svære at løse ensidigt fra dansk side. Det er de internationale regler, der skal laves om. Og det er trods alt ikke regeringens skyld, at det ikke sker.

Biler og biobrændstof
Langt størstedelen af transportens klimaforurening kommer fra vejtransport. Det bliver meget svært at begrænse mængden af transport, og derfor skal der sættes ind på to områder: Vi skal have mere klimaeffektive biler, og vi skal have flyttet transport fra vej til bane (og skib, hvor det er muligt).

Når det gælder personbiler, har vi siden 2007 haft en registreringsafgift, der tilskyndede til at købe biler, der kører langt på literen. Det er lykkedes, men fordi den daværende borgerlige regering ”glemte” at sikre en løbende regulering af afgiftsskalaen i takt med, at gennemsnitsbilen kørte længere på literen, er klimagevinsten spist op af, at der kommet flere biler. Nu sætter man så med hovedet under armen registreringsafgiften yderligere ned. Bortset fra for de klimavenlige elbiler, hvor man sætter den op fra 0 – i et tempo, der truer med at kvæle det i forvejen beskedne elbilsmarked i Danmark.

Samtidig kan regeringen ikke tage sig sammen til at sikre, at der bliver fremstillet mere biobrændstof (etanol) baseret på affaldsprodukter som overskudshalm i Danmark. Med en offentlig garanti vil Maabjerg Energy Concept kunne spare os for mange tusinde tons CO2, samtidig med at der skabes 1.000 arbejdspladser. På sigt er der basis for 5-6 anlæg i Danmark. Det er konkrete job i landdistrikterne, som regeringen ellers lader som om, den er optaget af. Og de koster langt mindre end udflytningen af statslige job.

At regeringen også har lukket for en række forsøg med elbusser, biogasbaserede lastbiler og en omlægning af store dele af den offentlige bilflåde til el fuldender billedet af en regering på vej ind i en blindgyde.

Fra vej til bane
Vi skal også flytte transport fra vej til bane. Togfonden, som blev vedtaget, da jeg var transportminister, vil bidrage til det. Samtidig bliver størstedelen af banenettet elektrificeret med en stor CO2-gevinst til følge – en gevinst, der stiger i takt med udbygning af vindmøller og solceller.

Med vanlig sort præcision har regeringen gjort alt, hvad den kunne, for at spænde ben for dette projekt – der dog heldigvis stadig har solid opbakning i Folketinget. Ligeledes vil man spare store beløb på den kollektive transport i øvrigt – for eksempel Aalborg letbane. Og så er der ingen nye penge til cyklismen, som har mange gode effekter i form af mindre luftforurening og bedre helbred. Cyklismens direkte klimaeffekt er ganske vist beskeden, men gode forhold for cyklisme kan være med til, at familierne nøjes med én bil – og dermed kører mindre.

En stor udfordring er godstransporten. Også her er vejtransport helt dominerende. Sådan behøver det ikke at være. I Østrig sker cirka 60 procent af godstransporten med tog, og klimagevinsten er betydelig. Med elektrificeringen forbedrer vi også mulighederne for gods på skinnerne (de store godstog er eltrukne). Der er i høj grad brug for en plan for at styrke jernbanegodstransporten. Man kunne gøre det billigere at bruge de kombiterminaler, hvor man flytter containere fra tog til lastbil. Man kunne ændre pris på godstransport over Storebælt, så jernbanen blev billigere og vejbroen dyrere for godstransport. Der er ikke mindst på dette område brug for en plan for, hvordan vi gør transportsektoren grøn.

Det er lige præcis den plan, regeringen har droppet. Der var et arbejde i gang med et grønt roadmap for transport. Det er uansvarligt at stoppe det arbejde, når Danmark står over for en stor udfordring, som skal løses (medmindre man da vil gøre noget meget radikalt ved landbrugets enorme klimaforurening, men det er der ligesom ikke noget, der tyder på, at regeringen vil ….). At smide vejkortet væk løser altså ikke problemet. Men der er da en vis Venstrelogik i det, for hvad skal man med et kort, når man alligevel har besluttet sig at køre den modsatte vej – ind i den sorte blindgyde?