Overblik: Her er hele det nye EU-kommissærhold
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har tirsdag præsenteret sit nye kommissærhold. Få et hurtigt overblik over de nye kommissærer og fordelingen af posterne.
Martin Mauricio
ForsideredaktørRikke Albrechtsen
EU-redaktørEfter et lettere dramatisk forløb i 11. time har EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen præsenteret sit nye kommissærhold.
Dan Jørgensen, der afløser Margrethe Vestager som Danmarks kommissær, får posten som energi- og boligkommissær. Det kan du læse mere om her.
Ursula von der Leyens hold skal nu officielt godkendes af Europa-Parlamentet.
Det sker ved en række høringer, hvor europaparlamentarikerne får mulighed for at grille alle kommissærkandidaterne. Ingen kan være sikre på faktisk at få deres kommissærjob, før de har overlevet den krydsild.
Få det fulde overblik over den nye fordeling her:
- Ursula von der Leyen, Tyskland: Formand for EU-Kommissionen
- Kaja Kallas, Estland: Ledende næstformand og chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
- Teresa Ribera, Spanien: Ledende næstformand for en ren, retfærdig og konkurrencedygtig omstilling
- Stéphane Séjourné, Frankrig: Ledende næstformand for velstand og industriel strategi
- Henna Virkkunen, Finland: Ledende næstformand for teknologisk suverænitet, sikkerhed og demokrati
- Raffaele Fitto, Italien: Ledende næstformand for samhørighedspolitik og reformer
- Roxana Minzatu, Rumænien: Ledende næstformand for mennesker, færdigheder og beredskab
- Magnus Brunner, Østrig: Kommissær for Indre Anliggender og Migration
- Hadja Lahbib, Belgien: Kommissær for Beredskab og Krisestyring og ligestilling
- Ekaterina Zaharieva, Bulgarien: Kommissær for startups, forskning og innovation
- Dubravka Suica, Kroatien: Kommissær for Middelhavspolitik
- Costas Kadis, Cypern: Kommissær for fiskeri og havpolitik
- Jozef Síkela, Tjekkiet: Kommissær for internationale partnerskaber (global gateway investeringer)
- Dan Jørgensen, Danmark: Kommissær for energi og boligpolitik
- Apostolos Tzitzikotas, Grækenland: Kommissær for transport og turisme
- Olivér Várhelyi, Ungarn: Kommissær for sundhed og dyrevelfærd
- Michael Mcgrath, Irland: Kommissær for demokrati, justits og retssikkerhed
- Valdis Dombrovskis, Letland: Kommissær for økonomi og produktivitet
- Andrius Kubilius, Litauen: Kommissær for forsvar og rumpolitik
- Christophe Hansen, Luxembourg: Kommissær for landbrug og fødevarer
- Glenn Micallef, Malta: Kommissær for generationel retfærdighed, ungdom, kultur og sport
- Wopke Hoekstra, Holland: Kommissær for klima og grøn vækst
- Piotr Serafin, Polen: Kommissær for budget, svindelbekæmpelse og offentlig administration
- Maria Luís Albuquerque, Portugal: Kommissær for finansielle tjenesteydelser og opsparings- og investeringsunionen
- Maroš Šefcovic, Slovakiet: Kommissær for handel og økonomisk sikkerhed
- Marta Kos, Slovenien: Kommissær for udvidelse
- Jessika Roswall, Sverige: Kommissær for miljø, vandresiliens og en konkurrencedygtig cirkulær økonomi