Råd: Trafiksikkerhed i blå nuancer

Af Mogens Kjærgaard Møller
Adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik

Spørgsmålet om fotovognenes skæbne og de generelle hastigheder på landevejene var temaer, som der blev fokuseret på fra politisk hold under valgkampen, og temaer, som kunne dele vandene.

Nu kommer så sandhedens time, hvor regeringen skal forholde sig til disse emner samt til andre udfordrende spørgsmål som nedsættelse af aldersgrænsen for knallertkørere og tilsvarende for visse typer af motorcykel med mere.

Med regeringsansvaret følger også de ansvarlige overvejelser, som naturligt følger med udformningen af nye regler, der ubestrideligt rummer trafiksikkerhedsmæssige aspekter. Det politiske valg er ikke kun et spørgsmål om at skabe mobilitet i yderområderne. Den mulige omkostning er her ikke kun et spørgsmål om penge. De valg, der træffes fra politisk hold, kan have betydning for antallet af familier og personer, der skal betale den for et menneske ultimativt højeste pris.

Hastighedsgrænserne skal af trafikanterne opleves som både fornuftige og logiske, og sådan er det bestemt ikke altid i dag.

Mogens Kjærgaard Møller
Adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik

I dag bliver omkring 3.300 personer selv ramt af trafikulykker. Men konsekvensen er mærkbar for langt flere, idet der hver eneste dag er familier og pårørende her i landet, der mister en nærtstående eller bliver vidner til, at den berørte person invalideres på så alvorlig vis, at alle livsdrømme må revurderes. Besindighed og forstandighed bør derfor i særdeleshed på netop transportområdet være afgørende for udformningen af de nye regler, som er varslet fra regeringens side. Men det kan nu også godt lade sig gøre.

Fotovogne eller stærekasser?
Rådet for Sikker Trafik gav allerede 6. maj 2015 i et debatindlæg i Altinget udtryk for den holdning, at Rådet principielt ingen holdning har til, om fartkontrol bør gennemføres ved brug af fotovogne eller stærekasser.

Begge kontroltyper har nemlig en klar veldokumenteret effekt. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at Rådet anser det for trafiksikkerhedsmæssigt klart mest fordelagtigt, hvis der anvendes mobile enheder, der samtidig lejlighedsvis anvendes på steder, hvor det ikke er varslet på forhånd.

Denne mulighed er også til stede gennem anvendelsen af mobile stærekasser, der eksempelvis i Sverige benyttes i kombination med fastmonterede stærekasser. Med en sådan løsning ville man også fortsat kunne imødekomme de mange borgere, der i netop deres lokalområde efterspørger en fartkontrol. Regeringen har nu besluttet at nedsætte et sagkyndigt udvalg, der skal se på fartkontrollen fremadrettet, således at der skabes et solidt fundament for den politiske beslutningsproces. Dette hilser Rådet velkommen.

Høj fart er lig med flere ulykker
Farten er nemlig ikke til at spøge med. Det er fortsat den, der har langt de fleste ulykker på sin samvittighed. Derfor vil Rådet for Sikker Trafik heller aldrig kunne anbefale, at den generelle hastighed på landevejene hæves fra 80 til 90 km/t.

Hastighedsgrænserne skal af trafikanterne opleves som både fornuftige og logiske, og sådan er det bestemt ikke altid i dag. Det kan være vanskeligt at forstå, at der ofte er samme hastighedsgrænse på landeveje, der er smalle, snoede og omkranset af træer, som på lange lige landeveje med gode oversigtsforhold. Men med i vurderingen bør indgå det uafviselige faktum, at højere hastigheder medfører flere og mere alvorlige ulykker, mens en reduktion i farten på tilsvarende vis fører til færre ulykker.

Intelligente fartgrænser
Folketinget er den lovgivende magt her i landet. Men der er visse love, som man som lovgiver ingen indflydelse har på. Fysikkens love er en af dem. Jo højere fart, der køres med på vejene herhjemme, desto flere og mere omfattende ulykker vil vi se.

Løsningen er utvivlsomt at arbejde langt mere intelligent med hastighedsgrænserne og i den forbindelse også i videre omfang at benytte sig af mere differentierede hastighedsgrænser. Både i opadgående og nedadgående retning. Landevejene er klart det sted, hvor de fleste ulykker i dag sker. Så netop her bør man være påpasselig med kun at acceptere en højere hastighed på netop de vejstrækninger, hvor vejens beskaffenhed og vejens udformning gør det forsvarligt. Men der findes klart sådanne landevejsstrækninger herhjemme, hvor det er muligt at øge hastighedsgrænsen og samtidig opnå den mærkbare fordel, at man får skabt en mere harmonisk trafikafvikling og undgår en række farlige overhalinger med videre.

Transportministeriet i fokus
Med den nye regeringsdannelse er trafiksikkerhedsområdet som led i en af de mange ressortomlægninger blevet overført fra Justitsministeriet til Transportministeriet. Med den betydelige rolle, som politiet bidrager med i forhold til det samlede trafiksikkerhedsarbejde, skaber det en ny situation.

Danmark har internationalt opnået en fantastisk fin placering på det trafiksikkerhedsmæssige område og kan i dag bryste sig af at være i den absolutte elite. Denne gode placering er langt hen ad vejen opnået, fordi alle, der arbejder med trafiksikkerhed - det være sig myndigheder, interesseorganisationer og foreninger – har forstået vigtigheden af samarbejdets kunst. Alle som én arbejder ud fra det samme mål om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne her i landet.

Der er stadig et stykke vej ned til det mål, som er opstillet af Færdselssikkerhedskommissionen for 2020. Det forpligter – og vejen videre frem er at fortsætte det unikke samarbejde, som vi har formået at etablere og til stadighed udbygge blandt trafikkens aktører. Transportministeriet bliver en meget afgørende faktor på dette felt.