Råd: Vi mangler viden om cykelulykker

DEBAT: Opsamling af viden fra skadestuerne er afgørende, hvis vi målrettet skal forebygge det stigende antal af cykelulykker i trafikken, skriver Mogens Kjærgaard Møller, direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Af Mogens Kjærgaard Møller 
Adm. direktør for Rådet for Sikker Trafik

I Danmark har vi en omfattende viden om antallet af dræbte og tilskadekomne i de trafikulykker, der registreres af politiet.

Og ser vi på tallene, går det jo rigtig godt herhjemme. Der er gennem årene blevet færre dræbte og tilskadekomne. Vi har også stor viden om, hvad der er årsagen til ulykkerne, og hvorledes de sker. Så - kan vi nu ikke bare læne os tilbage og være tilfredse?

Svaret er nej! For der er rigtig mange ulykker, der ikke optræder i den officielle ulykkesstatistik. Og her skiller især cyklistulykker sig ud. Næsten 20 gange så mange cyklister, som de officielle tal siger, kommer nemlig til skade i trafikken. Det kan man se på data fra skadestuerne.

Politiet registrerer kun fem procent af de cyklist-relaterede ulykker, som kræver skadestuebehandling. Ikke fordi politiet ikke gør deres arbejde godt nok, men fordi mange cyklistulykker enten ikke er ”rigtig” alvorlige eller er eneulykker, hvor cyklisten selv tager på skadestuen – uden at inddrage politiet.

Brug for skadestuernes ulykkesdata
For ganske mange er der tale om mindre skader. Men der er også skader, som viser sig at være alvorlige. De koster dyrt, både økonomisk og menneskeligt. Såvel samfundet som forsikringsselskaberne har væsentlige udgifter på den konto. Og samtidig kan vi se, at antallet af cyklistulykker - i modsætning til andre – har været stigende de seneste år. Men grundlæggende er vi ganske uoplyste om, hvordan det reelle billede ser ud, og hvad der bør gøres for at begrænse problemet med cykelulykker.

Skadestuerne er eksperter i at behandle skader. Men der bliver samlet for lidt viden ind om, hvordan skaderne er opstået. Hvor, hvordan, hvornår og hvorfor skete ulykken? Dette er viden, som er afgørende for, at ulykkerne kan forebygges fremover. Vi har altså brug for bedre og mere systematiske ulykkesdata fra skadestuerne.

Aktuelt har transportminister Magnus Heunicke (S) sammen med en række aktører igangsat en målrettet indsats over for højresvingsulykker med cyklister og lastbiler. Højresvingsulykkerne har på baggrund af stor politisk bevågenhed og fokus i pressen generet midler og vigtig ny viden til at forebygge disse ulykker - og med succes.

Politikerne skal på banen
Nu er tiden kommet til, at vi også kan få bedre viden til at forebygge de mange andre cyklistulykker, som skadestuerne behandler.

Vi oplever i disse år en voldsom stigende interesse for cykling som en vigtig vej til at reducere trængsel i byerne, skåne miljøet og give større sundhed. Også internationalt indtager Danmark en særlig position som cyklismens ledestjerne for mange andre lande.

Det er samtidigt påfaldende, at cyklismen tager mange nye former: Touring cykler, city bikes, racercykler , mountainbikes, ladcykler og i stigende omfang el-cykler. De mange former for cykling appellerer til forskellige og ændrede transportmønstre – og ulykkesmønstre. Derfor er det afgørende, at der er politisk og økonomisk velvilje til at tilvejebringe den viden, som kan bruges til at forebygge de mange cykelulykker.

Allerede nu har flere centrale offentlige og private aktører i trafiksikkerhedsarbejdet igangsat en række analyseaktiviteter, som i løbet af kort tid kan pege på løsninger til, hvordan vi kan indsamle bedre viden til at forebygge de mange cykelulykker - prioriteret og målrettet.

Sparer samfundet for store omkostninger
Opsamling af viden fra skadestuerne er utvivlsomt den helt afgørende byggesten for målrettet at kunne forebygge disse ulykker. Hidtil har ingen myndighed eller instans – forståeligt nok – frivilligt villet påtage sig at bruge de penge, der skal til for at samle den viden op, som langt hen ad vejen ligger klar ude på skadestuerne.

Derfor må der udvises et politisk initiativ, der sætter dette i system, ligesom de nødvendige begrænsede midler bør tilføres området med henblik på at løse opgaven. En sådan yderst begrænset, men afgørende samfundsmæssig omkostning, vil på sigt kunne spare samfundet for store omkostninger – både menneskeligt og økonomisk!

Rådet for Sikker Trafik opfordrer derfor til, at projektet får medvind på cykelstien. Så bliver cykling ikke kun sundt og sjovt, men også mere sikkert!

Forrige artikel S: Danskerne kører bedre end de fleste S: Danskerne kører bedre end de fleste Næste artikel Forsker: Overskud fra fartbøder bør gå til lovlydige bilister Forsker: Overskud fra fartbøder bør gå til lovlydige bilister