Rådet for Bæredygtig Trafik: V er på kulsort kurs

Af Leif Kajberg
Næstformand, Rådet for Bæredygtig Trafik

I mange storbyer er det blevet stadigt mere populært at cykle. Det kunne man blandt andet læse om i artiklen "En cykelrevolution ruller gennem Europa" i Information 4. november, som sætter fokus på cyklismens vækst i Bruxelles. 

Der er klare tegn på, at stadigt flere mennesker i en række vestlige metropoler foretrækker at transportere sig på en bæredygtig måde. Og et meget stort antal københavnere svinger sig i sadlen, når de skal på job. I amerikanske storbyer søger specielt de unge transportalternativer til bilen, og bilkøb udskydes; og mange steder vinder delebilsordninger frem. 

Men desværre er der tale om grønne pletter i et transportlandskab, der sværtes stadigt mere sort. Og sorteper havner som altid hos de transportmæssigt underprivilegerede. Og hos klimaet.

Dieselbiler trækker et sort spor over Europa
Godt nok holdes den grønne fane holdes højt i afgrænsede cykelenklaver i Bruxelles, men de glade tidender overskygges af, at den belgiske regering i en årrække lystigt og vedholdende har subsidieret dieselbiler. 

I starten af 1990’erne kørte under en tredjedel af de nyanskaffede biler i Belgien på diesel, men i dag er tallet steget til 62 procent, og det sikrer i dag Belgien en placering blandt de europæiske lande, der har de højeste andele af dieselkøretøjer i bilparken. 

Politikere og ministre taler med to tunger. De vil gerne fremstå grønne udadtil, men ved at give efter for billobbyen og magtfulde bilkoncerner blokerer de for vitale klimapolitiske initiativer. 

Leif Kajberg
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik

Dieselbilernes sorte vækstkurve i Belgien hænger blandt andet sammen med et ødselt tilskudssystem, der målrettet har begunstiget diesel-firmabiler. Men Belgien har ikke været ene om at subsidiere dieselkøretøjerne og dermed ignorere advarslerne om øget luftforurening. 

Dieselstøtten er almindeligt udbredt med den effekt, at mange europæiske hovedstæder på mindre end 20 år er blevet propfyldt af dieselbiler. Og bilindustriens lobbyister har skubbet på og nydt godt af generel velvilje fra regeringernes side. 

Vi ser samtidig en grotesk skævvridning af afgifterne med det resultat, at benzin beskattes markant højere end diesel i flere EU-lande.  

Politikerne er kun grønne på ydersiden
Og Tyskland er blevet motorskandalernes holdeplads. Med undren og forargelse har offentlighed og politikere fulgt med i mediernes afsløring af de store bilkoncerners fusk og dokumenterede vilje til omgå miljøregler. 

Løbende afdækkes nye sorte facetter af den såkaldte Dieselgate, og røde ører har erstattet grøn staffage. Senest er det kommet frem, at VW-benzinbiler også er blevet manipuleret, således at de udleder mere CO2 end tilladt. Oprulningen af skandalerne, fifleriet, myndighedernes passivitet og bilkoncernernes modarbejdelse af strengere miljøregler, som sekunderes af toppolitikere og regeringer i for eksempel Tyskland og Belgien, er graverende. 

Politikere og ministre taler med to tunger. De vil gerne fremstå grønne udadtil, men ved at give efter for billobbyen og magtfulde bilkoncerner blokerer de for vitale klimapolitiske initiativer. 

En magthaveradfærd, som viser ligegyldigheden over for de klima- og miljøengagerede politikere, NGO’er og græsrødder, som er optaget af at påvise og modvirke transportsektorens klimamæssige skadevirkninger. Og som udstiller EU-systemets følgagtighed over for bilindustriens lobbyister og det gigantiske svigt af borgerne.

Ude af trit med virkeligheden
Det er fortsat et problem, at minimumsniveauet for beskatning af transportbrændstoffer, som er fastlagt i EU’s energibeskatningsdirektiv, er ude af trit med virkeligheden. 

Et studie gennemført af den miljø- og klimaaktivistiske organisation Transport & Environment i Bruxelles viser, at den faktiske pris på transportbrændstof, stik imod den populære opfattelse, nu ligger på samme niveau som i starten af 1980’erne. 

Hvis man vil skrue på afgiftshåndtaget, for at gøre noget ved tingenes skæve tilstand, så er det nu, man skal gå i aktion. Olieprisen har ikke været lavere siden 2009.

Brændstofafgifterne favoriserer i stort omfang anvendelsen af diesel i sammenligning med benzin. Og selv om forskellen i forbruget af de to typer drivmiddel er mindsket, fylder diesel fortsat meget og kolliderer dermed med anbefalingerne fra internationale organisationer.

Beslutningstagerene labber lobbyisternes ord i sig
Men også i Danmark er det så som så med ”grøn transport”. Vender man blikket mod den danske transportsektors udvikling, er der rigeligt med næring til sortsynet. Det halter nemlig gevaldigt med at få omstillet til bæredygtige og klimavenlige transportformer.   

”Nu er det vejenes tur!” proklamerede en borgerlig trafikordfører og henviste til den skrumpesygeramte togfond fra den forrige regerings tid og en håndfuld igangsatte jernbaneprojekter, som blot retter lidt op på årtiers forsømmelser af skinnebaseret transport.

En sjællandsk lobby er i gang med at promovere vedtagelsen af en nord-sydgående motorvej, Rønnede-Kalundborg. Og tilsvarende arbejdes der i lukkede magtkliker og erhvervsfora aktivt på at fremme andre elefantiasis-projekter for eksempel en Kattegatforbindelse og en motorvejsforbindelse ned gennem Midtjylland af aktivister kaldet ”Hærværksmotorvejen”. 

Det sker samtidig med, at et flertal af regionsrådets medlemmer i Region Sjælland er indstillet på at slagte en lokalbane på Midtsjælland. 

Det store flertal af transportpolitikere, borgmestre, medier og opinionsdannere køber uden større analytisk beredskab lobbygruppernes argumentation for udvidet vejkapacitet som motor for øget vækst og beskæftigelse.

Grønne NGO’er står i strid modvind
Og selv om enkelte trafikforskere, blandt andre Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet, og NGO’er inden for vedvarende energi og den grønne omstilling vedholdende prikker hul i de letkøbte motorvejsargumenter, fortsætter tænketanke, erhvervsorganisationer og lobbygrupper deres pres for mere asfalt til gummihjulene.

Parallelt hermed rammer en nedskæringsoffensiv orkestreret af Venstregeringen, som stort set bakkes op af de blå partier, puljer, støtteinitiativer og konkrete projekter inden for den kollektive trafik. 

Regeringen har i sit finanslovsudspil fjernet den statslige bevilling på 830 millioner kroner til etableringen af en letbane i Aalborg. Og helt nødvendige investeringer i cykelinfrastruktur fejes af bordet. Nattoget fra København til europæiske destinationer forsvandt sidste år. 

Dog arbejdes der fra NGO-side på en genoprettelse af nattogsforbindelsen og for at få flere europæiske langdistancetog. Senest har regeringen annulleret indkøb af nye el-lokomotiver til erstatning for aldrende diesellokomotiver.

V kører den grønne transportpolitik i grøften
Den grønne omstillings frontløbere og klimaforkæmpere udsættes for et veritabelt krydspres i den forstand, at den konjunkturbestemte billiggørelse af benzin og dieselbrændstof, nye motorvejsanlæg, omkørselsveje og faste forbindelser som Femern og Kattegat samt en havnetunnel i København spænder ben for, at transportsektoren kan bidrage konstruktivt til det nationale CO2-regnskab. 

Transportpolitikken kører i grøften, når regeringen satser på at billiggøre bilkørsel og bilejerskab via afgiftslettelser. Seneste sorte skud på stammen er sænkningen af registreringsafgiften for biler som en del af 2016-Finansloven. Og også når man desuden vil tillade højere hastigheder på motortrafikveje og almindelige veje. 

Effekten er velkendt: Bilsalget ryger i vejret, og flere biler vil rulle ud på veje og gader. Samtidig ønsker man parkeringskapaciteten udbygget. Forslag til Kommuneplan 2015 for København indebærer således krav om flere pendlerparkeringspladser.

Klimaet kan ikke fornægtes
Transportens emissioner afkobles bevidst fra klimaudfordringen. Klima og miljø udgrænses i mainstreamdiskursen om forbedret fremkommelighed på vejene, flere vejanlæg og motoriseret pendling som uomgængelig forudsætning for økonomisk vækst. 

Men man burde gå andre veje og eksempelvis sætte ind på at reducere efterspørgslen efter transport.

Det er ganske betegnende, at man fra dansk side ser med skepsis på de reduktionsmål for CO2-udledninger, som EU-Kommissionen har varslet inden for ikke-kvotebelagte sektorer heriblandt transporten. 

De hjemlige politiske bestræbelser på at få udvandet kravene til transportsektoren taler for sig selv.