Debat

Region Skånes formand: Lad os få fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg

DEBAT:  Den økonomiske fordel anslås at være 26 milliarder kroner for Danmark, hvis der etableres fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Det vil fremme væksten i hele Danmark og Sverige. Det skriver svenske Henrik Fritzon, regionstyrelsens formand for Region Skåne.

Der er brug for aflastning af Øresundsbroen, og det vil en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg kunne hjælpe med, skriver Henrik Fritzon.
Der er brug for aflastning af Øresundsbroen, og det vil en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg kunne hjælpe med, skriver Henrik Fritzon.Foto: Christian Liliendahl/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Henrik Fritzon (S)
Regionstyrelsens formand, Region Skåne

Spørgsmålet om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver for alvor diskuteret i Folketinget onsdag 23. november.

Konferencen, der finder sted på Christiansborg, er arrangeret af HH-gruppen, der repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer med interesse i bedre infrastruktur mellem Danmark og Sverige.

En HH-forbindelse vil ikke kun fremme vækst. Øresundsregionen og arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet og Skåne vil få fordele, der vil have positiv virkning for hele Danmark og Sydsverige.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Den økonomiske samhandelsfordel for Danmark, ifølge Sydsvenska Industri- och Handelskammarens skøn, er 26 milliarder kroner over en periode på 50 år. Det er en betydelig gevinst, i overensstemmelse med hvad Storebæltsforbindelsen har givet Sjælland.

Der er påvirkning fra øget markedsintegration, større arbejdsmarked og kortere rejsetider.

HH-forbindelsen er en af de mest rentable infrastrukturprojekter, som den danske og svenske stat kan investere i. Det er på tide at tage det næste skridt i Øresundsregionens udvikling.

Henrik Fritzon (S), regionstyrelsens formand, Region Skåne

Halvdelen af den svenske udenrigshandel går gennem Skåne. Øresundsbroen er så stærkt trafikeret, at der i dag er et klart behov for en yderligere fast Øresundsforbindelse. Vores beregninger viser, at Øresundsbroens trafik når kapacitetsgrænsen, flere år før Femern Bælt-forbindelsen åbnes. 

Kapaciteten, som Øresundsbroen tilbyder, vil derfor snart være for lav.

Øget integration imellem landene
En ny Øresundsforbindelse er nødvendig. Godstransporten vil desuden stige kraftigt, når Femern Bælt-forbindelsen er klar i 2026-28. Derfor bør vi nu forberede den næste fase af Øresundsforbindelsen.

Det bemærkes endvidere, at Femern Bælt-forbindelsen finansieres af brugerbetaling og er derfor økonomisk afhængig af, at det samlede trafiksystem har tilstrækkelig kapacitet.

Desuden kræver en fortsat udvikling af Københavns Lufthavn, at Øresundsbroens kapacitet styrkes, og at Øresundsbroen på sigt aflastes. Ellers vil godstransporten kommer til at konkurrere med passagertrafikken.

Københavns Lufthavn er afgørende for erhvervslivets konkurrenceevne og regionens attraktivitet.

Ligeledes kræver den fortsatte udvikling af arbejdsmarkedet øget transportkapacitet over Øresund. En HH-forbindelse kan øge transportsystemets robusthed væsentligt.

Københavns arbejdsmarked ville kunne udvides til Helsingborg, nordvestlige Skåne og det sydlige Halland. Integrationen mellem Nordsjælland og det nordvestlige Skåne ville kunne øges.

Et meget rentabelt projekt
Et godt grundlag for udviklingen af vores fremtidige infrastruktur er Greater Copenhagens Trafikcharter, den dansk-svenske aftale mellem de 79 kommuner på den danske og svenske side af Øresund, Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne, som blev lavet tidligere i efteråret. 

I Greater Copenhagen er der enighed om, at en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg skal bygges først, og begyndes så hurtigt som muligt, og at en Øresundsmetro mellem København og Malmø skal knyttes til udvidelsen af Københavns Metro og kan bygges uanset om en HH-forbindelse bliver vedtaget.

HH-forbindelsen er en af de mest rentable infrastrukturprojekter, som den danske og svenske stat kan investere i. Det er på tide at tage det næste skridt i Øresundsregionens udvikling.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00