S: Transportforskning skal bidrage til femtidens løsninger

DEBAT: Transportforskningen skal bidrage til de mange infrastruktur-projekter, der i fremtiden vil skabe mobilitet, vækst, beskæftigelse og udvikling. Derfor virker regeringens lukning af DTU Transport ikke særlig fremsynet, skriver Rasmus Prehn (S).

Af Rasmus Prehn (S)
Transportordfører

Lad mig starte med at rette en misforståelse.

I mit første indlæg om DTU Transport her i Altingets debatserie om samme emne skrev jeg, at kandidatuddannelsen inden for transport og logistik på DTU blev nedlagt. Det var retteligt instituttet DTU Transport, der nedlægges.

Kandidatuddannelsen får lov til at fortsætte under et andet institut. Det er selvfølgelig positivt, at man fortsat kan tage en kandidatuddannelse inden for det vigtige felt. Det ændrer dog ikke på, at jeg fortsat ser det som en nedprioritering af området.

Det er en nedprioritering af området, når man lukker et institut, der alene har fokus på uddannelse og forskning inden for transport og logistik, ligesom det er en nedprioritering, når Venstre-regeringen årligt vil skære to procent af budgetterne til de videregående uddannelser de kommende fire år og samtidig reducere de nationale forskningsmidler med 1,4 milliarder kroner i 2016. De nedskæringer rammer også DTU’s uddannelser og forskning – også inden for transportområdet.

Projekterne er mange
Det er brandærgerligt, at regeringen vælger nedskæringer på uddannelses- og forskningsområdet for at give kortsigtede skattelettelser til de mest velstillede.

Trods de kedelige nedskæringer er jeg helt sikker på, at DTU-ledelsen arbejder på at finde de bedst mulige løsninger under de givne forudsætninger. Og det er der brug for. Vi står nemlig over for vigtige infrastrukturinvesteringer, hvor vi har brug for forskning og sparring med eksperterne. 

Projekterne er mange. En elektrificering af hele jernbanenettet med Togfonden står forhåbentlig for døren inden længe, ligesom en ny Storstrømsbro gør det. Senest har vi indgået en aftale med alle forligspartierne bag Femern Bælt-forbindelsen om det videre forløb for forbindelsen til Tyskland.

En anden opgave, der bør stå på transportministerens to do-liste, er bekæmpelse af trafikstøj, som er til stor gene for mange. Ligesom trængsel er et stort problem, der koster samfundet 15 milliarder kroner årligt, når folk spilder deres tid i lange bilkøer. Dertil kommer udviklingen af cyklisme som transportform – også uden for byerne.

Kortsigtede nedskæringer 
I de mange og vigtige projekter, som vi har liggende foran os, vil det kun være fornuftigt at trække på fagkundskaben og forskningsresultater blandt andet hos DTU Transport, men også Aalborg Universitet som har trafikforskere. De kan tilmed bistå med vigtig viden om nye teknologier. Derfor virker det ikke særligt fremsynet at skære på forskningen på netop dette område. Eller for den sags skyld at skære på uddannelserne til de studerende, der skal finde fremtidens løsninger på transportområdet.

Vores mange infrastrukturprojekter i pipeline vil skabe øget mobilitet, vækst, beskæftigelse og udvikling. Også i fremtiden, hvor vores ekspertise eksempelvis inden for broprojekter med Storebælt og Øresundsbroerne og senere broerne over Storstrøm og Femern Bælt vil kunne medføre nye eksportmuligheder for danske virksomheder i forhold til planlægning, udførelse og levering af materialer til udenlandske infrastrukturprojekter.

Der er derfor al mulig grund til, at vi støtter uddannelse og forskning inden for transportområdet.

Forrige artikel Genlæs debat om kommunernes transportdagsorden Genlæs debat om kommunernes transportdagsorden Næste artikel DI: DTU bør fastholde højt ambitionsniveau DI: DTU bør fastholde højt ambitionsniveau
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.