SF'er: Vi kommer ikke uden om flyafgifter

Af Marianne Bigum (SF)
Folketingskandidat i Københavns omegn

Concito slog for nylig et slag for, at både borgere og virksomheder skal have en klimabevidst flypolitik, og jeg er helt enig. For den voksende klimaforurening fra flyrejser er et problem, som vi skal gøre noget ved, og det kræver individuelle adfærdsændringer og en klimabevidsthed om vores flyrejser såvel som politiske reguleringer.

Og vi kommer ikke uden om flyafgifter, som et af de nødvendige politiske værktøjer. SF fremlagde derfor også i efteråret et politisk udspil for, hvordan vi kan reducere klimapåvirkningerne fra transportsektoren. Her var flyafgifter en del af løsningen: 60 kroner for indenrigsfly og rejser til Europa, 200 kroner på mellemlange rejser og 400 kroner på internationale flyrejser. For børn det halve.

Samtidig foreslår vi, at erhvervslivet ikke skal kunne trække afgiften fra, og at lavindkomstgrupper kompenseres med 200 kroner årligt ved at hæve den grønne check.

En del af billetprisen
Men det er nok alligevel ikke i den nærmeste fremtid, at vi for alvor får reduceret antallet af flyrejser gennem den klimabevidste flypolitik, som Concito foreslår. Her anbefaler Concito så, at man kompenserer for CO₂-udledningen gennem støtte til effektive og troværdige klimaprojekter. Det er en god idé, og jeg vil gerne hjælpe forslaget lidt på vej.

Hvad med at gøre CO₂-kompensationen en automatisk del af prisen på flyrejsen, uanset om det er en fritids- eller erhvervsrejse? Det ville gøre det langt nemmere for alle rejsende at CO₂-kompensere, og den rejsende ville også aktivt skulle forholde sig til klimaforureningen af sin rejse, da man ligeledes aktivt ville skulle fravælge at klimakompensere for rejsen.

Fritidsrejser er overordnet stadig det største problem og de mest klimaforurenende, både fordi der er flere af dem, men også fordi de sker over længere distancer. 

Marianne Bigum (SF)
Folketingskandidat

Hvis eksempelvis en virksomhed så fravælger tilbuddet om at CO₂-kompensere for rejsen, så ville det også være noget, man kunne holde virksomheden op på. Men endnu bedre så kunne det måske også være første skridt til, at virksomheden begynder at gøre sig nogle tanker om at få en klimavenlig flypolitik.

Særlig høj CO₂-afgift på forretningsrejser
Når man snakker flyafgifter, så er et af argumenterne imod, at afgifterne vil ramme dem, som har mindst, og at de ikke i høj nok grad vil ramme dem, som i forvejen har rigeligt og derfor rejser mest. Og det er da også sandt.

For kigger man på DTU's seneste transportvaneundersøgelse, viser den – ikke overraskende – at danskere med de højeste indkomster i deres fritid flyver mere end andre, og at denne gruppe i gennemsnit foretager 2,5 årlige fritidsrejser, hvilket er dobbelt så meget som dem med lavere indkomster.

Så jeg kan godt forstå kritikken af, at en flyafgift vil være socialt uretfærdig, men faktum er, at hvis CO₂-udledningerne skal ned, skal vi alle flyve mindre.

Ny forretningsrejsekultur
DTU's transportvaneundersøgelse viste for mig noget andet interessant. Ikke bare flyver dem med højere indkomster mest af alle andre i fritiden, gruppen flyver også endnu mere i erhvervsøjemed (i snit 3,5 ture per år).

Fritidsrejser er overordnet stadig det største problem og de mest klimaforurenende, både fordi der er flere af dem, men også fordi de sker over længere distancer. Men tallene viser også, at der kan gøres en særlig indsats for at nedbringe antallet af erhvervsrejser med fly.

Derfor foreslår jeg, at der i tillæg til Concitos glimrende forslag om opstilling af en klimabevidst flyrejsepolitik, også lægges en særlig høj CO₂-afgift på forretningsrejser, som også vil give et økonomisk incitament til at ændre forretningsrejsekulturen.

I Københavns Lufthavn alene var der i 2018 omkring 266.096 flyankomster og -afgange, hvoraf det blev estimeret, at 33 procent var forretningsrejser. En del af disse skete formodentligt indenrigs samt inden for EU og i Norden, hvilket også betyder, at mange af disse rejser i princippet ville kunne foretages med tog.

Hvis disse omkring 88.000 rejser blev erstattet med tog, ville det ikke blot betyde en reduktion i CO₂-udledningen, men også en stigende efterspørgsel drevet af erhvervslivet efter bedre togforbindelser i Europa. Dette ville også komme privatrejsende til gode, da samme togforbindelser selvfølgelig også kan bruges til ferier.

Og så er der det med at få dem, der flyver mest, til at flyve mindre. Her er min tanke, at får vi først højtlønnede danskere over i tog i forbindelse med deres arbejde, så vil man også opleve, at det faktisk godt kan lade sig gøre at rejse rundt i Europa med tog – erfaringer som meget vel ville kunne smitte af på rejsemønsteret i fritiden og give tiltrængte nye vaner.