Testamentet efter Better Place

De store forhåbninger til elbilen fik i sin tid politikerne til at satse hele butikken på én teknologi. En teknologi, der knap nok var moden. Konsekvensen er, at vi er gået glip af flere år i udviklingen mod en CO2-neutral transportsektor.

Hans Duus Jørgensen
Adm. direktør i Bionaturgas Danmark

Af Hans Duus Jørgensen
Administrerende direktør i Bionaturgas Danmark

Skiftende regeringers svar på transportens CO2-udfordringer har indtil nu været elbilen. Alligevel måtte Better Place give op i sidste uge. Det er ærgerligt, fordi vi nu kommer til at vente endnu længere på en CO2-neutral transportsektor. Og det var ikke bare Better Place, der havde forregnet sig. Ovre i Skatteministeriet, der i sin tid forudså, at hver tiende bil ville køre på el i 2020, stemmer regnearkene heller ikke længere. Når embedsmændene i dag kigger ud af ruden, kører 997 ud af 1.000 nye biler nemlig stadig på benzin eller diesel.

De store forhåbninger til elbilen fik i sin tid politikerne til at satse hele butikken på én teknologi. En teknologi, der knap nok var moden. Konsekvensen er, at vi er gået glip af flere år i udviklingen mod en CO2-neutral transportsektor. Visionen om en CO2-neutral transportsektor kan nemlig nås af mange veje - elbilen er bare en ud af flere løsninger. Flere teknologier har potentialet til at løse problemet, men de er på forskellige stadier. I modsætning til elbilen er gasbilen for eksempel en moden teknologi, og der kører allerede 1,7 millioner af slagsen rundt i Europa.

Klimavenlig transport ved tre enkle greb
Heldigvis efterlader Better Place-historien os med et politisk testamente, der viser vejen frem mod en CO2-neutral transportsektor. Historien viser nemlig, at der er tre uomgængelige greb, der skal i spil, hvis transporten skal være klimavenlig. Politikerne skal skabe gode rammebetingelser for alle klimavenlige transportformer, men det skal være markedet, der vælger den teknologi, der bringer os i mål. For det andet viser historien, at når borgerne står hos forhandleren, så vælger de med pengepungen fremfor de grønne idealer. Elbilerne er, på trods af subsidier på flere 100.000 kroner pr. stk, dyrere at købe for forbrugeren, og det virker ikke.

Den grønne løsning skal være konkurrencedygtig. Og endelig er der brug for mange forskellige løsninger, hvis alle dele af transporten skal med. Den tunge transport, der ikke kan køre på el, er f.eks. afhængig af, at brændstofafgifterne også omlægges, så staten ikke tjener mere på miljøvenlig gas end på diesel, sådan som tilfældet er i dag. Det regnestykke bør være lige omvendt - præcis som i Sverige og Tyskland.

Med de tre enkle greb: teknologineutralitet, brugerøkonomi og forskellige løsninger til forskellige køretøjer kunne vi langt hurtigere blive uafhængige af olie og benzin. Hvis den politiske vilje altså var til stede.