Tunnelsynet Femern-debat mangler perspektiv

Af Henrik Kragelund
Indehaver af First Link Kommunikation, der udgiver Fehmarnbelt Weekly 

I disse dage er der debat i medierne om, hvorvidt man kan stole på de prognoser for fremtidens trafik, der indgår som element i beregningerne for den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Jeg er ikke i tvivl om, at det er en spændende debat for visse forskere, og jeg synes selv, mediedebatten er spændende til brug i et oplæg om strategisk kommunikation. Men hvad med alle andre? 

Færge-forhindringen
For dem, der overhovedet har tænkt over perspektiverne i Femern Bælt-projektet, er forbindelsen langt mere end en diskussion om, hvordan man bedst muligt kan forudsige antallet af køretøjer på en vejstrækning, der ikke er bygget endnu. De er mere interesseret i det store perspektiv. 

Eksempelvis er de interesseret i, at der er tale om at fjerne den sidste færge-forhindring i EU på den 5.500 kilometer lange vej fra Gibraltar til Nordkap. De er intereseret i, at der er tale om at forbinde vores hovedstad med Tysklands gateway til verden, Hamborg. De er intereseret i, at der er tale om at åbne Lolland-Falster og hele Sjælland for tyske turister og investorer, og de er interesseret i, at der er tale om at aflaste presset på øst-vest-baneforbindelsen og dermed øge kapaciteten i gods- og passagertrafikken mellem Jylland, Fyn og Sjælland. 

At der også er tale om et gigantisk byggeprojekt med tusinder af arbejdspladser og lærepladser støttet med cirka 8 millarder kroner fra EU er måske knap så perspektivrigt, men det luner ikke desto mindre i en årrække.

Jeg er lykkelig fri for ekspertviden om trafikprognoser, men jeg er villig til at æde en gammel tyrolerhat, hvis nogen kan overbevise mig om, at Danmark, set i det store perspektiv, tjener sig bedst ved at holde sig fri af Tyskland og forblive i rollen som Europas trafikale stopklods. 

Henrik Kragelund
Indehaver af First Link Kommunikation

Målet møder ingen kritik
Siden 2009 har jeg fulgt udviklingen omkring Femern Bælt-byggeriet tæt, og siden 2011 har min tyske kompagnon og jeg med vores ugentlige gratis nyhedsbrev Fehmarnbelt Weekly givet andre mulighed for også at følge med. 

Os der har fulgt historien ved, at prognose-debatten er ikke det første anslag mod projektet. 

Siden forbindelsen blev vedtaget med en statstraktat i 2008, har der faktisk været en del kritikpunkter. 

Men ingen har for alvor beklikket selve planen om at at anlægge en fast forbindelse mellem Rødbyhavn og Puttgarden. 

Kritikken har snarere gået på midler og proces end på målet. Det store perspektiv har sjældent været til debat. 

Det store perspektiv sejrer
Et af de større kritikpunkter angik nordtysk frygt for banegodstrafikkens hærgen i det populære, kystnære turistområde i Nordtyskland. 

Slesvig-Holstens delstatsregering og forbundsregeringen i Berlin tog konsekvensen af en planlægningsproces, som tydeligvis ikke havde været optimal, og Deutsche Bahn blev bedt om at lægge en helt ny linjeføring. 

Dette er årsagen til, at flere danske medier forleden kunne berette, at tyskernes transportminister havde varskoet Magnus Heunicke (S) om forsinkelse i tidsplanen for de nye nordtyske baneforbindelser. 

Det, de færreste medier - om nogen - fortalte, var, at forsinkelsen strengt taget bunder i respekt for natur og erhvervsvilkår i et af Tysklands landområder, som netop kan håbe på, at forbindelsen vil skabe vækst i områdets turismeindustri. 

Det store perspektiv sejrede.

Opgør med den trafikale stopklods
Den endelige godkendelse af Femern Bælt-forbindelsen ligger lige om hjørnet både i Danmark og Tyskland. 

Set i det perspektiv er prognose-debatten timet perfekt, i hvert fald hvis man har som mål at bremse eller forsinke tunnelbyggeriet. 

Jeg er lykkelig fri for ekspertviden om trafikprognoser, men jeg er villig til at æde en gammel tyrolerhat, hvis nogen kan overbevise mig om, at Danmark, set i det store perspektiv, tjener sig bedst ved at holde sig fri af Tyskland og forblive i rollen som Europas trafikale stopklods.