V: Ingen penge til grønne busser

NYHED: Kommuner og regioner må selv finansiere grønne busser, mener V. Det er for letkøbt, siger brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik.
Kommuner og regioner kommer til at kigge langt efter statsstøtte til grøn teknologi i busserne, lyder det fra Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Kommuner og regioner kommer til at kigge langt efter statsstøtte til grøn teknologi i busserne, lyder det fra Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Det nytter at man kun taler om at gøre det bedre. Det handler om penge. De regionale busselskaber lider, fordi de ikke har noget skatteudskrivnings-grundlag.

Pia Olsen Dyhr (SF)
Trafikordfører

Der kommer ikke flere statsmidler til trafikselskabernes plan om at få alternative drivmidler i busserne.

Det slår Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, fast, selvom partiet for nyligt lancerede et oplæg til, hvordan man mindsker transportsektorens CO2-udledning:

"Jeg kan ikke love en ny pose penge år efter år. Staten skal investere i de ting, som vi har ansvar for. Vi vil gerne tage et ansvar for, at der kommer en bedre sammenhæng i den kollektive bustrafik, men finansieringen er kommunernes ansvar," siger Kristian Pihl Lorentzen.

Færdselsstyrelsen har givet en pulje på 60 mio. kr. til forsøg med biodiesel, men det er spredt fægtning, lyder det fra trafikselskaberne, der har brug for støtte, hvis investeringer i grøn teknologi skal blive en realitet.

Derfor forslår SF, at man giver en pulje på 250 mio. til regionerne, så de har råd til at investere i den nye teknologi:

"Det nytter, at man kun taler om at gøre det bedre. Det handler om penge. De regionale busselskaber lider, fordi de ikke har noget skatteudskrivningsgrundlag. Det er et problem, og vi må se på, om vi kan lave en anden form for trafikmodel," siger trafikordfører Pia Olsen Dyhr.

DKT: Finansieringen bør revideres
Direktøren i brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Per Henriksen, mener, at Venstres udmelding er for letkøbt:

"Hvis man virkelig vil noget i den her sammenhæng, så vil er det lidt for letkøbt at sige, at det er regionernes og kommunernes eget problem," siger Per Henriksen.

Tidligere blev pengene til bustrafikken kanaliseret gennem amterne, der havde egen skatteudskrivning. I dag er det kommunerne, der betaler og finansierer de fleste ruter. Derfor er det blevet enormt synligt for kommunerne, hvad busdriften reelt koster, og finansiering skal kæmpe med forskellige sociale ydelser.

Samtidig med, at Trafikselskabernes budgetter bliver strammet, er antallet af passagerer faldende. Derfor mener Per Henriksen, at en grøn satsning fra trafikselskaberne bør ses i en større sammenhæng:

"Det kunne godt være, at det her et par år efter kommunalreformen var tid til at tage finansieringsstrukturen af bussektoren op til revision for at se, om der er ting, som man kan gøre anderledes for at fremme væksten."

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00