Debat

V: Togfond overhalet af økonomisk virkelighed

DEBAT: Det står nu helt klart, at aftalen om togfonden er blevet underfinansieret. Forligsparterne bør respektere den økonomiske virkelighed og få udgifterne til at passe med indtægterne, skriver Louise Elholm (V).

Togfonden har brug for et serviceeftersyn, skriver Louise Schack (V). 
Togfonden har brug for et serviceeftersyn, skriver Louise Schack (V). 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Elholm (V)
Skatteordfører 

I forvejen er der et hul i statskassen, som den tidligere regering har efterladt. Derfor kan vi ikke bare gøre hullet større ved at køre videre med Togfonden, som om intet var hændt.

Louise Schack (V)
Skatteordfører

En god offentlig transport er vigtig. Den offentlige transport forbinder vores landsdele med hinanden. Den gør det let at komme fra land til by eller omvendt. Den sørger for, at tusindvis af pendlere hver dag kan få deres hverdag til at hænge sammen. Jeg tror, at alle os politikere er enige om, at vi skal have en velfungerende offentlig transport.

Fakta
Regeringen har bebudet et serviceeftersyn af Togfonden, og hvis det bliver nødvendigt, vil den foreslå tilpasning af Togfondens investeringer.

Transportdebatten har spurgt et nyt hold af debattører: Er det nødvendigt med et serviceeftersyn af Togfonden? Hvilke justeringer er der i så fald behov for? Og giver det mening, at regeringen i deres kasseeftersyn går ud fra, at olieprisen forbliver på nuværende niveau?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det er dog vigtigt, at vi sørger for, at det hele hænger sammen, når vi beslutter os for nye initiativer på transportområdet. Økonomien skal være i orden, og forbedringerne skal kunne betale sig. Det er derfor, at vi i Venstre foreslår et serviceeftersyn af aftalen om Togfonden.

Hul i togfonden 
Det står allerede nu helt klart, at aftalen er blevet underfinansieret. Da aftalen blev indgået, kritiserede vi, at den skulle finansieres gennem en øget beskatning på olieselskaber. Nu ser vi konsekvensen af en så usikker indtægtskilde, og aftaleparterne er derfor begyndt at tale om at tage penge andetsteds fra. Det er derfor nødvendigt, at vi får et overblik over, hvor mange penge der egentlig mangler.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

I forvejen er der et hul i statskassen, som den tidligere regering har efterladt. Derfor kan vi ikke bare gøre hullet større ved at køre videre med Togfonden, som om intet var hændt.

Timemodel er ingen hellig ko
Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal have forbedret vores offentlige transport. Der skal selvfølgelig være råd til, at vi fremtidssikrer jernbanenettet. Men vi må se på de nærmere detaljer i Togfonden og overveje, hvor det giver god mening at tilpasse for at få udgifterne til at passe med indtægterne.

For os er det for eksempel ingen hellig ko, at der absolut skal være en time mellem de store byer. Hvis nogle af projekterne er blevet sat i søen, blot fordi man vil leve op til det mål, men besparelsen i tid egentlig er meget lille, bør det overvejes, hvor nødvendigt det egentlig er.

Det er vigtigt, at forligsparterne respekterer den økonomiske virkelighed. Jeg håber, at vi kan få justeret aftalen, så vi får en velfungerende jernbanedrift, og statens økonomi ikke bliver belastet unødigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Schack Elholm

MF (V), fhv. kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde
cand.polit. (Københavns Uni. 2006)

0:000:00