Debat

Vejdirektoratet: Vi passer på fodgængere og cyklister

DEBAT: Udlandet bliver inspireret af Danmark, når det kommer til, hvordan man bedst passer på cyklister og fodgængere. Men vi skal være endnu bedre, skriver Marianne Foldberg Steffensen, leder af afdelingen for trafiksikkerhed og cykling i Vejdirektoratet.

Foto: colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Marianne Foldberg Steffensen
Leder af afdelingen for trafiksikkerhed og cykling, Vejdirektoratet

Andre lande kigger mod Danmark, når de skal forbedre sikkerheden for fodgængere og cyklister. For i Danmark er vi i særlig grad vant til at tage hensyn til de bløde trafikanter, når vi planlægger infrastruktur.

I store dele af verden er vejene designet til at skabe gode forhold for bilisterne for at sikre, at mennesker og varer kommer hurtigt frem i bil – og Danmark er naturligvis ingen undtagelse. Men i Danmark tænker vi i langt højere grad på cyklister og fodgængere på niveau med andre trafikanter, og derfor er vi gode til at have de bløde trafikanter for øje, når vi planlægger ny infrastruktur. Vi anlægger cykelstier, og vi indretter kryds, så der tages hensyn til både fodgængere, cykler og biler, der skal passere gennem krydset. Og det lægges der mærke til i udlandet.

Udlandet inspireres af Danmark
I februar mødtes medarbejdere i Vejdirektoratet med besøgende fra både Japan og Argentina. Begge lande oplever problemer med, at bilister ikke i tilstrækkelig grad stopper for fodgængere, og derfor har de mange ulykker. De besøgende var blandt andet meget fascinerede over at se, at danske bilister stopper for rødt, så fodgængere kan passere trygt over gaden, og at vi har heller på de brede veje, så man ikke behøver at krydse hele vejbanen på én gang. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

I Danmark har vi fokus på, at fodgængerfelterne placeres, så fodgængerne er synlige, og så de krydser vejen, der hvor behovet er størst, og hvor hastigheden er lavest for andre trafikanter. For eksempel fandt vores gæster meget inspiration i at se det store fodgængerfelt, der er placeret lige uden for Hovedbanegården i Købehavn.

Placeringen tager hensyn til, at mange fodgængere har behov for at krydse gaden netop her, og vejen er indrettet, så det er nemt for den øvrige trafik at tage hensyn til fodgængerne. Det er helt naturlige elementer i det danske vejdesign, men ikke desto mindre er det til stor inspiration for andre lande, der ikke er vant til at medtænke fodgængere, når de laver infrastruktur. 

Danmark ligger på niveau med Japan, når det gælder antallet af dræbte cyklister på et år, men da langt flere cykler på de danske veje, må tallet siges at være relativt lavt for Danmark.

Marianne Foldberg Steffensen
Leder, Vejdirektoratet

Cyklisme kræver sikre forhold
Vores udenlandske gæster var også interesserede i, hvordan man kan fremme cyklismen og samtidig gøre det sikkert at cykle. Danmark fik en ny national cykelstrategi i 2014, og den peger på, at vi skal cykle endnu mere, både på arbejde, til skole og i fritiden.

Politisk er der også tradition for, at der er bred opbakning til investeringer på cykelområdet. Staten har blandt andet medfinansieret en lang række kommunale cykelprojekter gennem forskellige cykelpuljer siden 2009, og vi er vant til at samarbejde om at opretholde en god cykelkultur.

I lande, hvor en cykel ikke er hvermandseje, eller hvor der ikke er en fælles forståelse af en cykelkultur, er der langt flere udfordringer i forhold til at få opbygget en omfattende og sikker infrastruktur for cyklister. 

Vejdirektoratet arbejder målrettet med tiltag, der kan forbedre både fremkommelighed og sikkerhed for cyklister. Separat signalregulering for ligeudkørende og svingende trafik, tilbagetrukket stopstreg for biler, tydeligt markerede cykelfelter i kryds, og cykelstier er nogle af de tiltag, der kan gøre cyklisterne mere synlige og skabe større trafiksikkerhed. Det er tiltag, som vi ofte tager for givet, når vi færdes på de danske veje, men som ikke nødvendigvis findes i andre lande – eller ikke findes i samme omfang som i Danmark. Desuden er det ret unikt, at vi medtænker cykelstier langs med statsveje – for eksempel anlægger Vejdirektoratet en kombineret gang- og cykelsti på den nye Storstrømsbro.

Den fælles danske cykelkultur, det brede politiske samarbejde og de mange forskellige tiltag gør, at vi har en relativ høj trafiksikkerhed for cyklister, også selvom vi er et af de lande i verden, hvor der er allerflest cyklister på vejene, og pladsen derfor godt kan blive trang på visse strækninger.

Bløde trafikanter skal i fokus
Vores løbende analyser af vejnettet og udpegning af problematiske kryds og strækninger sikrer, at vi i Danmark hele tiden har fokus på at forbedre trafiksikkerheden, både på de statslige og de kommunale veje. Det er en af grundende til, at vi ligger i top, når vi sammenligner os med andre på trafiksikkerhedsområdet, og vi vil fortsat gerne være til inspiration for andre lande, der vil forbedre trafiksikkerheden, specielt for cyklister og fodgængere.

Danmark ligger på niveau med Japan, når det gælder antallet af dræbte cyklister på et år, men da langt flere cykler på de danske veje, må tallet siges at være relativt lavt for Danmark. Når det gælder dødsulykker med fodgængere ligger Danmark væsentligt lavere end de to øvrige lande.

Selv om vi har en relativt høj sikkerhed for cyklister og fodgængere i Danmark, så mister cirka 30 fodgængere livet hvert år i trafikken, og et endnu større antal kommer til skade. Det samme gør sig gældende for cyklister. Ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistik er det desværre en del af en længerevarende tendens, og derfor har Vejdirektoratet stor fokus på at forbedre trafiksikkerheden for netop de bløde trafikanter.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00