Debat

Verdensnaturfonden: En nytænkt Kattegatforbindelse kan blive grundlaget for fremtidens natur-positive infrastruktur

Det nuværende forslag til Kattegatforbindelsen ligner til forveksling alle andre store infrastrukturprojekter, som Danmark har udført siden 1930’erne. Tiden er inde til at se tingene i et nyt perspektiv, og vi kan lige så godt begynde her, skriver Bo Øksnebjerg.

Samfundets udfordringer kan måske løses på nye måder, og fremtidens broer kan bygges, så de ikke slider så meget på vores sårbare natur, skriver Bo Øksnebjerg.
Samfundets udfordringer kan måske løses på nye måder, og fremtidens broer kan bygges, så de ikke slider så meget på vores sårbare natur, skriver Bo Øksnebjerg. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Bo Øksnebjerg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Flere partier flirter med tanken om at bygge en fast forbindelse over Kattegat, som vil skabe job, udvikling og en masse andre gode ting for vores samfund.

Lad det være sagt med det samme: En Kattegatforbindelse i dens nuværende format står ikke umiddelbart øverst på WWF Verdensnaturfondens ønskeliste. Et enormt byggeri, der krydser to vigtige fuglebeskyttelsesområder på land og beskyttede rev og sandbanker på havbunden, er ikke svaret på klima- eller biodiversitetskrisen lige nu.

I WWF Verdensnaturfonden arbejder vi imidlertid for en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Der skal derfor være plads til både mennesker og natur. Og vi kommer ikke uden om, at vores samfund konstant udvikler sig, og at der kan blive brug for nye, store infrastrukturprojekter.

Temadebat

Skal Danmark have en fast Kattegatforbindelse?
En togtur fra Aarhus til København på én time og otte minutter eller en biltur mellem de to byer på godt to timer. 

Det kan blive realiteten, hvis Danmarks største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Kattegat, bliver besluttet gennemført efter at have været på tegnebrættet i årevis. 

Men den kortere rejsetid mellem landets to største byer er kun én side af sagen, hvor et hav af interesser er på spil. Fra erhvervslivet til miljøorganisationer, fra berørte kommuner til Christiansborg og fra transportbranchen til lokale modstandsforeninger. Og det er langt fra alle, der ønsker sig en bro over Kattegat. 

I foråret 2022 lander en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen. Altinget Transport benytter lejligheden og spørger, om Kattegatforbindelsen er en god idé, og hvilke konsekvenser den kan få for miljøet, erhvervslivet og de berørte kommuner.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Men naturen er voldsomt presset, og det nuværende forslag ligner til forveksling alle de andre store infrastrukturprojekter, som Danmark har udført siden 1930’erne. Tiden er inde til at se tingene i et nyt perspektiv, og vi kan lige så godt begynde her.

For samfundets udfordringer kan måske løses på nye måder, og fremtidens broer kan bygges, så de ikke slider så meget på vores sårbare natur.

I fremtiden skal vi træde meget lettere på naturen, udlede færre drivhusgasser, mindske forbruget af planetens værdifulde ressourcer og dele mere med hinanden. Vi skal ikke stoppe udviklingen, men vi skal være i balance med naturen.

Førerløse lastbiler og magnettog
Tillad mig at give et tænkt eksempel, der illustrerer filosofien. I stedet for en stor bro, kunne vi så bygge en højhastighedstogbane på en stribe af søjler med magnettog? Det klarer turen fra København til Aarhus på under 30 minutter, bruger 30 procent mindre energi og mindsker presset på naturen ganske betydeligt.

Måske kunne søjlerne endda bruges som anker for produktion af tang, søstjerner eller andre havbaserede, klimavenlige produkter, vi får brug for. Og måske kunne nogle af disse produkter endda bruges som svinefoder i stedet for al den soja, vi importerer. Så giver vi samtidig en håndsrækning til regnskovene, der forsvinder med alarmerende hast i disse år.

Vi kunne også designe søjlerne så de skaber levesteder for Kattegats flora og fauna, så de kan indgå som en del af de nye stenrevshabitater, dansk natur så desperat har brug for. Så får vi mere ud af en bro end bare transportadgang.

Vi skal ikke stoppe udviklingen, men vi skal være i balance med naturen.

Bo Øksnebjerg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden

Den tunge transport vil også udgøre et mindre problem i fremtiden, hvor mange produkter vil blive 3D-printet lokalt. Og resten af varerne transporteres i førerløse lastbiler, der drives af strøm eller bæredygtigt brændstof.

Uden chauffør er der råd til at køre i det mest energibesparende tempo og på de tidspunkter af døgnet, hvor de gør mindst gene. I så fald er der slet ikke brug for en bro.

I det hele taget vil der være færre biler i fremtiden, fordi nye digitale platforme gør det nemmere at deles om dem, der er. Behøver vi så overhovedet at udvide det overordnede vejnet i fremtiden?

Magnettogene, de førerløse lastbiler og mange af de andre løsninger er allerede udviklet. Jeg indrømmer, at der formentlig går en del år, før de bliver en almindelig del af danskernes hverdag. Men der vil også gå årtier, før en ny Kattegatbro kan være klar.

Vi skal give mere tilbage til kloden
Pointen her er ikke selve løsningen. Det vil jeg klogelig overlade til nogle af vores mange dygtige ingeniører at udtænke og regne på.

Pointen er mindsettet: Vi skal ud af vanetænkningen og til at tænke på helt nye måder. Klimaet, verdens ressourcer og biodiversiteten skal regnes med i alle fremtidige investeringer og alt andet, vi foretager os.

Faktisk drømmer vi i WWF Verdensnaturfonden om at tage skridtet endnu videre. Regnskabet skal ikke bare gå i nul, det skal give både naturmæssigt og økonomisk overskud. Vores ambition er, at Danmark bliver verdens første natur-positive nation.

Læs også

Et samfund, der - efter vi i over hundrede år har overudnyttet naturen og vores ressourcer til den yderste grænse – begynder at give mere tilbage, end vi tager. Nye infrastrukturprojekter skal derfor bidrage til fremtidens bæredygtige og cirkulære samfund.

De nye konstruktioner skal bygges, så de tager mest muligt hensyn til naturen og biodiversiteten, uanset om det er en bro over Kattegat, vindmøller eller energiøer. Derefter skal vi betale vores ’natur-gæld’ af ved at reetablere eller styrke værdien af meget mere natur andre steder.

Naturen i balance
Vi skal bruge fremtidens store investeringer som springbræt til at genoprette naturen i stor skala og bringe naturen tilbage til en tilstand, hvor den er i balance.

Vi ved godt, at en natur-positiv infrastruktur – eller nation – er en stor mundfuld. Men vi kommer åbenlyst heller ikke videre fremad, hvis vi bare gentager fortidens infrastrukturløsninger i det uendelige. Der skal tænkes nyt. Vi skal udvikle os.

Gør vi arbejdet rigtigt, viser undersøgelser fra World Economic Forum, at natur-positive indsatser vil generere flere jobs og overskud for samfundet, end hvis vi fortsætter med den gamle.

Der er simpelthen penge i at beskytte naturen i det natur-positive samfund. De penge kan vi jo så investere i fremtidens smarte infrastruktur. For eksempel en naturvenlig forbindelse over Kattegat eller smart infrastruktur, der gør en forbindelse overflødig til glæde for biodiversiteten, danskerne og økonomien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Øksnebjerg

Generalsekretær, WWF
biolog (Københavns Uni. 1997)