Vil vi have de sidste med ind på biblioteket eller lade dem sejle deres egen sø til glæde for eliten?
Vi kommer ikke uden om at bygge flere biblioteksfilialer i de tyndt befolkede områder og sende flere bogbusser ud i vandkanten, hvis folkebibliotekerne også i fremtiden skal være for hele folket, skriver Niels Frid-Nielsen.
Niels Frid-Nielsen
Forfatter, kulturkommentator på Altinget, foredragsholder, journalistDe danske folkebiblioteker står ved en skillevej.
Enten udbygger vi hovedbibliotekerne, så de kan betjene brugerne endnu bedre på alverdens digitale såvel som fysiske platforme og medier.
Eller også koncentrer vi os om at bygge filialer og få bogbusser ud i de små lokalsamfund, hvor mange slet ikke har kendskab til bibliotekernes mangfoldige tilbud.
Tænketanken 'Fremtidens Biblioteker' udsendte for nylig 'Biblioteksbrug i dag og i morgen - en målgruppebaseret kortlægning'.
Rapporten er resultatet af en omfattende undersøgelse af danskernes oplevelser og brug af de danske folkebiblioteker.
Selv om folkebibliotekerne er en slags rygrad i dansk kulturpolitik, og selv om de nyder stor popularitet i befolkningen, afslører rapporten stor ulighed, når det kommer til brug af biblioteker.
Biblioteksbrug i dag og i morgen fortæller nemlig, at selvom mere end halvdelen af danskerne faktisk bruger folkebibliotekerne, så ved hver tredje dansker stadig ikke, hvad der rent faktisk foregår på et bibliotek.
Selvom mere end halvdelen af danskerne faktisk bruger folkebibliotekerne, så ved hver tredje dansker stadig ikke, hvad der rent faktisk foregår på et bibliotek.
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator
Undersøgelsen er den første, større brugerundersøgelse siden 2013. Den tegner et billede af et skævvredet Danmark.
Med egne ord viser den, at "brugersammensætning ikke har ændret sig over de sidste 10 år. Brugerne er primært modne kvinder med uddannelse og fritid til at være kulturelle".
Der er dog sket en fremgang af hyppige biblioteksbrugere i perioden fra 2013 til i dag.
Biblioteksbrug i dag og i morgen konkluderer, at:
- 53 procent af den danske befolkning er brugere af bibliotekerne.
- 39 procent er digitale brugere og 41 procent fysiske brugere.
- Jo kortere afstand, jo større brugerandel.
- 24 procent kender kun i mindre grad til bibliotekets tilbud. Ni procent ved slet ikke, hvad der foregår på biblioteket.
Langt de fleste forbinder fortsat biblioteket med dets traditionelle kernefunktion, nemlig udlån af bøger.
Mange opfatter dog også biblioteket som et sted for læring, et kulturelt og lokalt mødested. Eller med rapportens ord "et inkluderende sted, hvor alle har lige adgang til viden, litteratur og fællesskab".
Under halvdelen af de adspurgte opfatter biblioteket som et sted for borgerservice. Borgerservice er ellers netop den funktion, der kan få mange ikke-brugere til at komme indenfor.
Mens flertallet altså kommer mere og mere på biblioteket, så holder den sidste tredjedel sig lige så konsekvent væk.
Derudover viser analysen, at brugen af bibliotekerne falder i takt med transporttiden, når denne overskrider de 10 minutter.
Heraf følger det ganske naturligt, at:
- Der er flest biblioteksbrugere i storbyerne og i Region Hovedstaden.
- Der er færrest biblioteksbrugere på landet og i Region Syddanmark.
Rapporten anbefaler øget kendskab til bibliotekerne som den "driver", der skal få flere indenfor i bibliotekernes varme, så sandt som at "bibliotekerne stadig har en opgave i at komme bredere ud til borgerne for at øge kendskabet til bibliotekstilbuddene hos den sidste tredjedel, hvor kendskabet er lavt".
Selv om kendskabet til digitale udlån af bøger er tredoblet og kendskabet til bibliotekernes udlån af film er fordoblet i de seneste ti år, så kender hver fjerde dansker fortsat hverken til 'eReolen' eller 'Filmstriben'.
Rapporten foreslår nogle helt enkle og konkrete værktøjer til at nå flere brugere:
- Flere og bedre sidde- og studiepladser til unge under uddannelse.
- Flere studiekredse og læseklubber vil være attraktive for yngre, men travle børneforældre.
- Mulighed for at købe forfriskninger i en cafe vil kunne tiltrække flere erhvervsaktive voksne.
Fællesskab, inklusion og åbenhed opleves af mange i undersøgelsen som positive træk ved de danske folkebiblioteker, der af en bruger får ros for at give "følelsen af, at man altid er velkommen på et bibliotek".
Tilbage står spørgsmålet, om vi vil have de sidste med ind på biblioteket? Hvis ikke, kan vi jo bare lade dem sejle deres egen sø til glæde for den veluddannede elite.
Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator
Biblioteksbrug i dag og i morgen lyder det ligefrem, "at fællesskab, samvær og dialog er en af de afgørende motivationsfaktorer", der kan få folk til at gå på biblioteket.
Tilbage står spørgsmålet, om vi vil have de sidste med ind på biblioteket? Hvis ikke, kan vi jo bare lade dem sejle deres egen sø til glæde for den veluddannede elite.
Hvis vi vil have folkebiblioteker for hele folket, er det værd at overveje, om:
- Mere håndholdte tilbud til unge vil kunne gøre dem til loyale, livslange biblioteksbrugere?
- Større kendskab til bibliotekets udlån af film og musik vil kunne gøre dem til alternativer til kommercielle tjenester som Netflix og Spotify?
- En billardklub eller bogklub på folkebiblioteket vil kunne lokke pensionister hen på det lokale bibliotek?
Vi kommer i hvert fald ikke uden om at bygge flere biblioteksfilialer i de tyndt befolkede områder og sende flere bogbusser ud i vandkanten, hvis folkebibliotekerne også i fremtiden skal være for hele folket.