ITD: Dyrevelfærdsbøder skaber psykisk pres for chauffører

Af Anders Jessen
Chefkonsulent, ITD

Det er ikke mange af os, der går på arbejde, med en overhængende og helt urimelig risiko for at få en kæmpe bøde, mens vi passer vores arbejde.

Men sådan er det desværre for de lastbilchauffører, der transporterer levende dyr. De begynder dagen med – typisk ad små veje - at køre ud til den første landmand for at hente et antal slagtegrise. Det kan for eksmpel være 200 eller 300, inden turen endelig går til slagteriet. 

Ved ankomsten hos landmanden står grisene klar, og inden længe – nok typisk efter en kort sludder med landmanden og nogle af hans ansatte - går læsningen af grisene i gang. 

Så snart lemmen åbnes, løber grisene lynhurtigt om bord på lastbilen. Grise er jo flokdyr, og de løber derfor alle sammen afsted på én gang. 

I løbet af ganske kort tid er de første 30-40 grise på bilen, hvor de gennes ind i de båse på lastbilen, hvor de nu skal opholde sig under transporten. Chaufføren har forinden sørget for strøelse, der er adgang til vand, og han sikrer, at der ikke er flere grise i hver bås end tilladt. Dyrevelfærden under transporten skal være i orden. 

Adskillige dyretransport-chauffører har allerede valgt at sige stop. De ønsker forståeligt nok ikke at arbejde under det enorme psykiske pres.

Anders Jessen
Chefkonsulent, ITD

Chauffører skal se grisene efter
Som chauffør skal du imidlertid huske endnu en vigtig ting: Selv om det er første gang du ser dyrene, skal du kontrollere hver enkelt gris og være helt sikker på, der ikke er nogen, der er for syge til transporten eller har en skade, som gør, at du skal afvise dem på lastbilen. 

Problemet for dig er bare, at det hele går rasende hurtigt. Grisene løber ombord i høj fart. Det er derfor svært – og ofte helt umuligt – at kontrollere hver enkelt gris’ sundhedstilstand. Du har faktisk kun ganske få sekunder til den opgave. 

Men du skal kigge rigtig godt efter. Det er nemlig dig som chauffør, der har ansvaret for, at har bare en enkelt gris et halt ben, et halebid eller brok, så skal du sige fra – og nægte at tage den med om bord. 

Hvis dyrlægen på slagterier konstaterer, at der faktisk var en gris, som havde et brok, står du til at få en kæmpe bøde. Bødeniveauet ligger typisk på 25.000 kroner. Vognmanden derhjemme står også til en kæmpe bøde. Også selvom han slet ikke har haft noget med grisen at gøre. Landmanden slipper heller ikke.  

Det er sådan, hverdagen er for dyretransportørerne. Adskillige dyretransport-chauffører har allerede valgt at sige stop. De ønsker forståeligt nok ikke at arbejde under det enorme psykiske pres. 

Derfor skal reglerne laves om.

Hvad med velfærd for vognmændene?
Hos ITD ved vi at vores medlemmer og deres ansatte udfører et flot arbejde hver eneste dag, og at de vægter dyrevelfærd meget højt.

Der er statistisk belæg for, at danske dyretransportører udfører grisetransporterne efter gældende regler. Dyrevelfærden overholdes i over 99,8 procent af alle tilfælde. Dyr har normalt ingen sygdomme, de er ikke skadede, og de er transportegnede. 

Derfor er det er helt rimeligt at stille spørgsmål til, om den ene oversete gris med brok virkelig skal medføre bøder på flere tusinde kroner. Vi har simpelthen brug for at se på proportionaliteten i sager om transportegnethed og stoppe praksis med urimelige sanktioner over for chauffører og deres vognmænd. 

Erhvervet vil gerne transportere dyr. Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre det ordentligt og efter alle de mange regler inden for dyrevelfærd. 

Men vi vil også behandles fair.