Vognmænd til politikere: Ikke alle er imod tidsbegrænsninger

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

Dermed tvinges chaufførerne ud i enten ulovlige parkeringer eller ulovlig kørsel i jagt på et sted at kunne holde det påkrævede hvil.

Erik Østergaard
Administrerende direktør, DTL-Danske Vognmænd

De borgerlige partier har udskudt beslutningen om tidsbegrænsning på de statslige rastepladser langs motorvejsnettet, og man fornemmer, at en række erhvervsorganisationer forsøger at lægge en spærreild ud mod politikerne for at få dem til at ryste på hånden.

Samtidig har et flertal af medierne yndet at fremstille det, som om en ”samlet transportbranche” er imod tidsbegrænsninger på rastepladserne. Det er ikke tilfældet.

På en rasteplads uden for Kolding
Hvis politikerne vil vanskeliggøre den massive sociale dumping og komme lavtlønschaufførers brug af vores rastepladser til flerdagescamping til livs, så må der restriktioner, tidsbegrænsning og kontrol til.

Jeg var derfor glad, da Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, forud for kommunalvalget præsenterede en række tiltag, herunder tidsbegrænsning på rastepladser, på rastepladsen Hylkedal Øst uden for Kolding.

Situationen på Hylkedal Øst og et utal af andre steder i landet har i årevis været den, at østchauffører fylder rastepladsen – også uden for de tilladte områder – fra fredag til mandag.

De forhindrer danske og for den sags skyld udenlandske chauffører i at finde plads til at afvikle deres lovpligtige korte hvil.

Dermed tvinges chaufførerne ud i enten ulovlige parkeringer eller ulovlig kørsel i jagt på et sted at kunne holde det påkrævede hvil.

11 timers tidsbegrænsning
Den politiske diskussion går på om tidsbegrænsningen skal være 3, 11 eller 24 timer. Efter DTL's mening er 11 timer passende. Det vil imødekomme langt de fleste danske chaufførers behov.

Enkelte rastepladser bør måske kun have tre timer på grund af de givne faciliteters indretning og placering, men det må bero på en konkret vurdering. De 24 timer er en forbedring fra situationen i dag, men vil ikke løse kapacitetsproblemerne langs motorvejene fuldt ud.

Så vores anbefaling til politikerne er klar: 11 timers tidsbegrænsning som hovedreglen.

Piben har fået en anden lyd
Der er ingen grund til at ryste på hånden, politikere. I 2010 mente ITD såmænd det samme som DTL, og rettede dengang fælles henvendelse til myndighederne med en efterlysning af tidsbegrænsninger.

I dag har piben tilsyneladende fået en anden lyd. Og det er der formentlig kun én grund til: At forretningsmodellen har ændret sig i dele af medlemskredsen.

I dag er der nemlig en række toneangivende medlemmer hos førnævnte erhvervsorganisationer, som i vidt omfang benytter sig af østchauffører i mere eller mindre systematiseret transport, herunder cabotagekørsel mellem Sverige, Danmark og Tyskland.

Dermed er der opstået et behov for, at de mange østchauffører, langt hjemmefra, kan holde de lange hvil i lastbilen.

Men i stedet for at de pågældende virksomheder skifter chauffører og sender de trætte hjem til familien eller selv bekoster overnatningsfaciliteter med køkken, toilet og bad, sender de regningen til politikerne og samfundet ved at lade deres chauffører bo på rastepladserne. Også selvom en nylig dom fra EU-domstolen forbyder chaufførerne at holde det normale, lange ugehvil i førerhuset.

Unødvendige samfundsudgifter
Så, politikere: Der er ingen undskyldning. Den ovenfor skitserede forretningsmodel påfører samfundet udgifter, som burde være afholdt af transportvirksomhederne, der benytter sig af østchauffører.

De undergraver samtidig det danske vognmandserhverv gennem social dumping – det koster danske virksomheder og arbejdspladser og dermed skatteindtægter.

Og det undergraver livsgrundlaget for eksempelvis indehaveren af rastepladser som Hylkedal Øst, fordi østchaufførerne ikke lægger en krone i hans forretning, men forhindrer andre kunder i at komme til.

3F har sendt signaler om, at tidsbegrænsningen vil betyde, at den sociale dumping – som vi og 3F er enige om problemerne i – betyder, at østchaufførerne bare skubbes andre steder hen og bliver mindre synlige. Altså en ude-af-øje-ude-af-sind-problematik.

Ud langs ligusterhækkene
Jeg tror ikke, det vil være tilfældet – faktisk tværtimod.

For det første er det ikke kun rastepladserne, der i dag er oversvømmet af langtidsparkerende østchauffører. Det er havneområder og industriområder såmænd også. Og skulle østchaufførerne blive presset ud langs ligusterhækkene, har jeg tillid til, at borgerne nok skal holde politiet i ørerne. Jeg deler derfor ikke 3F's bekymring.

Der er ingen snuptagsløsninger, hvis vi vil social dumping på landevejene til livs. Men med tidsbegrænsning på rastepladserne giver vi chaufførerne bedre muligheder for at afvikle deres lovpligtige hvil. Samtidig vanskeliggør vi de forretningsmodeller, der i dag lukrerer på at lade østchauffører opholde sig i uge- og månedsvis langt fra deres hjem med mere eller mindre systematisk cabotage- og tredjelandskørsel i regionen til skade for det danske og nordiske arbejdsmarked.

De rette rammebetingelser
Der er ingen vej udenom: De, der skal holde længere hvil, må søge væk fra motorvejen – og i øvrigt ud af lastbilen, hvis hvilet er på over 45 timer.

Jeg har talt med flere interessenter, som hellere end gerne vil stille parkerings- og overnatningsfaciliteter til rådighed – mod betaling, naturligvis.

En forudsætning for, at det skal kunne lykkes, vil være de rette rammebetingelser for en sådan forretningsmodel, herunder tidsbegrænsning på de i dag gratis, statslige rastepladser. Vi kan ikke stå stille og lade som ingenting. Vi må bevæge os fremad.