Dødsfald: Fhv. museumsdirektør Hans Jeppesen (74)
Fhv. museumsdirektør Hans Jeppesen, Fur, er død, 74 år gammel.
Redaktionen
Som nyuddannet cand.mag. 1973 kom Hans Jeppesen til Limfjordsmuseet i Løgstør, og i 1981 blev han direktør for Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg.
Hans Jeppesen var formand for Skibsbevaringsfonden 1986-2008. Han var i redaktionen for og medforfatter af "Dansk Søfartshistorie" i syv bind. 1995-2007 var han medredaktør af tidsskriftet Danske Museer.