Om  
Linus Eriksson

Øresundsbroen får ny direktør

Linus Erikson skal fra 1. november stå i spidsen for Øresundsbroen som ny administrerende direktør. 

Natasha Jahanshahi

Øresundsbro Konsortiets bestyrelse har udpeget Linus Eriksson til ny administrerende direktør.

Det skriver Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse. 

"Han har gedigen operativ erfaring og bredt kendskab til Øresundsregionen. Det er betydningsfuldt, når Øresundsbron nu går ind i et nyt årti med en målsætning om at øge trafikken og bidrage til yderligere regional integration".

Det siger Bo Lundgren og Peter Frederiksen, hhv. formand og næstformand for Øresundsbro Konsortiet i pressemeddelelsen. 

Linus Eriksson tiltræder som administrerende direktør 1. november og kommer fra en stilling som trafikdirektør hos Skånetrafiken.

"Jeg er overbevist om, at broen har meget mere at byde på på både den danske og svenske side. Gennem bæredygtig transport og enkle passager skaber broen vækst i Øresundsregionen – men også i landene som helhed," siger han i pressemeddelelsen.

Linus Eriksson afløser Caroline Ullman-Hammer, der i december annoncerede sin afgang efter 13 år på posten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Linus Eriksson

Administrerende direktør, Øresundsbron
MBA (Lunds Universitet)

0:000:00