DF stemmer for sparekrav på velfærd

AFTALE: Med aftalen om næste års finanslov accepterer Dansk Folkeparti at beskære kommunernes velfærdsbevilling med et milliardbeløb de kommende år.

Aftalen om næste års finanslov løfter kommunernes bevilling til velfærd med et større trecifret millionbeløb. Men regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at tage tre milliarder fra kommunerne de kommende fire år.<br>
Aftalen om næste års finanslov løfter kommunernes bevilling til velfærd med et større trecifret millionbeløb. Men regeringen og Dansk Folkeparti er samtidig enige om at tage tre milliarder fra kommunerne de kommende fire år.
Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Kim Rosenkilde

Med finanslovsaftalen siger Dansk Folkeparti ja til at trække milliarder af kroner ud af den kommunale velfærd.

Aftalen indebærer nemlig også, at Dansk Folkeparti stemmer for regeringens såkaldte udgiftslofter. For kommunernes vedkommende betyder det, at de har udsigt til, at bevillingerne til eksempelvis folkeskole, ældrepleje og daginstitutioner år efter år vil blive beskåret med en halv milliard kroner.

"Det kan vi kun anerkende. Men det er de rammer, vi arbejder inden for," siger René Christensen til Altinget.

I perioden 2019 til og med 2022 står udgiftslofterne samlet set til at trække tre milliarder kroner ud af kommunernes driftsøkonomi.

Det er ifølge regeringen meningen, at kommunerne skal kunne effektivisere driften, så der i sidste ende ikke bliver mindre velfærd i kommunerne. Men sådan ser flere borgmestre det ikke.

"Langt hen ad vejen opfatter vi det som besparelser. Vi har jo arbejdet med effektiviseringer i årevis, og så mange lavthængende frugter har vi altså ikke længere," siger Henrik Frandsen (V), borgmester i Tønder Kommune.

Minister: Forenkling følger med
Effektiviseringer og afbureaukratisering er helt overordnet fint, men når det omsættes til praksis, er virkeligheden ofte blot en anden, mener Frederikshavns borgmester.

"Det er penge, som vores udvalg skal finde. Og når det kommer til stykket – og det står jeg ved over for vores ansatte og borgere – så er det jo besparelser. Det er sådan, de oplever det," siger Birgit S. Hansen (S), der også er medlem af KL's bestyrelse.

Finansminister Kristian Jensen (V) mener ikke, at de reducerede udgiftslofter vil betyde besparelser i kommunerne.

"Man skal huske, at det, vi tager ud af kommunerne, er noget, man leverer tilbage i form af administrationslettelser og forenklinger," siger Kristian Jensen til Altinget.

Læs hele artiklen på Altinget: kommunal.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgit S. Hansen

Borgmester (S), Frederikshavn Kommune, formand, KL's Klima- og Miljøudvalg, næstformand, Business Region North Denmark
sygeplejerske (Århus Kommunehospitals Sygeplejeskole 1992)

Henrik Frandsen

MF og gruppeformand (M), kommunalbestyrelsesmedlem (Tønderlisten), Tønder Kommune
landbruger (1985)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00