Boligfonden Kuben: ”Vi skal usikkerheden på erhvervsuddannelserne til livs”

DEBAT: Der er brug for flere med håndværksmæssige uddannelser. Men der er for få praktikpladser, og flere virksomheder tilbyder ikke den fulde praktik. Usikkerhederne skal fjernes, skriver Sidse Buch og Henrik Mielke fra Boligfonden Kuben.

Af Sidse Buch og Henrik Mielke
Henholdsvis politisk konsulent i BAT, næstformand i Boligfonden Kuben og direktør i Enemærke & Petersen, bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben 

4. – 6. april løber Skills af stablen i Næstved. Flere hundrede lærlinge mødes for at dyste om, hvem der er bedst til deres fag.

Der bliver klippet hår, bundet buketter, bagt klejner, muret, sat fliser op og skåret træ.

Der bliver gået til den, og som gæst er det sjovt at se, hvor kreative erhvervsfagene er. Her er muligheden for at prøve mange forskellige sider af sig selv af og få færdigheder for livet.

Erhvervsuddannelser er en mærkesag
Skills er et godt billede på, hvor sjovt og udfordrende det er at tage en erhvervsuddannelse.

Derfor er vi i Boligfonden Kuben stolte sponsorer af Skills. For vi har brug for, at mange flere tager en erhvervsuddannelse, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund. Der skal SOSU-assistenter, murere, tømrere og rørlæggere til.

I Boligfonden Kuben arbejder vi for at fremme godt håndværk, nytænkning og bæredygtighed inden for byggeriet.

Det er en mærkesag for os at få flere ind på de byggefaglige erhvervsuddannelser, så vi også i fremtiden har kompetente og dygtige håndværkere til at bygge og renovere vores boliger. For dygtige håndværkere er forudsætningen for et bedre byggeri.

Det kræver godt håndværk at skabe perfektion og innovation. Ja, faktisk er innovation og produktion tæt forbundne. Når du kan dit håndværk til fingerspidserne, kan du lettere tænke kreativt og finde nye løsninger.

Det er skills, som er svære at erstatte med robotter og ny teknologi. Godt håndværk bygger på gode faglige kvalifikationer, viden og kompetencer.

I dag har byggeriet så svært ved at finde kandidater, at man er gået fra best in class til bare in class. Masser af stillinger forbliver ubesatte, fordi der ikke er kvalificerede kandidater.

Således viser Dansk Byggeris barometer, at det danske byggeri er faretruende nær en overophedning. Der er brug for flere hænder til at bygge broer, støbe fundament og sætte vægge op.

Kurven er knækket
Hvordan er det kommet hertil? Hvordan kan det være, at vi i værste fald mangler 70.000 faglærte i 2025?

Der er selvfølgelig mange faktorer, men vi kan vist alle være enige om, at erhvervsuddannelserne og det faglærte arbejde har været talt ned i mange år. Det har været finere at tage en gymnasial uddannelse end at tage en tømreruddannelse.

Men erhvervsuddannelserne har meget at byde ind med. Det er begyndelsen på en alsidig karriere, hvor du kan stå med dit eget firma i 20’erne, hvor du kan dyrke dit fag og bygge oven på din uddannelse med nye specialer.

Det er der heldigvis også flere unge, der har fået øjnene op for. Således kunne Undervisningsministeriet i sidste uge offentliggøre, at kurven er knækket. Flere unge er begyndt at søge ind på en erhvervsuddannelse.

I alt har 20,1 procent af den nye årgang valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 0,7 procent i forhold til sidste år. Det er virkelig godt nyt.

Nu skal vi forsætte den gode udvikling, så vi kan komme op på regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang vil søge erhvervsuddannelse. Ja, hvorfor ikke stile højere og gå efter 30 procent? Det er der helt sikkert brug for.

For få praktikpladser
Hvis vi skal derop, skal vi begynde at tale de håndværksmæssige fag op og gøre de unge opmærksomme på de mange fordele, der er ved at vælge et praktisk fag. Vi skal også bearbejde forældrene, der synes, det er bedst, at deres børn vælger en gymnasial uddannelse, selvom evnerne ligger andetsteds.

Her er det påfaldende at se, at der er markante flere nordjyske unge end unge fra Nordsjælland, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er næppe, fordi de unge i Nordjylland har hænderne bedre skruet på end dem i Nordsjælland. Her spiller forældrene nok en rolle for det valg, deres børn træffer.

Vi skal også have virksomhederne til at tage et større ansvar. Der er alt for få praktikpladser til de unge, som vælger at gå håndværksvejen.

Ligesom mange virksomheder kun tilbyder korte praktikforløb, så de unge må sammensætte deres uddannelse med praktik i flere forskellige firmaer. Det giver usikkerhed omkring uddannelsen, som vi skal til livs.

Sidst, men ikke mindst, så skal erhvervsskolerne også op i gear. Gymnasierne er kendt for at være kulturbærere i lokalsamfundet med fester, teaterforestillinger, kor og andre aktiviteter i fritiden, der trækker de unge til.

Erhvervsskolerne skal blive bedre til at brande sig på de ting, der foregår uden for skoletiden. På den måde bliver de alternativer til gymnasierne hele vejen rundt.

Så kom ind i kampen om de unges gunst!

Forrige artikel DF: Vi taber de unge i provinsen, hvis uddannelser ikke decentraliseres DF: Vi taber de unge i provinsen, hvis uddannelser ikke decentraliseres Næste artikel Dansk Magisterforening: Investering i uddannelse er bedre end udflytning Dansk Magisterforening: Investering i uddannelse er bedre end udflytning