Giv skolerne friheden tilbage

Af Anders Dybdal & Jens Jonatan Steen
Hhv. uddannelsesleder og direktør for tænketanken Cevea

De danske privatskoler stortrives. De seneste 10 år har virkelig været "privatskolens gyldne periode" med massiv elevfremgang og gode faglige resultater. Fra 2000 til 2007 steg antallet af elever med 22 procent, og privatskolerne indtager hele 15 af 20 pladser på grundskolernes karakter-hitliste.

Billedet er ganske anderledes for den fælles folkeskole, der er overordnet set er præget af stram detailstyring fra Folketinget, dårlig økonomi, mangel på færdiguddannede lærere og ikke mindst mindre imponerende faglige resultater. Det kan ikke undre nogen, at mange forældre vælger det private frem for den fælles skole.

Skolerne har friheden til forskel
Den væsentligste faktor i privatskolernes succes er deres udstrakte frihed, hvad angår disponering over egen økonomi, tilrettelæggelse af undervisning og muligheden for at indgå relationer til det omgivne samfund. Privatskolerne og folkeskolen har - groft sagt - friheden til forskel.

Som Cevea ser det kan det danske grundskolesystem gå én af to veje. Den første mulighed er, at vi stiller flere krav til privatskolerne om socialt ansvar og undervisningsindhold som modsvar til den massive statsstøtte. Den anden mulighed er at sætte privatskolerne fri fra den statslige indblanding, og samtidig fjerne den finansielle subsidiering.

Anders Dybdal og Jens Jonatan Steen
Hhv. uddannelsesleder og direktør for tænketanken Cevea

I Danmark har vi en lang tradition for, at staten giver understøttelse til privatskoler. Statsstøtten fastlægges ud fra folkeskolens driftsudgifter. De beløb sig til ca. 41.000 kroner pr. elev i 2007, hvilket svarer til et årligt tilskud på 3,6 milliarder kroner.

Staten dækker gennemsnitligt 78 procent af den normale udgift, som folkeskolen forholder per elev. Men selv om skatteborgerne finansierer størstedelen af gildet, har det offentlige ikke afgørende indflydelse på væsentlige elementer som elevsammensætning og den pædagogiske linje.

Pladserne på de mest attraktive privatskoler fordeles gennem uigennemskuelige ventelister, skoleledelsen kan smide krævende elever ud, og privatskolerne kan i princippet føre tilsyn med hinanden. Der er med andre ord ingen sammenhæng mellem privatskolernes statsunderstøttelse og deres frihedsgrad.

Slip privatskolen fri
Som Cevea ser det kan det danske grundskolesystem gå én af to veje. Den første mulighed er, at vi stiller flere krav til privatskolerne om socialt ansvar og undervisningsindhold som modsvar til den massive statsstøtte. En noget-for-noget politik. Den anden mulighed er at sætte privatskolerne fri fra den statslige indblanding, og samtidig fjerne den finansielle subsidiering. Den sidste løsning rummer flere spændende perspektiver. For det første vil det frigive et milliardbeløb, der kan investeres i at udvikle og nytænke den eksisterende folkeskole.

Hvis vi vælger at kappe båndene til privatskolerne, skal vi ikke bare smide de mange vigtige erfaringer og gode ideer skylde ud med badevandet. Det er oplagt mulighed at lade sig inspirere af den ledelsesstil og pædagogiske linje, som har været succesfuld på mange privatskoler. Det handler udvidede eksperimenter med helhedsskoler, magnetskoler og offentlige "lille-skole-udbud".

Alle interessenter fra kommune, skolebestyrelsen, lærergruppen og forældrene skal i fællesskab have lov til at definere og fastsætte den enkelte skoles samlede opbygning og udbud. Det er tanken, at nærmiljøet i langt højere grad skal have indflydelse og frihed til at bestemme over deres lokale skole.