Debat

Pjæk skal stoppes for at nå 95 procent-målet

DEBAT: Hvis eleverne skal have gavn af verdens bedste folkeskole, skal de også være til stede. Derfor har Odense blæst til kamp mod pjæk, skriver Jane Jegind (V), skolerådmand i Odense Kommune.
Jane Jegind er Skolerådmand i Odense Kommune.
Jane Jegind er Skolerådmand i Odense Kommune.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er ingen tvivl om, at en nedbringelse af det ulovlige fravær er første skridt til at sikre, at flere elever får et større udbytte af verdens bedste folkeskole.

Jane Jegind (V)
Skolerådmand i Odense Kommune

Af Jane Jegind (V)
Skolerådmand i Odense Kommune 

Målet er ambitiøst og værd at sætte alle kræfter ind på: 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er en af de største socialpolitiske satsninger i nyere tid.

Vi skal vise vores børn og unge, at vi vil dem, og at det betyder noget, at de deltager. Vi skal insistere på høj faglighed og høj omsorg. Vi starter tidligt i dagtilbud med ambitiøse lærerplaner og adgang til særlig støtte f.eks. sprogstimulering.

Det fortsætter igennem folkeskolen med særlige tiltag fra læsestrategi til særlige intensive programmer og over i ungdomsuddannelserne med bl.a. psykologordning. Overalt sættes der ind med differentierede tilbud, målrettet den enkelte elevs behov for understøttelse til at komme videre.

Kampen mod pjæk
Vi har verdens bedste folkeskoler. Forudsætningen for at vores børn og unge får udbytte ud af dem, er dog at de er tilstede. Derfor er der i Odense blæst til kamp mod pjæk. Nedbringelse af det ulovlige fravær er et mål i alle skolers resultatkontrakter.

Men hvorfor er det så vigtigt? Ulovligt fravær er et tegn fra eleven om, at der er noget galt. Hvad enten det er hjemme, i skolen, i fritiden eller hos den enkelte, så er det afgørende, at vi får samlet op og handlet. Ingen må blive overset og være overladt til at tumle med problemerne selv. Det er afgørende, at forældre og skole arbejder tæt sammen for at hjælpe den enkelte elev med udgangspunkt i forældrenes ansvar.

Alle er jo enige om at ulovligt fravær er skidt. Men udfordringen er at sikre fokus på denne opgave i en hverdag, hvor antallet af udfordringer og opgaver skolerne skal forholde sig til ikke er små.

Mål centralt, løsninger decentralt
Fokus på at nedbringe fraværet er centralt. Metoderne, der anvendes, skal tage afsæt i og være tilpasset behovene på de enkelte skoler. Derfor er det også her vigtigt, at politikerne styrer på målet og output i folkeskolen og ikke på processen og måden. Til gengæld skal vi som politikere insistere på, at skolerne skal lade sig inspirere af hinandens løsninger.

Der er i Odense mange differentierede skoler med forskellige elever, og jeg er af den overbevisning, at "hvordan vi danner og uddanner" bedst, håndteres lokalt, mens politikerne i høj grad skal være mål- og rammesættende.

Der er ingen tvivl om, at en nedbringelse af det ulovlige fravær er første skridt til at sikre, at flere elever får et større udbytte af verdens bedste folkeskole.

Det er også en forudsætning for, at vi når målsætningen om, at flere skal have en ungdomsuddannelse og dermed stå bedre rustet til at klare fremtidens udfordringer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Jegind

Chef for Erhverv, Kultur og Turisme, Langeland Kommune
cand.negot. (Syddansk Uni. 2000)

0:000:00