Gymnasie
Efter at være blevet selvejende institutioner har gymnasierne proppet flere elever i klasserne, siger rektorerne. (Foto: colourbox.com)

Gymnasierne vrider sig i ny struktur

23. september 2009 kl. 15:25
GYMNASIER: Som selvejende har gymnasierne fået fod under eget bord med ret til at tjene penge. Men konsekvensen er en højere klassekvotient og en presset pengetank, siger rektorerne.
| Flere

Bertel Haarder sagde, at det selvejende ikke var et spareprojekt, men det mener vi så, at det er blevet alligevel.
Peter Kuhlman
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening
Flere elever i klasserne, færre valghold og en langt mere presset økonomi.

Sådan ser virkeligheden ud for mange af landets gymnasier, efter at de i 2007 gik fra at høre under de daværende amter til at være selvejende institutioner.

Efter knap tre år med den nye struktur mener 55 procent af gymnasierektorerne - ifølge en undersøgelse foretaget af Altinget.dk - at skolerne er blevet mere presset økonomisk som selvejende, men omvendt er der næsten lige så mange - 45 procent - der mener, at skolernes nye organisatoriske klæder er en klar fordel. For som tilhængerne siger i undersøgelsen, så er det befriende at kunne drive gymnasiet som et firma med ret til at tjene penge uden snærende bånd fra stat eller amt.

Fakta om undersøgelsen:

Altinget.dk har spurgt landets 130 gymnasier om deres erfaringer med at være selvejende institutioner. Rektorerne er blandt andet blevet spurgt:

- Er gymnasierne blevet mere økonomisk presset efter at være blevet selvejende?

55 procent svarer ja
45 procent svarer nej

57 rektorer har svaret i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 44 procent.

Det blev alligevel et spareprojekt
Den store forskel blandt gymnasierne skyldes ifølge formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlman, at den ene halvdel af gymnasierne har skullet aflevere, mens den anden har modtaget midler som følge af overgangen til selveje. Men uanset om rektorerne svarer, at økonomien er blevet mere presset eller ej lige nu, så er de fleste skeptiske på længere sigt.

"Fra 2011 er alle skoler på det rene taxameter, når overgangsordningen er forbi, og da fire skoler havde underskud i 2007, 13 i 2008, så ender det jo galt, hvis udviklingen fortsætter. Bertel Haarder sagde, at det selvejende ikke var et spareprojekt, men det mener vi så, at det er blevet alligevel," siger Peter Kuhlman.

Modsat universiteterne kan gymnasierne ikke ændre på timetallet, hvis der skæres i taxameteret fra staten. Og derfor peger mange på klassekvotienten som et glimrende instrument til at justere på økonomien. Jo flere i klassen, jo flere penge i kassen. Og flere svarer, at økonomien i dag sådan set er god nok, men det skyldes kun, at klassekvotienten er sat i vejret.

"Vi har fået et økonomisk råderum og en økonomi, der var mindst lige så god som under amterne, men det skyldes alene, at vi har øget klassekvotienten," siger Poul Erik Madsen, rektor på Fredericia Gymnasium.

Og det går jo i sidste ende ud over kvaliteten af undervisningen, understreger Peter Kuhlman.

Citater fra undersøgelsen:

Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium:
"Vi har fået højere klassekvotient og færre valgfag. Til gengæld har vi fået større dispositionsfrihed, f.eks. mht. ansættelser og prioritering af økonomiske midler."

Jens Nielsen, Støvring Gymnasium:
"Vi kan handle og lægge planer fremadrettet uden at være afhængige af politisk vilje. Vi har fået flere frihedsgrader."

Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium og HF:
"Udviklingen er gået mod mere målrettet og systematisk. Og en bestyrelse er vidunderlig i forhold til at være underlagt et amt."

Aksel Goth, Odsherred Gymnasium:
"På sigt er jeg bekymret, efterhånden som støtten frafalder."

Mette Mortensen, Herlev Gymnasium og HF:
"Under amterne var rektorgruppen i et tæt samarbejde med amtets kulturelle forvaltning om eksempelvis besparelser og innovation. Efter selvejet under staten er der intet samarbejde lokalt med en myndighed. Nu er der ministerielle ordrer."

Finn Rasmussen, Bjerringbro Gymnasium:
"Vi er gået fra regional styring til tilsyneladende frihed til at beslutte selv. Dette dækker imidlertid over en meget stærk central styring."

Jyderne mest glade
Overgangsordningen har tilsyneladende været mest indbringende for især de jyske gymnasier, for det er i hvert fald her, at der er mest glæde at spore over rollen som selvejende.

"Overskuddet går ikke tilbage til amterne, så vi har mulighed for at opbygge egenkapital. Vi har hele tiden bevidstheden om, at vi er en virksomhed med retten til at gå fallit, men også til at tjene penge," siger rektor Tonny Hansen, Ringkjøbing Gymnasium.

Men selv om gymnasierne økonomisk føler sig godt til rette som selvejende institution, er der andre kritikpunkter på selvejereformen. Jakob Thulesen Dahl, rektor på Skanderborg Gymnasium, mener, at den statslige kontrol er blevet betydeligt mere nidkær end amtets.

"Det er ofte meget tydeligt, at de kontrolfunktioner, undersøgelser eller initiativer, der sættes i gang, ikke har fingeren på skolernes virkelige puls. Der er ganske enkelt meget langt fra embedsmænd og politikeres syn og viden om gymnasiernes virkelighed og så til den virkelige virkelighed," siger Jakob Thulesen Dahl.

Kontrol og atter kontrol fra ministeriet
Han bliver bakket op af Steen Hoffmann, rektor på Sct. Knuds Gymnasium i Odense.

"Kontrol, kontrol, revision, revision og mere af samme skuffe i en voldsom og uhyrlig vækst. Evigt forsinket styring fra Undervisningsministeriet og detailspørgeskemaer i voldsomt omfang," siger han.

Derfor efterlyser rektorerne også noget mere albueplads fra Undervisningsministeriet og politikerne.

"Der er ikke noget i vejen med at være selvejende, men vi undrer os over den megen kontrol og den manglende tillid til, at bestyrelserne kan udfylde målet i loven. Bertel Haarder har snakket meget om det selvejende, men han har ikke vist samme grad af tillid," siger Peter Kuhlman.

Fra venner til konkurrenter
En anden sideeffekt af gymnasierne som selvejende er, at tidligere gode samarbejder om den faglige udvikling er afløst af benhård konkurrence om de unge, fordi en elev mere betyder kroner i kasse.

I undersøgelsen foretaget af Altinget.dk svarer knap en tredjedel af gymnasierne, at de har oplevet en stigning i markedsføringsbudgettet. Endnu er det stadig i de små størrelser, men tendensen er klar, siger Birgitte Verdersø, rektor på Alssundsgymnasiet i Sønderborg.

"Det er tydeligt, at vores "søster-skoler", som tidligere havde samme amtslige forvaltning, nu er konkurrenter. Det betyder, at der skrues op for markedsføringsbudgetterne, og gymnasierne har aldrig udleveret så mange kuglepenne med logo før," siger hun.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK