Debat

Bevar flexicuritymodel og konkurrenceevne

DEBAT: Nedskæringer på dagpengeområdet og på efteruddannelsesindsatsen ødelægger den danske flexicuritymodel, mener Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Foto: Martin Foldgast
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Via voksenuddannelse har vi gennem tiderne sørget for, at arbejdsstyrkens kvalifikationer passer til de krav, arbejdsmarkedet efterspørger og har brug for. De danske efteruddannelser har været tilgængelige, fleksible og relevante. Og der har været en fælles forståelse mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og politikere for, at man kan sikre et fleksibelt arbejdsmarked ved at kombinere korte opsigelsesvarsler med et godt dagpengesystem og offentligt finansierede efteruddannelser for både beskæftigede og ledige. Den kombination har været unik, og resten af Europa taler med ydmyghed i stemmen om "den danske flexicuritymodel".

For os virker det helt naturligt, at gode grunduddannelser suppleret med relevant efteruddannelse er vejen til at sikre, at de rette kvalifikationer hele tiden er til stede. Det virker også helt naturligt, at perioder med ledighed bruges til at opdatere og supplere kvalifikationerne - ikke mindst hos dem, der har færrest. Men mens resten af Europa misunder os vores unikke model, så er vi selv i gang med at ødelægge den. Det er da tåbeligt.

Beskåret flexicuritymodel
Det seneste halve år har vi set hårde angreb både på dagpengeområdet og på efteruddannelsesindsatsen. Dagpengeperioden er blevet halveret, og retten til genoptjening af dagpenge er blevet stærkt beskåret. Den periode, hvor man kan få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), er blevet halveret, og satsen er sat ned til 80 procent af dagpengene. Hertil kommer, at rammen til arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) bliver beskåret med 33 procent til næste år.

De politikere, der laver finansloven og styrer beskæftigelsesindsatsen, ser tilsyneladende efteruddannelse som udgifter og ikke som investeringer i en vækststrategi.

Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet

Det er to af flexicuritymodellens tre ben, der er blevet voldsomt beskåret. Alle ved, hvad der sker med en trebenet skammel, hvis man halverer længden på de to ben...

Når uddannelse af ledige så også er blevet grundigt rundbarberet de seneste ti år, så sidder man tilbage og tænker: Hvor er de ansvarlige politikere, der vil den danske konkurrenceevne det godt, egentlig henne?

For ti år siden blev 38 procent af aktiveringen brugt til uddannelse. Sidste år var det kun seks procent. Det er både uforståeligt og tåbeligt. Især når vi ved, at

  • antallet af job til ufaglærte falder stærkt,
  • vi vil mangle faglærte om få år,
  • jobsikkerheden er større for folk med uddannelse end for folk uden,
  • livsindkomsten for folk med uddannelse er højere end for folk uden,
  • folk med uddannelse bidrager mere til samfundsøkonomien end folk uden.

Er der overhovedet argumenter for ikke at insistere på at højne uddannelsesniveauet hos de kortuddannede???

Når vi så oven i købet er i en krise, hvor ledigheden er steget voldsomt, og flere er blevet langtidsledige, så bliver forundringen kun endnu større.

Efteruddannelse er vigtig
Hvorfor må ledige ikke bruge deres ledighedsperiode til at tilegne sig de kvalifikationer, fremtidens samfund og erhvervsliv efterspørger i stedet for at deltage i mere eller mindre lødige aktiveringsprojekter?

Hvorfor skal ledige spilde arbejdsgiveres tid med useriøse ansøgninger, fordi de i et væk skal dokumentere, at de står til rådighed, i stedet for at tilegne sig de kvalifikationer, som de samme arbejdsgivere efterspørger?

Stop nu den nidkærhed over for de ledige. Det er jo ikke rigtigt, at de ledige ikke ønsker at arbejde. Når der kommer job, der bare nogenlunde matcher deres kvalifikationer, går så godt som alle ledige i gang med krum hals. Så indtil jobbene kommer, så brug dog ventetiden fornuftigt - nemlig til at gøre de ledige dygtigere.

De politikere, der laver finansloven og styrer beskæftigelsesindsatsen, ser tilsyneladende efteruddannelse som udgifter og ikke som investeringer i en vækststrategi.

I alle andre sammenhænge kræver politikerne, at strukturelle barrierer for fornuftige løsninger fjernes. Her er der rigtig god grund til at gå i gang med en saneringsproces, så vi for alvor kan (efter)uddanne de kortuddannede ledige - både for deres egen og for samfundets skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hanne Pontoppidan

Formand, Uddannelsesforbundet
lærer (Gedved Seminarium 1981), MPA (CBS 2008)

0:000:00