Debat

Til forsvar for taxametersystemet!

DEBAT: At taxameterstyring er lig med "at sænke overliggeren" er det samme som, at høje krav i fødevareindustrien tvinger dem til at snyde, og uddannelsesinstitutionerne begår civil ulydighed, hvis de ikke udvikler og forbedrer uddannelserne, som taxametrene er betaling for, skriver Peter Amstrup.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne

"Man soll sich nicht verblüffen lassen" siger et gammelt studenter-bonmot. Og det skal man næppe heller.

Taxametersystemet har gennem tiderne fået nogle hårde knubs. Og jeg vil da heller ikke risikere liv og levned i stædig argumentation for, at der ikke kan opfindes bedre systemer. Men det er nu engang det, vi har, og det fungerer sådan set fint og efter hensigten.

Man burde vel ikke lade sig overraske over de stædige angreb, der med jævne mellemrum sættes ind mod taxametersystemet. Alligevel må det give anledning til en smule overraskelse, når Katrine Winkel Holm i Jyllands-Posten lørdag den 5. juni anfører et frontalangreb på taxametersystemet. Særligt færdiggørelsestaxametret er i Winkel Holms sigtekorn, idet det angiveligt er et "korrumperende system", et system, der "fører uddannelsessystemet i én retning: mod lavere niveau".

Argumentet er angiveligt, at i og med at uddannelsesinstitutionerne bl.a. får deres løn for at gøre studerende færdige - i modsætning til bare at have dem gående - tvinges lærerne til at sænke niveauet og lade ukvalificerede studerende bestå eksaminer, blot for at få færdiggørelsestaxameteret. En katastrofe, der bør afskaffes, mener Winkel Holm. Argumentet følger op på en debat i JP om samme emne, hvor gymnasielærernes formand ligeledes udtrykker, at færdiggørelsestaxametre lægger et unødigt pres på gymnasielærerne, der tvinger dem og ledelserne til at skele mere til skolens økonomi end til de nationalt opstillede faglige krav for uddannelsen.

Taxameter skal give udvikling

Dette kræver da en uddybende forklaring, skulle jeg mene.
Et bredt flertal i Folketinget har i mange år været enigt om, at vi skal bringe flere unge gennem uddannelserne, vi skal uddannes til et stadigt højere niveau på grund af den globale konkurrence og vi skal have de unge igennem uddannelserne hurtigst muligt af hensyn til den nationale økonomi.

Alt sammen ganske forståeligt - særligt i en situation, hvor landet fattes penge i uhørt grad. Færdiggørelsestaxametret, som her sættes under kritik, er en mindre del af de penge, uddannelsesinstitutionerne modtager fra staten, og har til hensigt at skærpe institutionernes opmærksomhed mod de ovennævnte politisk fastsatte mål. Hensigten er naturligvis, at uddannelsesinstitutionerne skal sætte et udviklingsarbejde i gang for at sikre disse mål.

Institutioner laver civil ulydighed
Men det sker åbenbart ikke. I stedet for at sikre den fornødne pædagogiske udvikling, sænker man blot på kravene, sænker overliggeren og lader de unge slippe igennem. Det er ganske vanskeligt at forstå, hvorledes dette skulle medvirke til at forbedre den danske konkurrencekraft.
Og argumentet svarer vel til, at en kasseberøver argumenterer for sin forbrydelse med, at terminen pressede ham til det. Mener man så også, at forhøjede krav i fx fødevareindustrien naturligt tvinger samme industri til at snyde med deklarationer.

Det kan vel ikke forholde sig sådan i dagens Danmark, at en væsentlig del af ungdomsuddannelserne med denne argumentation i ryggen kan vælge at overhøre et politisk fastsat krav til den ydelse, man modtager sine penge for. At man i stedet for at igangsætte en nødvendig udvikling fastholder den etablerede praksis og udviser civil ulydighed.

Winkel Holm fastslår, at kun undervisningsminister Tina Nedergaard står inde for taxametersystemet. I så fald stiller jeg mig gerne på undervisningsministerens side.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Winkel Holm

Debattør, sognepræst i Sct. Mikkels kirke, Slagelse
cand.theol. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00