Ungdomsuddannelser i fremtidsperspektiv

Af Palle Rasmussen
Professor ved Aalborg Universitet 

I januar var de danske uddannelser til debat i Regeringens Vækstforum. Grundlag for diskussionen var en række oplæg, heriblandt et om "Erhvervsuddannelserne i et fremtidsperspektiv".

Det lagde ikke op til nogen egentlig ny kurs på området, men det rejste spørgsmålet, om der skulle lægges mere vægt på erhvervsuddannelser for eliten, og om nogle af de svagere elever måske kunne klare sig med AMU-kurser og realkompetencevurderinger.

Oplægget gav anledning til flere debatindlæg, også her på Altinget, hvor ledende aktører inden for erhvervsuddannelserne slog til lyd for at lægge mere vægt på at tiltrække og fastholde fagligt stærke og talentfulde unge til erhvervsuddannelserne og mindre vægt på målsætningen om at sikre 95 pct. af alle unge en ungdomsuddannelse.

Hvis man vil opretholde konkurrenceevnen og forebygge social marginalisering af en betydelig befolkningsgruppe, er det nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet i bredden.

Palle Rasmussen
Professor ved Aalborg Universitet

Man mærker igen erhvervsskolernes frustration over, at de fleste fagligt stærke unge søger til gymnasiet, mens erhvervsskolerne gøres til løftestang for 95 pct.-målsætningen.

Men det er et snævert perspektiv, ligesom det er for snævert, når Vækstforum alene sætter erhvervsuddannelserne på dagsordenen. Debatten bør handle om struktur og indhold i hele det danske system af ungdomsuddannelser med henblik på at sikre samfundet og de unge de bedst mulige kompetencer.

95 pct.-målsætningen har vist sig svært at nå, men der er stadig gode grunde til at satse stærkt på at forøge den andel af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse.

Uddannelsesniveauet skal hæves 
Uddannelsens betydning for beskæftigelse, indkomst og levevilkår er påvist i mange undersøgelser. Og de senere års økonomiske udvikling har affødt en ændring i kravene til den danske arbejdskrafts kompetencer, som fører til stadig mindre efterspørgsel efter ufaglærte og stadig større efterspørgsel efter personer med faglig uddannelser eller videregående uddannelse.

Hvis man vil opretholde konkurrenceevnen og forebygge social marginalisering af en betydelig befolkningsgruppe er det nødvendigt at hæve uddannelsesniveauet i bredden.

Der er således et påtrængende behov for tiltag, som kan føre til reel og holdbar stigning i andelen af uddannede. Det igangværende arbejde med decentrale foranstaltninger, for eksempel med henblik på bedre indslusning inden for erhvervsuddannelserne, er værdifuldt; men der er behov for mere grundlæggende forandringer i strukturerne og undervisningen.

Den danske model for ungdomsuddannelsernes har historisk været baseret på en opdeling i på den ene side erhvervsuddannelserne, formet gennem et tæt samspil med arbejdsmarkedets parter, og på den anden side gymnasieuddannelserne, der har kunnet opsuge de mange, der ønsker øget uddannelse, og sluse dem ind i de videregående uddannelser.

Problemet med denne opdeling er, at fastlåste interesser knyttet til de to dele synes at forhindre langsigtede og fremadrettede reformer og dermed en realisering af 95 pct.-målsætningen. Andre forhold spiller også ind, blandt andet et overdrevet fokus på effektivitet i uddannelserne, styret af snævre økonomiske forståelser, som reelt gør ungdomsuddannelserne mindre rummelige.

Nødvendigt med reformer 
Fremadrettet er det nødvendigt gennem reformer at styrke den institutionelle sammenhæng inden for det samlede felt af ungdomsuddannelser, og dermed også bryde op i de forståelser af uddannelse og uddannelseskultur, der præger henholdsvis de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.

Det vil både give mulighed for at etablere grundlæggende uddannelsesforløb, som ikke nødvendigvis er defineret som "indslusning" til den ene eller den anden snævert afgrænsede uddannelse, for at etablere tilvalgsmuligheder (ikke forstået snævert som fag, men som mange forskellige slags praktisk eller bogligt orienterede forløb ), for at etablere mere alsidige og rummeligt uddannelsesmiljøer og at etablere nye faglige erhvervsrettede og studierettede udfordringer for de dygtigste og mest motiverede unge.

En reform af ungdomsuddannelserne kræver andet og mere end sammenhængende uddannelsesstrukturer og styringssystemer.

Det kræver ikke mindst udvikling af nye former for fagligt indhold, pædagogiske koncepter og læringsmiljøer. Det er en udfordring, ikke mindst fordi det vil anfægte de noget stivnede kulturer, som hver på sin måde præger gymnasiet og erhvervsuddannelserne.