Pædagoguddannelsen får en følgegruppe

Det er en knaldgod uddannelse, og de pædagoger, der bliver uddannet, er meget dygtige. Men pædagogfaget er inde i en rivende udvikling, og det gør, at man hele tiden skal tilpasse og udvikle uddannelsen.

Klaus Majgaard
Formand for følgegruppen

Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har netop nedsat en følgegruppe, som skal rådgive ministeren i spørgsmål, som blandt andet omfatter pædagoguddannelsens struktur, indhold, adgangskrav og muligheder for efteruddannelse. Klaus Majgaard, som er formand for Børne- og Kulturforeningen, er udpeget til formand for følgegruppen. Han mener, det er nødvendigt, at pædagoguddannelsen hele tiden gennemgår en udvikling.

"Det er en knaldgod uddannelse, og de pædagoger, der bliver uddannet, er meget dygtige. Men pædagogfaget er inde i en rivende udvikling, og det gør, at man hele tiden skal tilpasse og udvikle uddannelsen," siger Klaus Majgaard.

Høj faglighed
Klaus Majgaard mener især, at pædagogerne er blevet mere professionaliserede.

"Der er en ret stærk professionsudvikling, hvor det pædagogiske arbejde bliver mere og mere professionaliseret, og der kommer mere fokus på fagligheden. Det skal der også tages højde for i uddannelsen," siger Klaus Majgaard.

Han peger på, at en af de største udfordringer, pædagoguddannelsen står over for, er manglen på pædagogstuderende.

"Vi vil efter al sandsynlighed komme til at mangle arbejdskraft om nogle år, og derfor skal vi kigge på rekrutteringen til pædagoguddannelsen. Vi skal tiltrække de studerende ved blandt andet at skabe nogle mere attraktive karriereveje for pædagoger. Der er i forvejen mange gode karrieremuligheder; man kan som pædagog for eksempel gå ledervejen eller blive fagkonsulent. Men det kunne være, at pædagoger også skal have mulighed for at profilere sig inden for nogle bestemte fagområder som for eksempel at blive ekspert i digitale legemidler," siger Klaus Majgaard.

Ændring af praktik
Samtidig mener han, der bør ses på, hvilket formål de pædagogstuderendes praktikophold skal tjene.

"De studerende bliver i høj grad indregnet i normeringen. Det er meget fint, hvis man skal ind og mærke lugten i bageriet på arbejdspladsen, men hvis man skal bruge praktikken til fagligt feltarbejde, så er det en hæmsko," fastslår Klaus Majgaard.

Han erkender dog, at det kan blive svært at ændre ved.

"Det er i høj grad et økonomisk spørgsmål, som er svært at tage fat på. Men jeg tror med tiden, at praktikken skal bruges på en anden måde," siger han.

Følgegruppen påbegynder arbejdet i løbet af foråret og fortsætter indtil videre arbejdet de næste to.