3F: Der er brug for en handleplan for almene kompetencer

Af Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

På det netop overståede Folkemøde på Bornholm havde jeg fornøjelsen af at deltage i en stribe debatter om voksen- og efteruddannelse. Alle de fagfolk, jeg debatterede med, var enige om, at svage læse-, stave-, regne- og it-færdigheder er en af de helt store udfordringer i Danmark.

Cirka 600.000 danskere har svært ved det med konsonanter og vokaler, og lige så mange slås med den lille tabel. Og cirka 1 million danskere slås med computer og smartphone.

Der synes også at være politisk opbakning til at opsætte klare mål for indsatsen. I hvert fald har et flertal i Folketinget her på Altinget.dk tilkendegivet, at de ser positivt på ideen om at sætte mål for, hvor mange danskere vi skal have løftet på de almene kompetencer inden for nær fremtid.

Endelig har den ekspertgruppe, som har udarbejdet det analytiske bidrag til de kommende trepartsforhandlinger foreslået, at der skal ske et løft i basale færdigheder.

Min konklusion er, at der næppe findes en uddannelses- eller arbejdsmarkedspolitisk tematik, der er større enighed om er en reel udfordring for både Danmark og den enkelte, end svage almene færdigheder.

Et måltal for indsatsen samt en klar og enkel, men ambitiøs handlingsplan for løft af de almene færdigheder, er helt afgørende, hvis Danmark fortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence.

Søren Heisel
Forbundssekretær, 3F

Noget må altså gøres.

Mål og enkel handlingsplan holder Danmark i toppen
Mit bud er, at et måltal for indsatsen samt en klar og enkel, men ambitiøs handlingsplan for løft af de almene færdigheder, er helt afgørende, hvis Danmark fortsat skal klare sig godt i den globale konkurrence.

Først og fremmest fordi almene kompetencer er afgørende for lønmodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet og for virksomhedernes konkurrenceevne.

Men også fordi hele vores moderne velfærdsstat baserer sig på en demokratisk dannelse, det nu engang er lettest at opnå, hvis man for ekempel kan læse avisen og følge med i tekstningen på tv.

I 3F er vi ikke i tvivl om, at den bedste indgang til at styrke de almene færdigheder er virksomhederne. For nogen tid siden var jeg på besøg hos et større mejeri på Thise-kanten, og der havde ledelsen besluttet, at alle skulle testes for deres almene færdigheder, lige fra yngste lærling til direktionen. Efter testen fik alle, der havde behov for det, tilbudt undervisning. Kun to takkede nej.

For mig er det et udtryk for, at de tabuer, der måtte knytte sig til det at være en knap så god læser, kan brydes, når virksomhederne tager opgaven på sig.

For få virksomheder ser problemerne
I det lys er det brandhamrende ærgerligt, at en rapport fra Evalueringsinstituttet har vist, at det faktisk er få virksomheder, der mener, at deres medarbejdere har udfordringer med de almene færdigheder. Det medfører, at kun få virksomheder oplever, at de har et opkvalificeringsbehov på netop dette område.

Derudover er det kun få virksomheder, der oplever den forberedende voksenundervisning (målrettet læse- og regnesvage) som svaret på udfordringer med svage basale færdigheder.

Undersøgelsen dokumenterer endda, at den måde, man håndterer udfordringerne på i virksomhederne, er ved at sætte medarbejdere med svage almene færdigheder til at løse opgaver, hvor de ikke har brug for at læse, skrive og regne. Det er jo en aldeles uholdbar løsning.

Hvis en handlingsplan for almene kompetencer skal give mening, er der derfor helt afgørende, at den også kommer til at indeholde aktiviteter, der retter sig mod at gøre virksomhederne bevidste om, hvor megen gevinst, der er at hente ved at opkvalificere medarbejderne på det almene område. Og så skal de informeres om, hvor de kan hente hjælp, hvis de gerne vil gøre noget for deres ansatte på uddannelsesfronten.

Det skal være nemt at handle
I 3F har vi i en årrække arbejdet med et LKV-projekt (læring og kommunikation i virksomhederne). Her har vi, gennem opsøgende arbejde på virksomhederne, arbejdet med at informere om, hvordan et kompetenceløft kan finde sted.

Vores erfaring er generelt, at de fleste virksomheder gerne vil tale om det, men at de finder det vanskeligt at få sat i søen. Det må en kommende handlingsplan forholde sig til.

Planen skal selvfølgelig også indeholde bidrag til, hvordan vi får de 600.000 danskere med svage almene færdigheder til selv at søge mod uddannelse. Her spiller vi som fagbevægelse en væsentlig rolle.

Og så skal vi have en diskussion af, om ikke også engelsk og it burde være en del af det forberedende voksenuddannelsestilbud.

Derudover skal vi naturligvis sikre, at kommunerne fremover tager reelt ansvar for børn og unge og ikke lader op mod hver femte elev forlade folkeskolen uden brugbare læse- og regnefærdigheder.

Danskernes almene færdigheder er et fælles ansvar og kan løses i fællesskab. Men vi skal i gang – og hellere i dag end i morgen.